Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til patienter med nedsat bevægelighed i albuen

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3. Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion4

3.5 Fysioterapeutisk behandling4

3.5.1 Formål5

3.5.2 Indhold5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde7

3.7 Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet7

4. Referencer7

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter med nedsat bevægelighed i albuen med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i afdelingen, med særlig fokus på fysioterapeuter i det ortopædkirurgiske område, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med nedsat bevægelighed i albueleddet

 

2. Definition af begreber

  • • Release: Operativt indgreb hvor der fjernes arvæv, og ledkapslen løsnes. Operationen kan udføres som

kikkertoperation eller åben kirurgi.

  • • Safe zone: Det område hvor der tillades bevægelse uden risiko for manglende heling eller re-luksation. Safe zone vurderes af kirurgen under operationen eller til kontrol ved konservativt behandlet luksation.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, der er henvist til fysioterapi til undersøgelse, vurdering af genoptræningsbehov og behandling af nedsat bevægelighed i albueleddet.

Patientgruppen er henvist enten efter konservativ behandling eller efter albueoperation. Det er både voksne og børn, der henvises til behandling.

Patienterne er kendetegnet ved at have funktionsnedsættelse pga. nedsat bevægelighed over albuen. Bevægeindskrænkningen medfører påvirkede ADL funktioner i form af at spise, vaske hår, række ud og holde en tallerken. Det er oftest ekstension, supination og fleksion, som er nedsat. Ekstension og supination er som regel påvirkede over en længere periode. Patienterne kan have smerter omkring albuen. Dette dog primært i endrange. Det er vigtigt at være opmærksom på håndledssmerter, som kan optræde sekundært til albueskaden grundet kompenserende bevægelser.

De typiske diagnoser er følgende:

  • • Albueluksation: Konservativt behandlet. Patienten har gips på i 14 dage, hvorefter der skiftes til DonJoy-bandage, som bruges i yderligere 4 uger. Patienten henvises til fysioterapi, når gipsen seponeres.

Ved albueluksation kan der være ledsagende frakturer, der kræver operation.

  • • Albuerelease: Patienten henvises til fysioterapi ved udskrivelse og opstartes indenfor 2-3 dage postoperativt/eller efter udskrivelse.

  • • Distal humerusfraktur: Dette vil oftest være patienter, hvor bruddet er osteosynteret.

  • • Olecranonfraktur: Dette vil oftest være patienter, hvor bruddet er osteosynteret.

  • • Caput radiifraktur: Dette kan både være patienter, hvor bruddet er osteosynteret, og det kan være konservativt behandlede patienter.

Gældende for ovenstående albuefrakturer er, at patienten henvises indenfor 3 uger efter operation.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienten henvises til specialiseret fysioterapi fra ortopædkirurgen Aalborg Universitetshospital efter operationen eller kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium. Genoptræningen foregår på Aalborg Universitetshospital på enten Sygehus Nord, Farsø Sygehus eller Thisted Sygehus.
Den fysioterapeutiske genoptræning opstartes, når regimet tillader dette. I nogle tilfælde ses patienten af kirurgen til stillingskontrol i ambulatoriet inden genoptræningen startes
. Genoptræningsforløbet kan variere en del afhængigt af bevægelighed og funktion. De henviste patienter starter i specialiseret genoptræning og fortsætter oftest i et alment genoptræningsforløb.

 

3.3. Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysning i journalen vedrørende:

  • • Diagnose herunder omfang af skade

  • • Om der er foretaget tricepssplit

  • • Om collaterale ligamenter er sutureret og/eller der er indsat caput radii protese

  • • Den konservative eller postoperative plan

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

  • • Ved albueluksation er der en lille men potentiel risiko for re-luksation ved kombinationsbevægelsen fuld

ekstention/fuld supination. Der er øget risiko for re-luksation ved konservativ behandling i forhold til operation, hvor der er udført reinsertion af de kollaterale ligamenter.

  • • Patienten har oftest DonJoy-bandage på fra 2. til 6. uge efter albueluksation. Denne må tages af ved fysioterapeutisk behandling. Hvis der er foretaget reinsertion af de kollaterale ligamenter, vil regimet ofte tillade at patienten instrueres i at tage bandagen af ved hjemmetræning. Er dette ikke tilfældet trænes med bandage på.

