Nefrostomikateter. Skift af kateter og pleje heraf.
Beskrivelse
Patienten kan få brug for et nefrostomikateter, for at lede urinen bort fra nyren pga. hydronefrose/ pyonefrose.
Kateternyanlæggelsen foretages på røntgenafdelingen i Aalborg. Det anlægges ultralydsvejledt og er fikseret af snore (pigtailkateter). Det er et samarbejde mellem Aalborg urologiske afdeling og røntgenafdelingen, der varetager et evt. skifte fra pigtailkateteret til et silikonekateter fikseret af en ballon. Dette foretages i GA og patienten bliver bedt om at holde pause med evt. blodfortyndende behandling.
Et ballon-silikonekateter er tykkere og sikrer bedre drænage.
Skift af ballon-silikonekateterkateter
Skiftet foretages hver 8.-12. uge på Urinvejskirurgisk afdeling Hjørring. Proceduren foretages af urolog assisteret af sygeplejerske. Et ballon nefrostomikateter betragtes som langtidsdrænage.
Materiale
På rullebord med steril afdækning udlægges;
• Open-end silikone kateter ch 10 el. ch 12 (med integreret ballon)
• Glycerinsprøjte
• Sterile swaps 10x10 cm m. klorhexidinsprit 0,5 %
• Evt. sterilt grønt hulstykke m. klæb
• Lidokaingel
• Steril gazeswaps 5x5 cm m Y-split
• Steril gazeswaps 5x5 cm
• Steril Tegaderm Film 10x12 cm
På andet rullebord lægges;
• Sterile handsker
• Ren urinpose
• Rene handsker
• 5 ml. sprøjte til tømning af ballon
• Evt. Flexi-Track til fiksering af kateter
• Guidewire (ikke udpakket)
Procedure
Patienten ligger på siden, evt. med sammenrullet tæppe under sig for at rette flanken til lige niveau.
Med rene handsker fjernes forbindingen over det gamle kateter. Kateteret og urinpose adskilles for at undgå an sugning af nyreslimhinde.
Urolog; Med rene handsker tømmer urolog glycerin fra ballon. Stemplet fjernes og sprøjten lades sidde i ventilen for sufficient tømning. Kateteret fjernes ved at tage fat ved hudniveau, der holdes mod hud med den anden hånd. Kateteret kan sidde lidt fast. Der bemærkes hvor langt inde kateteret er placeret og i hvilken retning. Huden desinficeres med sterile swaps gennemvædet med 0,5 % klorhexidin. Der bruges steril non-touch teknik.
Der tages sterile handsker på. Det sterile grønne stykke lægges på patienten. Der gives Lidokain gel i indstikskanalen. Det nye kateter føres ind i kanalen, det er nødvendigt at holde langt nede på kateteret for at retningsstyre det. Kateteret lægges yderligere 2 cm ind i nyren end det gamle for at sikre, at ballonen ligger i nyren og ikke i kanalen. Hvis det bliver ubehageligt for patienten, kan det tyde på, at kateteret er kommet ned i ureter og det trækkes lidt tilbage. Kateterballonen fyldes med 3 ml. glycerin-aldrig mere. Der trækkes tilbage til ballon placerer sig i nyrebækkenet.
Der påsættes ren urinpose og patienten observeres til der kommer urin.
Rundt om kateteret lægges steril 5x5 cm gaze swaps m Y-split. Ovenpå lægges steril 5x5 cm gazeswaps. Der på klæbes steril Tegaderm. Kateterslangen kan fikseres yderligere med Flexi-track.
Kateter/ slange til urinpose kan med fordel placeres væk fra hoftekammen og ind mod maven for at undgå afklemning.
Kateterskiftet dokumenteres i EPJ under invasive og noninvasive adgange. I journalnotat bemærkes specielle ting som observation, placering af kateter, antal ml. i ballon, plan for næste skift samt evt. samarbejde med hjemmesygeplejen.
Skift af nefrostomiplaster
Materiale
• Rene handsker
• Sterile handsker
• 20 ml. NaCl. til afvask, brug evt flere
• Sterile swaps 10x10 cm
• Steril swap 5x5 cm Y-split
• Steril swap 5x5 cm
• Steril Tegaderm Film 10x12 cm
• Evt. Flexi-Track
Procedure
Plasteret skal skiftes 1-2 gange om ugen, oftere ved behov.
