Visitering/overflytning

Ved mistanke om Abekopper skal bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital kontaktes. Hvis patienten skal indlægges, tager bagvagten herefter stilling til om patienten visiteres til Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby eller Aalborg Universitetshospital Hospital

Beskrivelse

Abekoppervirus er en zoonose og udbrud med abekopper forekommer med mellemrum i dele af Vest- og Centralafrika. Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og sygdommen vurderes ikke som meget smitsom.

Smittemåde

Abekopper smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte. Smitte mellem mennesker kan ske ved tæt fysisk kontakt. Smitten sker ved at virus gennemtrænger en defekt i huden, gennem slimhinder eller luftveje. Smitten overføres typisk ved, at der er direkte kontakt med væske fra hudblære, ved smitte fra luftveje, ligesom der er beskrevet enkelte tilfælde, hvor smitte er sket ved kontakt med smittespredende genstande, herunder sengetøj m.v.

Abekopper er ikke smitsomme i inkubationsperioden, men smitter fra de første symptomer viser sig og frem til, at skorperne falder af.

Abekopper er modsat de fleste andre vira modstandsdygtige overfor udtørring og kan overleve i miljøet og udgøre en smitterisiko fra uger til måneder. Abekopper er følsomme overfor varmedesinfektion og klorprodukter.

Inkubationstid

Inkubationstiden er 6-16 dage, men kan variere fra 5-21 dage.

Symptomer

I det klassiske billede begynder sygdommen ofte med kulderystelser, feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte lymfeknudesvulst. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut udvikler patienten udslæt, som ofte begynder i ansigtet og derefter spreder sig til andre dele af kroppen. Der er også observeret tilfælde, hvor udslættet starter omkring kønsdelene. Udslættet udvikler sig og danner små blærer, som tørrer ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde.

I det nuværende udbrud ses dog ofte et andet sygdomsbillede, hvor udslættet starter omkring kønsdelene og ballerne og kan være begrænset til det område.

Differentialdiagnostiske overvejelser bør omfatte mæslinger, skoldkopper, syfilis og herpes, hvor der er risiko for forveksling. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium.

Hvem bør udredes for Abekopper

Abekopper hos en person i Danmark mistænkes:

Ved uforklaret udslæt på huden eller i slimhinder ELLER et eller flere øvrige symptomer der kan være tegn på abekoppevirus-sygdom (Influenzalignende symptomer, herunder feber >38,5, hovedpine, rygsmerter, træthed, lymfeknudesvulst (lokalt eller generaliseret) og proctitis) OG minimum ét af følgende.:

• • Epidemiologisk forbindelse til bekræftet eller mistænkt tilfælde af abekopper

indenfor 21 dage før personens symptomdebut

Eller

• • Rejse til land eller område med endemisk forekomst af abekopper** indenfor 21

dage før symptomdebut

Eller

• • Er en person uanset seksuel orientering der har haft flere eller anonyme seksualpartnere indenfor 21 dage før symptomdebut

Eller

• • Er en mand der har sex med mænd

Prøvetagning

Der kan tages en eller flere af følgende prøver:

• • Podning

• • Vesikelvæske

• • Biopsi

Der henvises til Laboratorievejledningen.

Ved modtagelse af patient mistænkt for Abekopper

Der er risiko for, at patienter henvender sig direkte til en afdeling eller et ambulatorie. Podning kan foretages lokalt i afdeling/ambulatorie, hvis patienten ikke behøver indlæggelse. Ved behov for indlæggelse tager infektionsmedicinsk bagvagt stilling til om patienten visiteres til Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby eller Aalborg Universitetshospital Hospital.

• • Ved mistanke skal patienten straks isoleres på enestue.

• • Der udleveres kirurgisk maske, som patienten selv påsætter.

Isolation på enestue

Patienten isoleres på enestue med lukket dør og håndtering af patienten begrænses til så få personer og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt.

• • Der føres logbog over besøg på stuen

• • Isolationsstue skal have eget bad og toilet eller evt. bækkenstol med éngangsbækken

• • Stofbetrukne møbler, der ikke har vaskbart betræk fjernes fra stue

• • Unødigt udstyr fjernes fra stuen

Adgang til stuen for personale og pårørende

Der skal anvendes værnemidler som beskrevet, ved ophold på isolationsstue, se afsnit om Værnemidler,

• • Personale på stuen skal begrænses

• • Pårørendes adgang til stuen skal vurderes i den enkelte situation

• • Pårørende, som opholder sig i isolationsenheden, betragtes som isolerede sammen med patienten og må kun opholde sig i isolationsenheden

Værnemidler

• • Visir eller beskyttelsesbriller, se retningslinje Værnemidler (2.2)

• • FFP3 maske se retningslinje Værnemidler (2.2). Bemærk, FFP3 maske kun kan anvendes 3 timer pr. døgn. Masken skiftes, når den er våd eller synligt forurenet.

