Nødprocedure for ViewPoint
Beskrivelse
Denne nødprocedure skal anvendes i det tilfælde, at der er nedetid (fx i forbindelse med opgradering) eller nedbrud i ViewPoint.
Målgruppe – modtagelse
Alle brugere af ViewPoint
Formål
Formålet med denne vejledning er at støtte brugerne i anvendelsen af ViewPoint, i det tilfælde der er opgraderinger eller nedbrud.
Metode
Når der er nedbrud af ViewPoint, betyder det at du som bruger ikke kan anvende ViewPoint, da forbindelsen mellem serveren (der hvor billederne gemmes) og ViewPoint (der hvor billederne kan ses) afbrydes.
Det har den konsekvens, at scannerne vil gemme til local archive. Dette sker automatisk.
Når ViewPoint igen er i drift, vil det være nødvendigt at flytte billederne fra local archive til ViewPoint. Dette kan gøres via spooleren, som tilgås ved at trykke på ”Utility” på EKKO-maskinens touchskærm og derefter ”Spooler”.
Når undersøgelserne kommer fint over i Viewpoint kommer der til at stå ”Done” i status. Og efter ca. 5 minutter forsvinder undersøgelsen fra spooleren.