Med rene handsker tages den gamle forbinding af. Der tages sterile handsker på. Der afvaskes med NaCl.0,9% på sterile swaps. Start ved indstikssted og arbejd ud efter. Lad området tørre. Læg steril gaze-swap 5x5 cm Y-split rundt om kateteret, derover lægges steril gazeswap 5x5 cm. Øverst fikseres med steril Tegaderm. Sørg for at der ikke er træk på kateteret og at patienten kan bevæge sig frit når plasteret er fikseret. Kateterslangen kan fikseres yderligere med Flexi-Track. Kateter/ slange til urinpose kan med fordel placeres væk fra hoftekammen og ind mod maven for at undgå afklemning.
Denne procedure foretages af sygeplejerske, hjemmesygeplejerske eller SSA der er oplært heri.
Skyl af nefrostomikateter
Materiale
Procedure
Nefrostomikateteret skylles hvis der ikke er sufficient drænage eller hvis der er blod eller grums. Der anvendes steril non-touch teknik. Med rene handsker placeres den sterile grønne connector i kateterstudsen. Der trækkes sterilt NaCl. op i 5 ml. sprøjte og skylles ofte ad flere omgange. Der sprøjtes forsigtigt ind og afventes at urinen løber spontant ud i kapsel. Der kan aspireres forsigtigt. Hvis kateteret fortsat ikke kommer i gang, kontaktes urolog.
Efter proceduren tilkobles ny ren urinpose.
Hvis patienten kommer med et pigtailkateter skal der skylles via trevejshanen. Ny steril prop sættes på trevejshanen. Kontroller at trevejshanen er drejet så urinen igen frit kan løbe ud.
Denne procedure foretages af sygeplejerske, hjemmesygeplejerske eller SSA der er oplært heri.
Pleje og observationer af nefrostomikateter/ plaster
Pleje af patienter med nefrostomikateter kan foregå på alle afdelinger samt i primærsektor.
Hud observeres for rødme, hævelse og blødning fra indstikssted.
Plasteret skiftes 1-2 gange ugentligt og yderligere ved behov. Forbindingen skiftes hvis den er løs, våd eller forurenet.
Kateteret skal fungere med urin. Der observeres for tilstopning, farve på urin og mængde. Kateteret skal altid være koblet til pose og aldrig ventil.
Urinposen skiftes 1 x ugentligt.
Der skal observeres for kontinuerlig drænage, således ingen knæk, tryk eller stræk på kateterslangen.
Patienten må med et funktionsdygtigt plaster tage brusebad, men svømmehal og karbad frarådes. Patienten må også gerne tage brusebad uden plaster såfremt hjemmesygeplejersken kan rense og på klæbe ny forbinding ret herefter.
Urinposen beholdes på under brusebadet. Alternativt kan der sættes en steril prop i kateteret og skiftes til ny ren urinpose efter badet.
Giv patienten pjecen om nefrostomikateter med hjem.
Urinvejsinfektion
På samme måde som med et uretralt blærekateter, vil patienten få bakteriuri der kun skal behandles ved symptomer.
Der kan tages prøve fra kateteret ved først at spritte studsen af, inden urinen opsamles. Alternativt kan der tages urinprøve fra ny ren urinpose.
Hvis patienten skal have behandling for urinvejsinfektion, skal nefrostomikateteret skiftes når behandlingen er opstartet.
Patienten skal være opmærksom på;
Ikke at trække i kateteret fx ved påklædning, toiletbesøg og aktivitet.
Om forbindingen er våd, løs eller der ses sivning eller blod.
Om der er kløe, irritation eller smerter omkring kateteret/ i nyreområdet.
Om urinproduktionen er mindre, blodig eller grumset, da skal patienten forsøge at drikke ekstra væske
At kateterslangen er rettet ud
Hvis patienten ikke kan løse problemet selv, tilkaldes hjemmesygeplejerske.
Patienten skal være særlig opmærksom, hvis denne kun har én nyre, da tilstopning kan være skadeligt for nyren.
Samarbejde med hjemmesygeplejen
Skriv e-brev til hjemmesygeplejen. Brug evt. frase ”nefrostomikateter”.
Måske hjemmesygeplejen allerede kommer ved patienten, hvis de har plejet et pigtailkateter og siden et silikonekateter anlagt i Aalborg.
Hjemmeplejen gives besked om årsag til kateteranlæggelsen, hvilken side kateteret er placeret samt plan.
De skal varetage observation/pleje af kateter, skift af plaster samt evt. skyl af kateter.
Formål
At sikre et patientsikkert forløb for patienter med nefrostomikateter.
Referencer
Håndbog i sygepleje. Urologi. FADL. Susanne Vahr Lauridsen (red.)
NIR. Statens Serum Institut. Forebyggelse af urinvejsinfektion i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler. CEI 1.2 2019
PRI 5.5 Urinvejsdrænage
