Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sagitalbånds-ruptur i ekstensorsene-apparatet (DS668)

 

Formål

Angiver vejledning for diagnostik og behandling af lukket og symptomgivende sagitalbånds-ruptur i MCP- ekstensorsene-apparatet.

Målgruppe

Alle ansatte i Ortopædkirurgisk/Fysio- og Ergoterapien, der deltager i behandling eller vejledning af denne patientgruppe.

Beskrivelse

Nærværende instruks erstatter alle andre instrukser vedrørende behandling af sagitalbånds-ruptur i ekstensorsene-apparatet hos børn og voksne i RN.

Baggrund

I de fleste tilfælde er sagitalbånds-insufficiens ikke symptomgivende og opleves som en glidende/springende ekstensorsene, som glider ulnart og nedad fra en kno. Dette fænomen kan også være symptomfri og betragtes i de tilfælde som habituel.

Patologisk sagitalbånds-svigt kan opstå ved progredierende rheumatoid artrit eller traume (forceret ekstension eller fleksion mod modstand, knytnæveslag).1,2,3 I disse tilfælde vil patienten klage over ømhed dorsoulnart over knoen. De kan eventuel demonstrere smertefuld sene- (sub-) luksation ulnart og tilbage i takt, at de flekterer og ekstenderer fingeren i grundleddet. Fænomenet kan bedst ses, når håndleddet er samtidigt volart flekteret.1 I mere fremskredne tilstande er senen permanent displaceret, og der kan observeres en ekstensionsdefekt i grundleddet samt ulnar deviation af fingeren.

Diagnose

De fleste patienter kan selv demonstrere fænomenet eller har fornemmelsen af, at senen ’springer’ eller ’glider’ til den ulnare side af knoen. Det kan føles ved palpation eller observeres med ultralydsscanning.

Under sonografisk undersøgelse sætter man transduceren på tværs af ekstensorsenen på en strakt finger (lige over kno) og beder patienten om langsomt at knytte fingre. Ved sagitalbånds-ruptur vil der observeres en sene- (sub-) luksation fra knoens centrum til dens ulnare side.1

I tvivlsomme situationer bestilles MR-scanning. Man kan forvente at se ruptur i sagitale bånd, en tendinit, sene-udtynding, sene-malplacering.1

 

 

 

Sagitalbånd – Lateral

Sagitalbånd – AP

Pladsholder til indhold 2

Billede 10

 

Differentiel diagnose

MCP artrit/artrose.

Ekstensorsene-ruptur.

Springfinger.

BEHANDLING

 

Konservativ behandling

Skal altid prioriteres for lukkede skader, som er mindre end 10 uger gamle. Der skal henvises til ergoterapi, som skal fremstille en skinne, som holder med MCP-leddet i neutral4 eller en RMS-skinne, som holder den skadede finger i 15-25 graders relativ ekstension ift. nabofingrene.5 PIP- og DIP-led er fri. Skader under 3 uger gamle skinnebehandles i 6 uger. Skader, der er 3-10 uger gamle, skinnebehandles i 8-10 uger. Efterfølgende genoptræning efter behov.2,3

Kirurgisk behandling

I akutte tilfælde kan direkte sagitalbånd-sutur være indiceret for professionelle idrætsudøvere, eller hvis konservativ behandling ikke har været effektiv.1

Ved kroniske læsioner dog, kan sagitalbånd være svækket i så stor grad, at direkte sutur ikke er muligt, og en rekonstruktion derfor skal udføres. Flere teknikker er beskrevet, men som hovedregel kombineres der en ulnar sagitalbånds-release og en ekstensorsene-fiksation over knoen med enten junctura tendinum eller senestrip eller en strip fra ulnare sagitalbånd.6

Postoperativt immobiliseres det opererede MCP-led i 20 graders fleksion i 6 uger. Bookes ved fysioterapi-ergoterapi efter 2 uger til anlæggelse af skinne som anført. Ses til 6 ugers klinisk kontrol hos operatøren. PIP- og DIP-led lades fri med henblik på mobilisering i aktive, ubelastede øvelser.

Aktiv, ubelastet forsigtig træning i alle led tillades 2 uger postoperativt (og skinnebehandling mellem træningsseancer),7 passiv træning med overpres tilrådes 6-8 uger postoperativt, fuld belastning – tidligst efter 3 måneder.

Komplikationer

Symptomgivende ikke behandlet sagitalbånds-ruptur og ekstensorsene-luksation kan forårsage MCP-leds kontraktur og/eller/samt stramning i intrinsic-apparatet.

 

Referencer

  1. 1. David Macknet, Peter J. Evans. Sagittal Band Rupture. Ortho Bullets, 23.05.2021.

  2. 2. Oxford Handbook in Hand Surgery 2009, p. 430-431.

  3. 3. Checkliste der Handchirurgie. Thieme 2017, p. 37, 272.

  4. 4. Wu K, Masschelein G, Suh N. Treatment of sagittal band injuries and extensor tendon subluxation: a systematic review. HAND. 2021;16(6):854–60.

  5. 5. Hirth MJ, Howell JW, O’Brien L. Relative motion orthoses in the management of various hand conditions: A scoping review. J Hand Ther. 2016;29(4):405–32.

  6. 6. Green’s Operative Hand Surgery, 7-th edition, Elsevier 2017p. 174-178.

  7. 7. Louis Grandizio, Joel Klena. Sagittal band, boutonniere, and puley injuries in the athlete. Current Reviews in Musculosceletal Medicine. 2017 Mar; 10(1): 17-22.