Ernæringsrisiko; opsporing, behandling, monitorering og opfølgning hos ambulante patienter på RHN og Aalborg UH
Beskrivelse
Formål
Uplanlagt vægttab er associeret med en række negative konsekvenser for den enkelte patient, og tidlig opsporing er derfor afgørende for et forbedret behandlingsforløb.
Opsporing af ernæringsrisiko har til formål at identificere ernæringsrisiko hos ambulante patienter tidligt i behandlingsforløbet, så rettidig ernæringsbehandling til relevante patienter kan iværksættes.
Instruksen følger Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2022.
Beskrivelse
Hvem skal opspores for ernæringsrisiko i ambulatoriet
Alle ambulante patienter over 18 år, som afdelingen har behandlingsansvar for, og som er i udrednings- eller behandlingsforløb for somatisk eller psykiske sygdom skal have foretaget opsporing for ernæringsrisiko i Nord EPJ med screeningsredskabet ”ambulant opsporing af ernæringsrisiko”.
For alle patienter gøres opsporing af ernæringsrisiko minimum 1 gang årlig. Der anbefales en tættere kontrol af ældre patienter over 80 år og patienter med BMI under 18,5, afhængig af hvor ofte patienten ses i ambulatoriet.
Ansvarlige
Signatur forklaring til den efterfølgende beskrivelse:
L = lægegruppen
D= Klinisk diætist
P = plejegruppen
Flowdiagram for opsporing, behandling og opfølgning for ambulante patienter og patienter i dagbehandling på sygehus
Kilde: Underernæring: opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisko 2022. Sundhedsstyrelsen, april 2022. Elektronisk ISBN: 978-87-7014-438-4
God ernæringspraksis
God ernæringspraksis består af følgende elementer:
1. Opsporing af ernæringsrisiko ved ”uplanlagt vægttab”
2. Udredning og behandling af ernæringsrisiko
a. Udredning og mål
b. Ernæringsbehandling
3. Opfølgning
a. Monitorering og evaluering
Opsporing af ernæringsrisiko ved ernæringsscreening
I ambulant regi anvendes vejning som redskab for identifikation af uplanlagte vægttab. Patienten kan i indkaldelsen opfordres til at veje sig derhjemme. Vigtigt at vejning foregår på samme vægt og med samme mængde tøj.
Ved den ambulante samtale bør der være en opmærksomhed på patientens funktionstilstand og om vægtforandringer evt. kan være pga. væskeophobning. Dette noteres i EPJ
Patienten spørges om hvad vægten var for en 1mdr. siden, og der kigges tilbage på vægtkurven fra de seneste målinger, for at se om der er et progredierende vægttab. Vægten noteres i NordEPJ. Har patienten vejet sig selv hjemmefra indtastes vægten som selvrapporteret data. Ved uplanlagt vægttab over 5 % betragtes som patienten som værende i ernæringsrisiko (P). Uplanlagt vægttab noteres I NordEPJ. (P).
Patienter, som er overvægtige, skal også have opsporet ernæringsrisiko, eftersom muskeltab grundet uplanlagt vægttab også medfører risiko hos overvægtige.
Kilde: Underernæring: opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisko 2022. Sundhedsstyrelsen, april 2022. Elektronisk ISBN: 978-87-7014-438-4
Alle patienter som ses ambulant før en operation:
Her anvendes aktiviteten ”opsporing for ernæringsrisiko ved indlagte patienter”. Ved større kirurgi scores til minimum 1 point i ernæringstilstand (prædiktive værdi for kostindtag). Desuden scores patienten med 2 point for stressemetabilisme (for stor operation). Det betyder at alle kirurgiske patienter før stor kirurgi vil være i ernæringsrisiko (P).
Findes patienten ikke i ernæringsrisiko gentages opsporing efter 1 år eller hvis behandling eller tilstand ændrer sig væsentligt i mellemtiden.
Identificeres den ambulante patient som overvægtig og ikke i ernæringsrisiko:
Patienter med BMI 25-29.9 som vurderes overvægtige, vejledes i udgangspunktet i ambulatoriet til at undgå yderligere vægtøgning og om muligt justere kostindtag og øge aktivitetsniveau.
Patienter med BMI> 30, kan henvises til Sund Infos Forebyggelsesambulatorium (8001-7990) mhp vægttabsforløb, hvor målgruppen er: Patienter, som venter på eller er i behandling på hospitalet, og hvor et vægttab har betydning for patientens videre behandling.
I øvrigt følges vejledningen: Diætvejledning for overvægtige patienter (rn.dk)
Undtaget fra opsporing for ernæringsrisiko
Afdelinger eller fx faglige selskaber kan på baggrund af eksisterende evidens på området definere relevante patientgrupper, som er undtaget opsporing af ernæringsrisiko. Undtagelser bør kunne dokumenteres ud fra et fagligt grundlag.
Behandling af ernæringsrisiko – mål, udredning og ernæringsbehandling
Målet med en ernæringsplan for en patient i ernæringsrisiko kan være vægtøgning, forebyggelse af yderligere vægttab eller vedligeholdelse af aktuel vægt.
Identifikation af risikofaktorer og ernæringsbehandling
• Patienten i ernæringsrisiko informeres om formålet med at undgå et vægttab og i at holde sig fysisk aktiv.
