Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Standardordination til antibiotikaprofylakse ved ESWL behandling

Formål

Nedsætte risikoen for udvikling af komplicerende infektion i forbindelse med ESWL behandling.

Sørge for patientsikre forløb

Beskrivelse

Patienter med symptomer på ubehandlet urinvejsinfektion og positiv nitrit og/eller +2 Leu på urinstix skal aflyses.

Urinen skal sendes til D + R. Godkender gruppe på rekvisition angives ”Sten team”. Patienten kontaktes kun, såfremt dyrkning giver anledning til ændring i medicinsk behandling.

Har patienten svære symptomer opstartes tbl. Selexid 400mg x 3 dagligt i 5 dage, medmindre der foreligger relevant nylig dyrkning og såfremt patienten ikke har CAVE penicillin.

Antibiotisk behandling rettes ind efter dyrkningssvar, når dette foreligger ved Sten Team.

Har patienten lette symptomer afventes svar på dyrkning før opstart af behandling. Sten team ordinerer behandling og kontakter patient pr. brev/telefon.

Patient tildeles ny tid til ESWL behandling.

 

Patienter uden symptomer på urinvejsinfektion men positiv nitrit og/eller > +2 Leu på urinstix tilbydes ESWL behandling under antibiotisk dække.

Urin sendes til D + R. Godkendergruppe på rekvisition angives ”Sten team”. Patienten kontaktes kun, såfremt der findes indikation for videre behandling.

Som standard gives tabl. Selexid 400mg inden behandling og 6 timer efter behandling, såfremt patienten ikke har CAVE for penicillin.

Patienten varsles at reagere ved almen utilpashed og febrilia i dagene efter behandling. Der medgives kontaktkort til Urologisk Ambulatorie.

 

Patienter uden symptomer på urinvejsinfektion og urinstix negativ for nitrit og ≤ 2 Leu tilbydes ESWL uden antibiotisk profylakse.