Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Forholdsregler og visitation af patienter med mistænkt abekopper (4.9)

Visitering/overflytning

Den Præhospitale Virksomhed eller praktiserende læge skal visitere patienter, mistænkt for Abekopper direkte til Aarhus Universitetshospital i Skejby eller Hvidovre Hospital.


Ved mistanke om Abekopper skal bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital kontaktes, og patienten visiteres direkte til Infektionsmedicinsk Afdeling på enten Aarhus Universitetshospital, Skejby eller Hvidovre Hospital

  • • Mellem 8.00 og 18.00 kontaktes bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, tlf. 97 66 00 00

  • • Mellem kl. 18.00 og 8.00 kontaktes bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 40 45 97 34 eller Hvidovre Hospital, tlf. 38 62 21 00.

Beskrivelse

Abekoppervirus er en zoonose og udbrud med abekopper forekommer med mellemrum i dele af Vest- og Centralafrika. Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt typisk i en husstand, og sygdommen vurderes ikke som meget smitsom.

Smittemåde

Abekopper smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte. Smitte mellem mennesker kan ske ved tæt fysisk kontakt. Smitten sker ved at virus gennemtrænger en defekt i huden, gennem slimhinder eller luftveje. Smitten overføres typisk ved, at der er direkte kontakt med væske fra hudblære, ved smitte fra luftveje, ligesom der er beskrevet enkelte tilfælde, hvor smitte er sket ved kontakt med smittespredende genstande, herunder sengetøj m.v.

Abekopper er ikke smitsomme i inkubationsperioden, men smitter fra de første symptomer viser sig og frem til, at skorperne falder af.

Abekopper er modsat de fleste andre vira modstandsdygtige overfor udtørring og kan overleve i miljøet og udgøre en smitterisiko i måneder til år. Abekopper er følsomme overfor varmedesinfektion og klorprodukter.

Inkubationstid

Inkubationstiden er 6-16 dage, men kan variere fra 5-21 dage.

Symptomer

Sygdommen begynder ofte med kulderystelser, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte lymfeknudesvulst. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut udvikler patienten udslæt, som ofte begynder i ansigtet og derefter spreder sig til andre dele af kroppen. Der er også observeret tilfælde, hvor udslættet starter omkring kønsdelene. Udslættet udvikler sig og danner små blærer, som tørrer ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde. Oftest vil lymfeknudesvulst være retningsgivende for diagnosen, hvilket sjældnere ses ved skoldkopper.

 

Differentialdiagnostiske overvejelser bør omfatte mæslinger, skoldkopper, syfilis og herpes, hvor der er risiko for forveksling. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium.

Hvem bør udredes for Abekopper

Abekopper hos en person i Danmark mistænkes:

  • • Ved uforklaret udslæt hvor som helst på kroppen OG et eller flere symptomer forenelige med det kliniske billede ved abekopper (se ovenfor) OG minimum et af følgende:

    • • Epidemiologisk forbindelse til bekræftet eller mistænkt tilfælde af abekopper indenfor 21 dage før personens symptomdebut

Eller

    • • Rejse til land eller område med endemisk forekomst af abekopper indenfor 21 dage før symptomdebut

Eller

  • • Er en person, uanset seksuel orientering, der haft mange eller anonyme seksualpartnere indenfor 21 dage før symptomdebut

Eller

    • • Er en mand der har sex med mænd

 

Ved modtagelse af patient i Akutmodtagelse

Der er risiko for, at patienter henvender sig direkte til en af regionens akutmodtagelser. Indtil overflytning skal nedenstående forholdsregler følges:

  • • Ved mistanke skal patienten straks isoleres på enestue.

  • • Der udleveres kirurgisk maske, som patienten selv påsætter.

Isolation på enestue

Patienten isoleres på enestue med lukket dør

  • • Isolationsstue skal have eget bad og toilet eller evt. bækkenstol med éngangsbækken

  • • Stofbetrukne møbler, der ikke har vaskbart betræk fjernes fra stue

  • • Unødigt udstyr fjernes fra stuen

Adgang til stuen for personale og pårørende

Der skal anvendes værnemidler som beskrevet, ved ophold på isolationsstue, se afsnit om Værnemidler,

  • • Personale på stuen skal begrænses

  • • Afsnittet skal føre logbog over de personer, der har været på stuen. Navn, dato og varighed noteres

  • • Pårørendes adgang til stuen skal vurderes i den enkelte situation

  • • Pårørende, som opholder sig i isolationsenheden, betragtes som isolerede sammen med patienten og må kun opholde sig i isolationsenheden

Værnemidler

Påklædning af værnemidler uden for isolationsstue/i forrum

Personale skal være trænet og erfarne i korrekt på- og aftagning af værnemidler.

Værnemidler påtages uden for stuen eller i forrum.