• • Kirurgisk maske kan anvendes ved kort ophold på stuen uden kontakt med patienten eller omgivelser

• • Væskeafvisende, langærmet éngangskittel med manchetter, se retningslinje Værnemidler (2.2)

• • Éngangshandsker, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

Påtagning af værnemidler

Personale skal være instrueret i korrekt på- og aftagning af værnemidler.

Værnemidler påtages uden for stuen eller i forrum.

Der udføres håndhygiejne til en start, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

Værnemidler påtages i følgende rækkefølge

• • Langærmet éngangskittel påtages, se retningslinje Værnemidler (2.2)

• • FFP3 maske eller kirurgisk maske tages på, trækkes godt ned under hagen og klemmes til over næseryggen, se retningslinje Værnemidler (2.2)

• • Visir/beskyttelsesbrille tages på, se retningslinje Værnemidler (2.2)

• • Éngangshandsker tages på, handsken skal dække kitlens manchet, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

Husk

• • Hold hænderne fra ansigtet

• • Begræns kontakt med overflader

• • Skift værnemidler, hvis de bliver ødelagt eller forurenede

• • Udfør håndhygiejne mellem skift af værnemidler

Aftagning af værnemidler

Værnemidlerne aftages på en sådan måde, at mulige forurenede flader ikke berøres.

• • Væskeafvisende, langærmet éngangskittel med manchetter og éngangshandsker aftages på stuen. Man kan med fordel aftage overtrækskittel og handsker i en og samme arbejdsgang - alternativt aftages værnemidler i følgende rækkefølge:

• • • Handsker aftages og bortskaffes direkte i affaldspose

  • • Engangsovertrækskittel (krænges af så kun kitlens inderside berøres ved aftagning) og bortskaffes direkte i affaldspose

• • Overtrækskittel og handsker kommes i affaldspose som lukkes på stuen og tages med ud fra stuen, hvor den placeres i pose til klinisk risikoaffald, se afsnit om Affald.

• • Der udføres hånddesinfektion, se retningslinje Håndhygiejne (2.1).

• • Fjern briller/visir ved at berøre de rene stænger/elastikken i nakken.

• • • Visir kasseres

  • • Beskyttelsesbrille med aftageligt visir genbehandles således:

    • • Visir adskilles fra brillestangen og kasseres

    • • Brillestang genbehandles i instrumentopvasker

• • Der udføres håndhygiejne, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

• • • Grib i nederste og dernæst øverste bånd eller elastik og fjern masken, bortskaffes som klinisk risikoaffald, se afsnit om Affald

  • • Der udføres håndhygiejne, se retningslinje Håndhygiejne (2.1)

Ophævelse af isolation

Isolationen kan ophæves når alle nedenstående kriterier er opfyldt:

• • Har været feberfri i 72 timer

• • Ikke har fået nye kopper/blærer i 48 timer

• • Ikke har kopper/blærer i munden

• • Ale blærer der dækkes af tøj er blevet til sår med skorpe

Alle blærer der ikke dækkes med tøj fx blærer i ansigt og hænder er helet op, dvs. sårskorpen er faldet af Man kan gå på arbejde når alle ovennævnte kriterier er opfyldte

• • Hvis man arbejder med børn under 12 år, gravide og mennesker med nedsat immunforsvar, bør man vente til alle skorper er faldet af og læsioner er helet op

Beslutning om smittefrihed og udskrivelse træffes af Infektionsmedicinsk Afdeling

Udstyr anvendt på isolationsstuen

• • Til patientbehandling anvendes som udgangspunkt éngangsudstyr. Flergangsudstyr bringes til skyllerum i lukket plastpose med henblik på rengøring og desinfektion i instrumentopvasker

• • Alternativt rengøres med vand og sæbe og derefter kemisk desinfektion med klorholdigt desinfektionsmiddel med koncentration på minimum 1000 ppm – anvend værnemidler ved denne procedure

• • • Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i mindst 2-10 minutter (se producentens anvisning).

Affald

Håndteres som klinisk risikoaffald.