  • • Hvis der er foretaget tricepssplit, må albuen kun bevæges ubelastet de første 6 uger i ekstension.

  • • Ved albuetraumer er der øget risiko for vedvarende kontraktur af ledkapslen, og denne patientgruppe har derfor behov for manuel ledmobilisering for at øge bevægeligheden (1-3) .

 

3.4 Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på patientens ressourcer og motivation i forhold til anbefalede træningsmængde. Desuden undersøges funktionsniveau og behov for manuel behandling og øvelsesterapi.

 

3.4.2 Indhold

Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse, som følger:

3.4.2.1 Anamnese

I anamnesen klarlægger fysioterapeuten følgende om patientens:

  • • Traumeforløb

  • • Forventninger til fysioterapi og mål med behandlingen

  • • Funktionsevne

  • • Smerter, herunder intensitet, karakter (nociceptive/neurogene) og døgnrytme

  • • Medicinforbrug

  • • Erhvervssituation

  • • Fritidsinteresser

  • • Personlige ressourcer og motivation for genoptræning

 

3.4.2.2 Funktionsundersøgelser

  • • Observation af patientens spontane bevægemønstre herunder af- og påklædning ift. inddragelse af armen.

 

3.4.2.3 Inspektion

  • • Ødem

  • • Cikatrice

  • • Hudreaktion

 

3.4.2.4 Ledbevægelighed

  • • Den aktive bevægelighed over skulder, håndled og fingre. Albuens aktive bevægelighed undersøges, hvis dette er tilladt jf. regime.

  • • Den passive bevægelighed i albuen jf. regime og evt. øvrige led afhængig af øvrige fund

  • • Der undersøges for kapselstramhed/løshed samt translatoriske bevægelser.

 

3.4.2.5 Palpation

  • • Sensibilitet

  • • Cikatrice for evt. stramninger

  • • Hudens temperatur

 

3.4.3 Konklusion

Der konkluderes på den fysioterapeutiske undersøgelse, primært med fokus på ledbevægelighed, kontraktur samt smerter. På baggrund heraf og i samarbejde med patienten vurderer fysioterapeuten behovet for behandling og genoptræning indenfor regimet og tilrettelægger den fysioterapeutiske intervention.

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

Den fysioterapeutiske behandling indeholder

  • • Information

  • • Manuel behandling

  • • Øvelsesterapi

 

3.5.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske behandling er, at patienten genvinder bevægelighed og funktion i albuen, så patienten hurtigst muligt vender tilbage til vanligt funktionsniveau herunder arbejde og fritidsinteresser.

 

3.5.2 Indhold

3.5.2.1 Information

Information har til formål at give patienten viden om, og forståelse for baggrunden for behandlingen, samt at motivere patienten til at tage ansvar for selvtræning, som er en vigtig del af genoptræningsforløbet.

 

Fysioterapeuten informerer patienten om

  • • Formål med behandlingen

  • • Forløbet af behandlingen

  • • Indhold i behandlingen

 

Informationen har særligt fokus på

  • • At patienten får forståelse for, at den fysioterapeutiske behandling ikke kan stå alene, men kræver selvtræning, for at bevare den opnåede bevægelighed (3, 4).

  • • At patienten skal træne bevægeligheden flere gange dagligt ud fra et specifikt tilrettelagt træningsprogram. Fysioterapeuten udlever pjecen: ”Sådan træner du albuen når du har nedsat bevægelighed.”

  • • At smertemedicineringen vejledes af fysioterapeuten i samarbejde med lægen.

  • • At det er vigtigt at minimere kompenserende bevægelser over skulder for at undgå sekundære skuldersmerter.

 

Et prospektivt cohortestudie (level 4) har undersøgt effekten af coaching til patienter, som har haft en displaceret caput radi fraktur (5). Studiet fandt, at patienter som blev informeret om, at et smertefuldt stræk af albuen, ikke er farligt men derimod naturligt efter en skade, opnåede bedring i den aktiv bevægelighed (5).

Behandlingen bygger desuden på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter på europæisk plan.

 

3.5.2.2 Manuel behandling

Manuel behandling har til formål at normalisere kapselvæv, således at patienten opnår god bevægelighed i albueleddet og dermed øger armens funktion.

 

Den manuelle behandling består af:

  • • Ledmobilisering som udføres passiv og med bevægelse: Assisteret og aktiv med overpres (1, 3).

