Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Inkontinens – opsporing, udredning, forebyggelse og behandling af nedre urinvejssymptomer hos patienter med erhvervet hjerneskade, Neuroenhed Nord, Regionshospital Nordjylland

 

  1. 1.0. Beskrivelse

 

Instruksen dækker urininkontinensbehandling til patienter i neurorehabilitering på Neuroenhed Nord, Brønderslev og Frederikshavn, Regionshospital Nordjylland

 

1.1.Målgruppe

Instruksen anvendes af sundhedsfagligt personale, der varetager opgaver i forbindelse med neurorehabilitering på Neuroenhed Nord (NN), Regionshospitalet Nordjylland.

 

 

1.2. Formål

 

At patienter med erhvervet hjerneskade tilbydes en systematisk, kvalificeret og tværfaglig koordineret indsats i forhold til opsporing, udredning, forebyggelse, pleje og behandling af nedre urinvejssymptomer.

Mål:

      • • At optimere behandling, pleje, træning og kompensatoriske tiltag relateret til nedre urinvejssymptomer hos patienter

      • • At patienten opnår et vandladningsmønster så normaliseret som muligt

      • • At øge patientens mulighed for velvære og livskvalitet

      • • At tydeliggøre det tværfaglige samarbejde og dokumentation i forhold hertil.

 

1.3. Definitioner af begreber

 

Nedre urinvejssymptomer: symptomer lokaliseret til urinblære og urinrør, så som urininkontinens, nykturi, urge, urinretention, øget hyppighed i vandladninger i dagtid, efterdryp, sivende urin, vanskeligheder med at lade vandet og urinvejsinfektion (1)(2).

 

Urge: pludselig og bydende vandladningstrang, som skyldes overaktiv blære (2)(3).

 

Urge inkontinens: urinlækage samtidig med pludselig og bydende vandladningstrang (2).

 

Stressinkontinens: ufrivillig urinlækage i forbindelse med fysisk anstrengelse, host eller nys (2).

 

Nykturi: At vågne om natten, fordi man skal lade vandet (2).

 

Urininkontinens: Ufrivillig urinlækage, der opleves som et problem (2)

 

Urinvejsinfektion: Bakteriuri, kan være symptomfri eller med symptomer som svie ved vandladning, feber (giver ofte konfusion), hyppige vandladninger, mavesmerter, retention, hæmaturi. (2)

 

Overløbsinkontinens: urininkontinens pga højt blæretryk som følge af en overfyldt blære (3).

 

Residualurin: Resturin efter vandladning (3)

 

Funktionel inkontinens: ufrivillig urinafgang på grund af årsager uden for de nedre urinveje, som f.eks. nedsat førlighed eller dårlige toilet forhold (3).

I neurorehabilitering ses at afasi, kognitive udfordringer og/eller manglende fysisk funktionsevne kan resultere i funktionel inkontinens.

 

Urinretention: er manglende vandladning, > 400 ml urin i blæren uden at patienten kan lade vandet eller >150 ml urin i blæren efter vandladning. Pga. individuelle forskelle bør grænserne på hhv. 400 og 150 ml opfattes som vejledende. https://pri.rn.dk/Sider/32390.aspx.

Urinretention kan være akut, som er smertefuld - eller kronisk, som er smertefri (3).

Urinretention er angivet til at findes hos op til 10% af patienter i den tidlige fase af apopleksi. Problematikken vil hos de fleste være forbigående og være forsvundet 3 måneder efter apopleksiens opståen(6).

 

 

Tværfagligt team: sygeplejepersonale, fysio – og ergoterapeut, læge, samt evt talepædagog og neuropsykolog

 

 

 

1.4. Problemstilling

 

Apopleksi kan medføre at evnen til at kontrollere vandladning ophører eller påvirkes negativt. Prævalensen af inkontinens hos patienter med apopleksi rangerer 32- 79 % ved indlæggelse på hospital. Heraf har 25% af patienterne stadig inkontinens efter 1 år.

Patienter med apopleksi med akut hjerneskade og urininkontinens har større funktionsevnenedsættelse, højere dødelighed og ophold på institution efter 2 år, sammenlignet med personer uden urininkontinens. Endvidere har symptomer fra nedre urinveje (så som nykturi, urge og hyppig vandladningstrang) negativ indflydelse på effekten af rehabilitering (4).

Studier viser, at de mest udtalte symptomer fra nedre urinveje efter stroke er nykturi (76%), efterfulgt af urge inkontinens (70%) og øget vandladningshyppighed (58%), men utilstrækkelig blæretømning og infektion er også forekommende (5).