Der udføres håndhygiejne til en start, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

Værnemidler påtages i følgende rækkefølge

Husk

  • • Hold hænderne fra ansigtet

  • • Begræns kontakt med overflader

  • • Skift værnemidler, hvis de bliver ødelagte eller forurenede

  • • Udfør håndhygiejne mellem skift af værnemidler

Afklædning af værnemidler

Værnemidler kasseres som klinisk risikoaffald.

På stuen

Man kan med fordel aftage overtrækskittel og handsker i en og samme arbejdsgang, alternativt aftages værnemidler i følgende rækkefølge

  • • Handsker aftages og bortskaffes direkte i affaldspose

  • • Engangsovertrækskittel krænges af så kun kitlens inderside berøres ved aftagning og bortskaffes direkte i affaldspose

  • • Der udføres håndhygiejne, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

  • • Herefter tages rene éngangshandsker på, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

 

Stuen forlades:

  • • Handsker aftages og bortskaffes direkte i affaldspose

  • • Der udføres håndhygiejne, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

  • • Herefter tages rene éngangshandsker på, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

  • • Visir eller beskyttelsesbriller tages af og bortskaffes direkte i affaldspose, se retningslinje Værnemidler (2.2)

  • • Handsker aftages og bortskaffes direkte i affaldspose

  • • Der udføres håndhygiejne, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

  • • Herefter tages rene éngangshandsker på, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

  • • FFP3 maske tages af og bortskaffes direkte i affaldspose, se retningslinje Værnemidler (2.2)

  • • Affaldsposen lukkes og lægges i sækken med klinisk risikoaffald

For bortskaffelse af affald se afsnit om Affald.

Udstyr anvendt på isolationsstuen

  • • Til patientbehandling anvendes som udgangspunkt éngangsudstyr. Flergangsudstyr bringes til skyllerum i lukket plastpose med henblik på rengøring og desinfektion i instrumentopvasker

  • • Alternativt rengøres med vand og sæbe og derefter kemisk desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel med koncentration på minimum 1000 ppm – anvend værnemidler ved denne procedure

    • • Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i mindst 2-10 minutter (se producentens anvisning).

Affald

Håndteres som klinisk risikoaffald.

Snavsetøj

Linned og øvrige tekstiler bortskaffes som klinisk risikoaffald.

Rengøring og desinfektion af isolationsstue

Når patienten har forladt stuen

  • • Kan stuen sættes i karantæne indtil afklaring af diagnosen. Dette omfatter alt hvad patienten har været i berøring med inkl. udstyr, inventar, affald etc.. Hvis diagnosen afkræftes rengøres stuen efter generelle retningslinje og hvis diagnosen bekræftes rengøres stuen som beskrevet nedenfor

Eller

  • • Stuen kan rengøres og desinficeres som beskrevet nedenfor

Ved rengøring samt håndtering af tekstiler og affald skal personalet anvende værnemidler, se afsnit om Værnemidler

  • • Medtag kun nødvendigt rengøringsudstyr på stuen

  • • Alt inventar på stuen inkl. kontaktpunkter og alle lodrette og vandrette flader inkl. gulv (ikke loft) rengøres med vand og sæbe. Efterfølgende desinficeres med et klorholdigt produkt med en koncentration på minimum 1.000 ppm aktiv klor

    • • Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i mindst 2-10 minutter (se producentens anvisning)

    • • Ved afvaskning af vandrette og lodrette flader med klor bør der sikres mulighed for udluftning

Spild af organisk materiale

  • • Ved spild med blod, vævsvæsker, sekreter og ekskreter optørres først med absorberende materiale

  • • Derefter rengøres med vand og sæbe

  • • Til slut desinficeres med klorholdige klude, som har en koncentration af klor på minimum 1.000 ppm

Procedure ved mors

  • • Ved istandgørelse og transport til kapellet opretholdes isolationsretningslinjen

  • • Kapelpersonalet orienteres.

Håndtering af nære kontakter

Styrelsen for Patientsikkerhed identificerer og varetager håndtering af asymptomatiske nære kontakter til personer med bekræftet infektion med abekopper, der har haft kontakt i den smitsomme periode, hvilket er fra debut af symptomer. Ved bekræftede tilfælde bør Styrelsen for Patientsikkerhed forsøge at identificere kilden til smitte.

 

Man skal som nær kontakt ikke i karantæne, hvis ikke man har symptomer, da man først smitter efter symptomdebut. Derfor er omgående isolation ved fremkomst af eventuelle symptomer hos nære kontakter er afgørende.

 

Sundhedspersonale, der i det danske sundhedsvæsen har benyttet sig af de foreskrevne værnemidler, anses ikke i almindelighed for at være en nær kontakt.

Målgruppe

Personale ansat ved Region Nordjyllands hospitaler som har kontakt med patienter mistænkt for/havende abekopper og dertil knyttede rengørings- og logistikafdelinger.

Referencer

SST: Retningslinjer for håndtering af abekopper i Danmark tilgået 1. juni 2022

 

ECDC: Monkeypox multi-country outbreak tilgået 23. Maj 2022