  • • Bløddelsbehandling

 

Den foretrukne udgangsstilling til fleksions- ekstensionsmobilisering over albuen er med pt. rygliggende med overarmen lodret.

  • • For øget fleksion bøjes albuen mod hovedet, og patienten kan supplere med overpres (3). Alternativ udgangsstilling kan være rygliggende med armen langs siden. Her kan mobiliseres med bælte.

  • • For øget ekstension strækkes albuen og pt. kan supplere med overpres i stræk. Alternativ udgangsstilling kan være rygliggende med tilnærmelsesvis fuld flektion over skulderen (3).

 

Den foretrukne udgangsstilling til mobilisering af supination og pronation over albuen er med pt. rygliggende med albuen i 90 graders fleksion.

  • • For supination/pronationsindskrænkning kan der udføres ledmobilisering suppleret med aktiv bevægelse og overpres.

 

Et opinionpaper (Level 5) beskriver vigtigheden af korrekt udgangsstilling til mobilisering af albuen, hvor skulderen placeres i 90 grader, hvilket vil optimere albuen stabilitet og minimerer aktiviteten i biceps (3).

Desuden bygger behandlingen på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter på europæisk plan.
 

3.5.2.3 Øvelsesterapi

Øvelsesterapi har til formål at vedligeholde/forbedre den bevægelighed patienten har opnået hos fysioterapeuten. Det vigtigste ved alle øvelserne er, at de udføres med god kvalitet, det vil sige at patienten ikke laver kompenserende bevægelser over skulder/håndled. Fysioterapeuten tilpasser løbende øvelsesprogrammet i samarbejde med patienten, for hele tiden at opnå optimal træning.

  • • Bevægeøvelserne i træningsprogrammet udføres i form af 3 x 10 repetitioner for hver bevægeretning med en lille pause imellem, 5-6 gange dagligt (1). Pt. instrueres i at lave let overpres for at øge bevægeligheden, når regimet tillader dette (1, 3).

  • • Herudover instrueres i aktive, funktionelle bevægeøvelser samt øvelser med let modstand, når regimet tillader dette (6).

Desuden bygger behandlingen på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter på europæisk plan (2).

 

3.5.2.4 Supplerende behandling:

  • • Tapning benyttes ved behov, oftest som ødemreducerende behandling eller som stabiliserende hvor de kollaterale ligamenter er påvirket.

 

Behandlingen bygger på konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter på europæisk plan.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med den ordinerende læge om den postoperative smertebehandling, samt vurdering af behov for ekstra lægekontrol ved forsat betydelig indskrænket bevægelighed efter specialiseret genoptræning.

 

3.7 Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet

Når fysioterapeuten vurderer at patienter er færdigbehandlet i det specialiseret forløb, fortsætter patienten oftest i almen genoptræning, eller fortsætter med selvtræning.

 

Færdigbehandlet i det specialiserede forløb kan være, når:

  • • Bevægeligheden vurderes progressiv fremadskridende og smerterne er aftagende.

  • • Der er vurderet behov for releaseoperation.

 

4. Referencer

  1. 1. Cancio JM, Rhee P. Therapeutic Management of the Posttraumatic Stiff Elbow After Open Osteocapsular Release. Tech Hand Up Extrem Surg. 2018;22(4):134-6.

  2. 2. Faqih AI, Bedekar N, Shyam A, Sancheti P. Effects of muscle energy technique on pain, range of motion and function in patients with post-surgical elbow stiffness: A randomized controlled trial. Hong Kong Physiother J. 2019;39(1):25-33.

  3. 3. Jones V. Conservative management of the post-traumatic stiff elbow: a physiotherapist's perspective. Shoulder Elbow. 2016;8(2):134-41.

  4. 4. Zhang D, Nazarian A, Rodriguez EK. Post-traumatic elbow stiffness: Pathogenesis and current treatments. Shoulder Elbow. 2020;12(1):38-45.

  5. 5. Teunis T, Thornton ER, Guitton TG, Vranceanu AM, Ring D. Coaching of patients with an isolated minimally displaced fracture of the radial head immediately increases range of motion. J Hand Ther. 2016;29(3):314-9.

  6. 6. Wilk KE, Arrigo CA. Rehabilitation of Elbow Injuries: Nonoperative and Operative. Clin Sports Med. 2020;39(3):687-715.