 

Hos en neurologisk rask befolkning forekommer urininkontinens hos 1 ud af 3 i alderen over 40 år, hvoraf en stor del oplever at deres præeksisterende inkontinens forværres betydeligt ved en apopleksi.

For kvinder drejer det sig overvejende om stress inkontinens. Ved en apopleksi svækkes muskulaturen generelt og den lavere muskeltonus svækker yderligere den allerede svækkede bækkenmundsmuskulatur. For mænd drejer det sig overvejende om vanskeligheder ved at starte en vandladning, urinretention og efterdryp; urinvejssymptomer, der kan relateres til sygdomme i prostata (1).

 

Omkring 46% har haft aldersbetingede vandladningsproblemer (overaktiv blære, stressinkontinens hos kvinder og obstruktion hos mænd), inden apopleksiens opståen. Ca. 30% med nyopståede vandladningssymptomer har symptomer efter 6 måneder. Efter et år øges forekomsten til 32% (6).

Studier viser, at apopleksipatienter med inkontinensproblemer har dårligere trivsel end patienter uden inkontinensproblemer. Patienter med apopleksi oplever også, at deres afasi, kognitive udfordringer og/eller manglende fysiske funktionsevne, som nedsat selvhjulpenhed, reduceret eller manglende gangfunktion resulterer i symptomer fra urinveje (1).

 

Ifølge referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI skal patienter med blæreproblemer under indlæggelse tilbydes struktureret og systematisk vurdering med efterfølgende tilpasset behandling udført at personale med specialviden på området (6).

 

Personalet på NN´s erfaringer er, at inkontinensproblematikker hos patienterne kan føre til manglende lyst til træning og deltagelse i rehabilitering samt nedsat energi til indlæring af nye strategier, nedsat selvværd og depression (1).

 

Det er vigtigt at afhjælpe eller minimere patientens gener af vandladningsforstyrrelser med henblik på at bedre patientens betingelser for neurorehabilitering. Det ikke at kunne styre sin vandladning er generelt et tabubelagt område, hvorfor det er vigtigt at tage hånd om problemet på en værdig måde for patienten. Et vellykket rehabiliteringsforløb er ofte afhængig af, at patientens selvværdsfølelse og oplevelse af livskvalitet bevares og understøttes.

 

2.0.Opsporing og udredning

 

Nedre urinvejssymptomer er et symptom og ikke en sygdom i sig selv, hvilket betyder at det er vigtigt at opspore, udrede og afdække bagvedliggende årsager hertil. Eksempelvis øges risiko for urinvejsinfektion (7), hvilket ofte får indflydelse på patientens prognose, idet eksempelvis feberepisoder ofte sætter patienten tilbage i rehabiliteringsprocessen.

 

Behandling og forebyggelse af nedre urinvejssymptomer afhænger af typen af patientens symptomer og deres sværhedsgrad. Det er derfor vigtigt så tidligt som muligt efter indlæggelse at opspore og udrede patientens symptomer, samt hvordan patienten påvirkes af disse.

 

Mange patienter med hjerneskade har vanskeligt ved at mærke symptomer fra urinveje. Patienter kan benægte at have symptomer – dels på grund af emnets tabu, dels kan det opleves flovt og skamfuldt ikke at kunne styre vandladningen, som vanligt.

 

Patientgruppens kan have kognitive og kommunikative udfordringer som bevirker, at der skal være særlig opmærksomhed fra det tværfaglige personale på patientens symptomer fra nedre urinveje. Patienterne kan, grundet kognitive, sensitive og kommunikative udfordringer, være i større risiko for at opleve observationer, undersøgelser og intervention som intimiderende og grænseoverskridende.

 

Det er vigtigt at vurdere den samlede karakter og omfang af patientens inkontinensproblem i det tværfaglige team, hvor hver faggruppes observationer har betydning for det videre forløb.

 

2.1. Identifikation af symptomer fra urinblære og urinrør

 

Det er en sygeplejefaglig kerneopgave at identificere symptomer fra patientens nedre urinveje med henblik på at afdække behov for yderlige undersøgelser og tiltag. Præcisering af patientens symptomer og gener er væsentlige at afdække og sammenligne med normalt vandladningsmønster (ca hver 3. time i dagtid og 1 gang eller færre om natten), urinens normale farve, lugt mm.