• Der spørges ind til NIS faktorer (Nutrition Impact Symptoms, kostbegrænsende faktorer) og tiltag til behandling af disse foretages.
• Patient/pårørende vejledes i tiltag som kan fjerne, afhjælpe eller mindske aktuelle risikofaktorer, så patienten mulighed for at øge kostindtaget fremmes. Såfremt NIS er uden for ambulatoriets virkeområde, og det vurderes forsvarligt, kan patienten opfordres til at gå til egen læge med henblik på vejledning og behandling.
• Patienten vejledes i energi- og proteinrig kost i ambulatoriet, og/eller henvises til anden relevant hjælp, fx til klinisk diætist tilknyttet ambulatoriet eller afdelingen eller til et kommunalt ernæringstilbud, hvor der kan være klinisk diætist eller anden relevant fagperson, der kan vejlede.
• Udleverer informationsmateriale om kost til småtspisende.
• Ernæringsordination (tidligere Grøn recept) udleveres ved behov
• Udlevering af smagsprøver på medicinske ernæringsdrikke
• Ernæringsbehandling samt de forskellige tiltag dokumenteres i Nord EPJ.
Relevante dokumenter:
Klinisk instruks for sondeernæring
Klinisk retningslinje for Parenteral ernæring
Instruks for refeeding screening samt opstartsvejledning til ovenstående patientgrupper. (P/L)
Monitorering og opfølgning
• Patienten anbefales at monitorere vægt ugentlig derhjemme.
• Det aftales med patienten, hvem der umiddelbart følger op på vægttabet, f.eks. egen læge eller diætist, og hvem der bærer initiativet, typisk patienten selv.
Hvis vægttabet fortsætter
- Patienten udredes for andre årsager til vægttabet
- Ernæringsbehandlingen justeres
- Evt. opstart af yderligere ernæringsterapi
- Plan for opfølgning aftales
Opfølgning
Udarbejdelse af elektronisk ernæringsplan
Der kan udarbejdes en individuel ernæringsplan ved behov for opfølgning. Ernæringsplanen kan videresendes til kommunerne i Region Nordjylland, som en korrespondencebesked i EPJ med emnet ”ernæring”. Planen kan sendes både sendes til ernæringsfagligt personale i kommunerne samt egen læge med samtykke fra patienten. (D/P)
Den elektronisk ernæringsplan til kommune/egen læge kan indeholde;
Ernæringsstatus. Angiv højde, vægt, BMI, resultat fra ernæringsscreening
Årsag til ernæringsrisiko/ NIS faktorer. Vægttab, tygge/synkebesvær, nedsat/forkert kostindtag samt øvrige risikofaktorer. Iværksatte behandling noteres.
Ernæringsplan. Opsætte ernæringsmål for patienten
Mål for ernæringsindsatsen: Vægtøgning, vedligeholdes af vægt eller kærlig pleje.
Anbefalet kostform. Kost til småtspisende, tilskudsdrikke evt. supplerende ernæringsterapi
Ordination af ernæringspræperater/grøn ernæringsordination. Udarbejd evt. ernæringsordination/ grøn ernæringsblanket. Sendes til ernæringsfirma eller hvis uden remedier, kan ernæringsordinationen også sendes til apotek.
Anbefalet opfølgning ved diætist (kommune) eller ved ambulant diætistfunktion på hospitalet.
Relevante PRI dokumenter ved udskrivelse:
Udskrivelse med sondeernæring
Udskrivelse med parenteral ernæring
Referencer
• Underernæring: opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisko 2022. Sundhedsstyrelsen, April 2022. Elektronisk ISBN: 978-87-7014-438-4
• BECK, A.M., HOLST, M. and RASMUSSEN, H.H., 2013. Oral nutritional support of older (65 years+) medical and surgical patients after discharge from hospital: systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Clinical rehabilitation, 27(1), pp. 19-27.
• Holst M, Zacher N, Østergaard T, Mikkelsen S. Disease Related Malnutrition in Hospital Outpatients - Time for Action. Int J Food Science and Nutrition Research 2019;1(1):1002. DOI: 10.31546/IJFSNR.1002
Christensen T, Mikkelsen S, Geisler L, Holst M. Chronic obstructive pulmonary disease outpatients bear risks of both unplanned weight loss and obesity. Clin Nutr ESPEN. 2022 Jun;49:246-251. doi: 10.1016/j.clnesp.2022.04.010. Epub 2022 Apr 18. PMID: 35623821.
• Mikkelsen S, Østergaard T, Zacher N, Holst M. Unintended weight loss in hematology outpatients - Work to do. Clin Nutr ESPEN. 2020 Jun;37:202-206. doi: 10.1016/j.clnesp.2020.02.016. Epub 2020 Mar 10. PMID: 32359744.
• Holm MO, Mikkelsen S, Zacher N, Østergaard T, Rasmussen HH, Holst M. High risk of disease-related malnutrition in gastroenterology outpatients. Nutrition. 2020 Jul-Aug;75-76:110747. doi: 10.1016/j.nut.2020.110747. Epub 2020 Feb 11. PMID: 32247224
• Soysal P, Koc Okudur S, Kilic N, Ipar O, Smith L. The prevalence of undernutrition and associated factors in older obese patients. Aging Clin Exp Res. 2022 May 16. doi: 10.1007/s40520-022-02143-7. Epub ahead of print. PMID: 35575948.