Snavsetøj

• • Snavsetøj skal lægges i snavsetøjspose på stuen. Snavsetøjsposen lukkes herefter og opbevares i skyllerum/affaldsrum. Alternativt kan snavsetøjspose kan stå i isolationsenheden, hvor snavsetøjsposen lukkes og skiftes mindst én gang i døgnet

• • Stærkt forurenet eller vådt snavsetøj pakkes i tørt linned eller i plastpose, før det placeres i snavsetøjsposen.

• • Anvend handsker når snavsetøjsposen skal transporteres til afhentningssted.

Rengøring og desinfektion af isolationsstue

Når patienten har forladt stuen

• • Kan stuen sættes i karantæne indtil afklaring af diagnosen. Dette omfatter alt hvad patienten har været i berøring med inkl. udstyr, inventar, affald etc. Hvis diagnosen afkræftes rengøres stuen efter generelle retningslinje og hvis diagnosen bekræftes rengøres stuen som beskrevet nedenfor

Eller

• • Stuen kan rengøres og desinficeres som beskrevet nedenfor

Ved rengøring samt håndtering af tekstiler og affald skal personalet anvende værnemidler, se afsnit om Værnemidler

• • Medtag kun nødvendigt rengøringsudstyr på stuen

• • Kontaktpunkter og vandrette flader på stue og toilet/baderum rengøres med vand og sæbe. Efterfølgende desinficeres med et klorholdigt produkt med en koncentration på minimum 1.000 ppm aktiv klor.

• • • Den desinficerende effekt opnås ved at holde emnerne fugtige i mindst 2-10 minutter (se producentens anvisning)

• • Lodrette flader og gulve rengøres som vanligt

• • Toiletrulle kasseres

• • Èngangsudstyr, der har ligget fremme på sengestuen under isolationen, kasseres

• • Linned, som patienten har adgang til, fjernes fra skab på stuen

• • Seng og madras rengøres og desinficeres efterfølgende med et klorholdigt produkt med en koncentration på minimum 1.000 ppm aktiv klor.

• • Stofbetrukne møbler, som ikke har vaskbart betræk, anbringes i karantæne. Varighed aftales med Infektionshygiejnen

• • Rengøringsudstyr

• • • Rengøres og desinficeres efterfølgende med et klorholdigt produkt med en koncentration på minimum 1.000 ppm aktiv klor.

  • • Flergangsklude og mopper emballeres i plastpose før anbringelse i snavsetøjspose.

Spild af organisk materiale

• • Ved spild med blod, vævsvæsker, sekreter og ekskreter optørres først med absorberende materiale

• • Derefter rengøres med vand og sæbe

• • Til slut desinficeres med klorholdige klude, som har en koncentration af klor på minimum 1.000 ppm

Procedure ved mors

• • Ved istandsættelse og transport til kapellet opretholdes isolationsretningslinjen

• • Kapelpersonalet orienteres.

Definition og håndtering af nære kontakter herunder sundhedspersonale

Håndtering af nære kontakter

Styrelsen for Patientsikkerhed identificerer og varetager håndtering af asymptomatiske nære kontakter (husstandslignende kontakter) til personer med bekræftet infektion med abekopper, der har haft kontakt i den smitsomme periode, hvilket er fra debut af symptomer.

Man skal som nær kontakt ikke i karantæne, hvis ikke man har symptomer, da man først smitter efter symptomdebut. Derfor er omgående isolation ved fremkomst af eventuelle symptomer hos nære kontakter er afgørende.

Definition af nære kontakter

Nære kontakter i sundhedssektoren:

• • Personer, herunder sundheds- og laboratoriepersonale, der har haft ubeskyttet direkte kontakt med hud og kropsvæsker eller potentielt kontamineret materiale fx tøj/sengetøj

• • Sundhedspersonale, der uden brug af foreskrevne værnemidler har haft kontakt til eller udført podning fra vesikler, udført aerosolgenererende procedurer eller haft længerevarende tæt ansigt-til-ansigt kontakt (kumuleret over 3 timer på under 2 meters afstand).

Målgruppe

Personale ansat ved Region Nordjyllands hospitaler som har kontakt med patienter mistænkt for/havende abekopper og dertil knyttede rengørings- og logistikafdelinger.

Referencer

SST: Retningslinjer for håndtering af abekopper (sst.dk) tilgået 26. august 2022

ECDC: Monkeypox multi-country outbreak tilgået 10. August 2022