Indenfor de første døgn observeres patienters vandladningsmønster, eksempelvis om patienten har hyppig vandladning, vanskeligheder med at lade vandet, tegn på urinlækage mm.

 

I den videre udredning indgår patientens oplevelse af, hvor meget symptomerne fra urinveje generer og hvordan. Dette afdækkes i samarbejde med patienten under hensyntagen til patientens følger efter den erhvervede hjerneskade, ex mental træthed, kognitive og/eller sproglige vanskeligheder.

 

 

 

 

 

 

 

Indenfor det første indlæggelsesdøgn undersøges følgende hos alle patienter[1]

  • • om blæren tømmes for urin efter en vandladning eller om der resterer en større mængde urin (residualurin og urinretension). Dette foregår ved blærescanning, som er en ultralydscanning af blæren

 

  • • urinens stikses for indhold af nitrit, leucocytter, protein, glukose og hæmoglobin og urinen observeres samtidig (udseende, lugt mm)

 

  • • ved symptomer på urinvejsinfektion, eksempelvis hvis urinen er positiv for leukocytter og nitrit (selv om lecocytter og nitrit i urin ikke behøver at være tegn på behandlingskrævende urinvejsinfektion), sendes urin til dyrkning på mikrobiologisk afdeling.

Resultatet af dyrkningen og symptomer hos patienten afgør, om der skal behandles med antibiotika (7)(8).

 

    • • resultatet dokumenteres i Nord- EPJ relateret til ”Urinudskillelse”.

 

 

Indenfor de første 7 dage af indlæggelsen bør foretages yderligere udredende undersøgelser, når patienten har symptomer fra nedre urinveje - eller patienten har svært ved at deltage i udredning pga. kognitive og kommunikative problematikker.

 

Yderligere udredende undersøgelser består i, at udføre screening ved hjælp af et spørgeskema og/eller at udfylde væske-vandladningsskema.

 

 

  • • Screening foregår ved hjælp af et specifikt spørgeskema: DAN-PSS-1, som anbefales og er fundet acceptabelt i forhold til pålidelighed og validitet hos patienter med apopleksi med moderat sværhedsgrad af sygdommen og uden betydelige kognitive dysfunktioner (1) (6 ).

Se bilag 1. https://www.dsam.dk/files/9/dan_pss.pdf

 

 

Screeningen vha DAN-PSS-1 kan afdække typer af nedre urinvejssymptomer – enten nyopståede symptomer eller forværring af symptomer i relation til den aktuelle indlæggelse.

 

  • • DAN-PSS-1 indeholder 12 spørgsmål, der hver afdækker typen og sværhedsgraden af nedre urinvejssymptomer (A-spørgsmål) og i hvilket omfang det generer patienten i dagligdagen (B-spørgsmål).

      • ▪ Spørgsmål 1-4 afdækker blæretømningsproblemer, 5-8 afdækker blære/depot-opbevaringsproblemer, 9-12 afdækker blæredysfunktioner og 8, 11 og 12 omhandler urininkontinens (urge, siven og stress).

      • ▪ Alle symptomspørgsmål(A) og gene-spørgsmål(B) tildeles en talværdi fra nul til tre - Talværdier på 2 og 3 ved det enkelte symptom bør udløse handling.

            • − Resultatet dokumenteres i Nord-EPJ relateret til urinudskillelse og præsenteres på tværfaglig konference.

            • − Resultatet af screeningen ved DAN-PSS-1 afgør hermed behovet for videre undersøgelser og handlinger,

se ”Quick-card: Nedre urinvejssymptomer hos apopleksipatienter” (bilag 2).

 

    • • Udfyldelse af væske- vandladningsskema anvendes med henblik på at opnå et samlet overblik af indtagelse og udskillelse af væske over døgnet (eksempelvis når det drejer sig om hyppige vandladninger). Se skema, bilag 3.

 

Det udfyldte skema anvendes til at vælge behandling af vandladningsgener – og skemaet kan endvidere give patienten en meget vigtig forståelse for f.eks. uhensigtsmæssigt væskeindtag.

 

      • • Skemaet giver information om:

          • − Antallet af vandladninger pr. døgn

          • − Fordelingen af vandladninger over døgnet

          • − Urinmængden ved hver vandladning

          • − Den gennemsnitlige mængde urin pr vandladning

          • − Den totale urinmængde pr døgn

          • − Væskeindtaget pr døgn og fordelingen over døgnet

          • − Hvor meget urinblæren kan rumme (kapacitet)

        • • Skemaet skal udfyldes

          • − gennem tre på hinanden følgende døgn

          • − med klokkeslæt og mængde for hver vandladning, også selv om der drejer sig om meget små og hyppige vandladninger

          • − med klokkeslæt og mængde på væskeindtag over døgnet (3).

