Anlæggelse af Sengstakensonde
Formål
At sikre korrekt og ensartet anlæggelse, kontrol, observation og seponering af Sengstakensonde.
Sengstakensonde anvendes ved ukontrollere blødning fra øsofagus- eller fundusvaricer.
Definition af begreber
Sengstakensonden er en ventrikelsonde, der er forsynet med:
En øsofagusballon, der skal komprimere øsofagusvaricerne.
En ventrikelballon, der via et træk i sonden, skal komprimere varicernes blodtilførsel fra ventriklen i cardiaregionen for at stoppe blødningen.
A: Opblæst øsofagusballon
B: Opblæst ventrikelballon
Medbring:
• Sengstakensonde med Charrière-nummer (16-18-20)
• Snor ca. 3 meter (ekstra findes i skab A4 i omladeren)
• Lod svarende til 200-300 g fx 250 ml NaCl poser (medicinrum)
• 60 –100 ml Jeanetsprøjte
• 60 ml sprøjte m luerlock
• Saks (engangs)
• Peans/engangsnåleholdere med gummibeklædte kæber (brug gummi fra et sugekateter)
• Manometer- cm H2O
• Enkelt-hjulet trisse (skaffes evt. af portør, findes i omladeren skab A4 eller sengeredningen)
• Fad (gul eller blå balje fx fra servietbord) med vand, til at tjekke om ballon er tæt
• Centimetermål
• Tusch
• Installagel
• Prop til ventrikelsondebenet (A-depot) (ikke på billedet)
• Sikkerhedsnål (ikke på billedet)
Fremgangsmåde
Forberedelse
1. Begge balloner fyldes med luft og afprøves for tæthed under vand i et fad.
2. Man måler hvor meget luft der skal til for at give ventrikelballonen en diameter på 6-7 cm (tennisbold), hvilket svarer til ca. 150ml. Noter dette tal, da det skal bruges under anlæggelsen.
3. Afprøv om lumenen i ventrikelsonden er åben ved at puste luft igennem med en jeanetsprøjte.
4. Begge balloner suges tomme for luft (for den lettere kan komme igennem næse og svælg).
5. Sonde, inkl. begge balloner indsmøres i Instellagel.
Anlæggelse
1. Sengstakensonden nedføres igennem det næsebor, der har bedst luftpassage.
2. Når sondens 55 cm-mærker er ud for næsen, fjernes guidewiren og der blæses luft i sondens “ventrikelsonde” under samtidig stetoskopi over ventriklen for at sikre, at sonden er kommet ned i ventriklen (som ved anlæggelse af almindelig ventrikelsonde).
3. Ventrikelballonen fyldes med afmålte (ca. 150ml) mængde luft. Tætheden sikres med paner/nåleholdere.
4. Sonden trækkes tot uden vold og positionen ved næseboret markeres med en tusch på sonden (normalt ved 35-45 cm mærket).
5. Snoren fikseres til sonden central for den perifere deling (hvor den gule skumgummifirkant er på billedet på side 1), den føres over trissen ved sengens fodende. Der bindes et lod (250ml NaCl infusionspose) i snoren som kontravægt.
6. Øsofagusballon fyldes med luft til et tryk på 52cm H2O ved hjælp af et manometer, som kobles direkte på studsen til øsofagusballonen (der er en kontraventil, så luften ikke suser ud af sig selv. (der skal efterfølgende kontrolleres tryk hver 4. time). Tætheden sikres med pean/nåleholder.
7. Saks til at klippe sonden over i nødsituationer, fastgøres med sikkerhedsnål i patientens lagen ved hovedgærdet.
Observation af patienten
Almentilstand, blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur og smerter kontrolleres og dokumenteres på henholdsvis døgnobservationsskemaet og i EPJ.
Aftrapning
• Når aspiratet har været klart i seks timer, tages trykket af øsofagusballonen (lægeordineret)
• Efter yderligere tre timer med klart aspirat fjernes trækket (lægeordineret).
• Efter endnu yderligere tre timer med klart aspirat tages trykket af ventrikelballonen (lægeordineret).
• Når aspiratet har været klart i et døgn, kan sonden fjernes (lægeordineret).
• Lægen afgør, hvornår i forløbet fastvagt-funktionen kan seponeres.
Komplikationer/risici ved indgrebet
• Aspiration til lungerne: 50-75 % af tilfældene forekommer under sondenedlæggelsen, hvorfor man, hvis der først er anlagt en ventrikelsonde, bør søge ventriklen tømt før nedlæggelse af Sengstakensonden.
• Luftvejsobstruktion: Dette skyldes opglidning, hvorved øsofagusballonen lejres i pharynx. Dette undgås ved regelmæssigt at kontrollere beliggenheden af sondens afmærkning ved næseborene, samt ved at undgå accidentiel tømning af ventrikelballonen.
• Øsofagusruptur med mediastinit: Opstår ved oppustning af ventrikelballonen, mens den ligger i øsofagus. Dette undgås, ved at man sikrer sig, at sonden er ført tilstrækkelig langt ned i ventriklen, før ballonen oppustes.
Ansvar
• Det er den enkelte sundhedsfaglige persons ansvar at følge instruksen.
• Det er afdelingsledelsens ansvar, at instruksen er kendt og ajourført.
Referencer
Dansk Selskab for Hepatologi. Sengstakensonde. Ugeskr Læger 2004; 166: 470-2.
Lægehåndbogen www.laegehaandbogen.dk
Sundhedsstyrelsen. Sengstakensonder. 29. oktober 2009.
