Stumpsok
Baggrund
Efter amputationen er amputationsstumpen hævet. Det er vigtigt at mindske hævelsen, og få amputationsstumpen til at svinde ind. På den måde heler såret og ben stumpen får en passende form til evt. protesebrug.
Stumpsok er en erstatning for kompressionsforbinding på stumpen. Fordelen ved at anvende en stumpsok frem for kompressionsforbinding er, at den ikke ruller eller glider af, hvorved heling og form optimeres. Desuden er sokken nemmere at sætte på og tage af. Selv om operationssåret er tvivlsomt, kan stumpsokken anvendes, men der vælges en større sok, som ikke strammer så meget. Hvis der er nekrose i kanterne, anvendes en løs stumpforbinding.
Stumpsokken kan anvendes til alle femuramputerede patienter efter sårtilsynet. Der kan være faktorer, der bevirker at stumpsok fravælges af lægen.
Procedure
1. Fysioterapeuten tager mål til sokken og noterer sokkens mål i EPJ(skema til mål se link).
2. Sammen med plejepersonale hjælpes sokken på første gang.
Det er vigtigt, at sokken sidder helt tæt til på spidsen af stumpen, da der ellers vil samle sig væske i enden af stumpen. Hvis sokken bliver for løs, tages der mål til en ny sok.
Det er herefter plejepersonalet, der hjælper patienten med sokken. Patienten inddrages, hvor det er muligt, i pleje og bandagering af stumpen.
Hvis patienten anvender silikonen manchet, skal stumpsokken af i det tidsrum, hvor manchetten anvendes.
Stumpen observeres i hver dag- og aftenvagt (blærer, røde mærker - tryk, udslæt, operationssår) hvorefter stumpsokken påsættes igen. Er der nævnte gener, skal stumpsokken ikke anvendes før generne er væk.
Under indlæggelsen skal stumpsokken anvendes hele døgnet.
Sokken er engangs (single use). Dvs. at den tilhører patienten, så ved udskrivelse gives sokken med hjem. Den kan tåle vask.
Efter udskrivelse kan sokken tages af til natten.
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Hvis sokken skal anvendes i forbindelse med protesebrug, må den betragtes som en del af protesen, og dermed kan den bevilliges som hjælpemiddel af kommunen.
Hvis sokken ikke skal anvendes som led i protesebrug, er den at betragte som en strømpe, som patienten selv skal betale.
Udskrives patienten, inden det er afklaret, om patienten skal bruge protese, er det op til hospitalet at afklare, om strømpen er et led i den fortsatte behandling (sårheling). I den situation betaler hospitalet.
Referencer
https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcTLnoSNrXHWreZUQRBIVWjfeIxztdiK-ciiGIsPfWXTt4QHfSI6
Amputation\Måleskema stumpsok.pdf