 

 

Resultatet af undersøgelserne dokumenteres i Nord-EPJ relateret til ”Urinudskillelse”.

 

På NN kan sygeplejersker med diplommodul i inkontinens og fysioterapeuter med kursus i inkontinens og palpation inddrages i drøftelser vedrørende tolkning af resultater og afledte handlinger.

 

I samarbejde med lægen afklares om patienten får medicin, som påvirker urinudskillelsen.

 

2.2. Udredning af bækkenbundens styrke, koordination og udholdenhed

 

Undersøgelse af bækkenbunden kan på Neuroenhed Nord Brønderslev foretages af fysioterapeut, som har inkontinenskursus palpation af bækkenbund, når score i DAN-PSS-1 er større end 1 under hvert symptom.

 

På Neuroenhed Nord Frederikshavn tilbydes ikke palpation af bækkenbund ved fysioterapeut. Ved behov for yderligere udredning anføres det i epikrisen til egen læge.

 

 

Om palpationsundersøgelsen NNB:

Målet med undersøgelsen er, at vurdere bækkenbundens styrke, udholdenhed og koordination, samt ved inkontinens vurdere karakter og omfang. Der undersøges med inspektion, ekstern/intern palpation, se undersøgelsesmodel (bilag 4).

Patienten skal informeres om intern palpation og give samtykke dertil. Hvis patienten ikke ønsker dette, eller det vurderes at patienten ikke kan give informeret samtykke, kan undersøgelsen foregå ved ekstern palpation.

 

Forud for undersøgelsen har det tværfaglige team omkring patienten drøftet behovet for og informeret patienten om undersøgelsen, samt årsager hertil.

Ud fra resultatet af undersøgelsen lægges en træningsplan og det videre forløb laves i samarbejde med patienten og det tværfaglige team.

 

 

2.3. Andre undersøgelser

 

Ved særlige komplicerede tilfælde eller tilfælde, der kræver medicinsk behandling inddrages læge med henblik på videre undersøgelser eller ordinationer.

 

  • • I alle sværere tilfælde bør patienten undersøges af en urolog eller gynækolog, jvf. Quick-Card, der også angiver lægelig intervention (bilag 2).

 

  • • Henvisning til videre udredning på urologisk afdeling mhp udredning af tilgrundliggende årsager bør foretages i følgende tilfælde:

 

      • • blærescanning efter miktion: betydende residualurin > 100 ml bør medføre henv. til gynækologisk og/eller urologisk udredning hos kvinder og urologisk udredning hos mænd.

Se afsnit 3.3 side 8 vedrørende særlig aftale for patienter med apopleksi.

      • • rektaleksploration mhp. Prostata, samt forudgående blodprøve mhp. PSA.

      • • kvinder med ≥ 3 urinvejsinfektioner/år bør udredes.

      • • alle mænd bør udredes urologisk efter deres første urinvejsinfektion

https://pri.rn.dk/Sider/17509.aspx (9)

 

 

3.0.Interventioner, samt tvær – og monofaglige ansvarsområder

Det er en tværfaglig opgave at sikre patienten behandlende og rehabiliterende tiltag, således at komplikationer fra nedre urinveje forebygges, symptomer afhjælpes eller lindres - og patientens værdighed bevares.

 

I patientforløb, hvor symptomer fra nedre urinveje har stor betydning for rehabiliteringsforløbet, kan en fælles målsætning på området være af stor betydning for et tværfagligt og struktureret samarbejde.

Hver faggruppe har specifikke opgaver i forhold til nedre urinvejsproblematikker i det individuelle og tværfaglige koordinerede trænings- og behandlingsforløb. For at klare toiletbesøg selvstændigt skal man eksempelvis kunne mærke vandladningstrang og handle derpå. Det kræver for mange patienters vedkommende mobiliserings- og funktionstræning, ex balancetræning og at kunne klæde sig af og på.

 

I valg af forebyggende eller behandlingsmæssige tilbud skal patientens fysiske, kognitive og sproglige vanskeligheder/udfordringer medtænkes. Det kan her være af betydning for samarbejdet med patienten at teamet i samarbejde med neuropsykolog beskriver tilgang til patienten, så den bedste måde at møde patienten på tydeliggøres (ex handlingsanvisning, kommunikation mm)[2].

 

 

3.1.Sygepleje

 

Neurorehabiliterende sygepleje indbefatter forebyggelse og behandling af komplikationer efter hjerneskade, samt optimering af funktionsevne. Her er det at forholde sig til patientens udskillelser en del af den basale sygepleje. Når patienten har symptomer fra nedre urinveje - og patientens oplevelse af betydningen af disse er afdækket - iværksættes interventioner.

Det kan være tiltag, der retter sig mod forebyggelse, handlingsanvisninger, behandling, rådgivning og undervisning, der varetages på en måde, så patienten oplever understøttelse af sin værdighed, integritet, øget selvhjulpenhed mm.

 

Forebyggelse kan være i form af gode toiletforhold, f.eks. sikre og frie adgangsforhold til toilet, tydelig skiltning af hvor findes toiletter, markering af ”rute” med tape på gulv, god belysning døgnet rundt. Endvidere tiltag som at sikre, at patienten har tilstrækkeligt væskeindtag og mulighed for komplet tømning af blæren.

 

Patientrelaterede handlinger kan være udførelse af korrekt nedre hygiejne og hudpleje, mobilisering til korrekt siddende eller stående stilling ved toiletbesøg, aktiviteter målrettet at tage tøj af og på, opfordring, påmindelse og/eller guidning til toiletbesøg, oplæring målrettet patientens problemer ud fra motiverende pædagogiske handlinger.

 

Behandlingsmæssige tiltag vil altid afhænge af typen af nedre urinvejssymptomer og patientens tilstand (se eks. Ouick- card, bilag 2), det kan eksempelvis dreje sig om:

      • • Blæretræning(faste toilettider)

      • • Træning af toiletbesøg

      • • Mobilisering til siddende eller stående ved toiletbesøg mhp optimal blæretømning

      • • Faste toilettider

      • • Opfølgning bækkenbundstræning

      • • Triple voiding(tredobbelt vandladning indiceret ved manglende blæretømning(rejse sig, gå rundt eller ryste bækkenet mellem hver vandladning)

      • • Hjælpemidler (bleer, toiletstol, urinkolbe mm)

      • • Engangskateterisation eller i sjældne tilfælde permanent kateter, se PRI:Urinvejsdrænage 5.5 https://pri.rn.dk/Sider/22760.aspx (9)

      • • Medicinsk behandling (ny eller eksisterende) vurderes i samråd med læge

      • • Evt viderehenvisning urologisk ambulatorium efter lægefaglig vurdering

 

 

3.2. Fysioterapi og ergoterapi

 

Fysioterapi:

Fysioterapeuter iværksætter umiddelbart efter afdækning af nedre urinvejssymptomer interventioner rettet mod at fremme, behandle og genoptræne patientens mobilitet. Herunder at medvirke til patientens bevidsthed om bækkenbundsmuskulatur og træning af denne.

Som led i optimal mulighed for tømning bidrager fysioterapeuten i det tværfaglige team ift. generel mobilitet, forflytninger og siddestilling (12).

 

Ergoterapi:

Iværksætter ADL træningen med af- og påklædning, samt kognitiv træning (planlægge og udføre opgaven).

 

Fysioterapeut med kursus i inkontinens og palpation af bækkenbund.

Fysioterapeuten har ansvaret for undersøgelse, træning og undervisning om bækkenbundsmuskulaturen (10).

Undervisningen sker som en løbende proces- før, under og efter bækkenbundsundersøgelsen.

Der udleveres træningspjece til hhv. mænd og kvinder fra Dansk Selskab for Urologisk Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF)(11) https://www.dugof.dk/fagligt/artikler

 

Bækkenbundstræningen kan foregå som selvtræning med/uden påmindelser fra plejepersonale eller primærterapeut med opfølgninger ved bækkenbundsterapeut. Det kan også foregå som superviseret træning ved bækkenbundsterapeut. Træningen planlægges og udføres afhængig af undersøgelsesresultat, samt patientens kognitive formåen.

 

3.3. Læge

 

Læger har ansvar for diagnose og behandling af nedre urinvejssymptomer – herunder at henvise til yderligere undersøgelser.

På konference gennemgås patientens skade og mulige konsekvenser for nedre urinvejssymptomer.

 

Ved behov udføres evt.rectal eksploration hos mænd og henvises til gynækologisk undersøgelse af kvinder. Undersøgelserne udføres ikke rutinemæssigt ved indlæggelse på Neuroenhed Nord, sa mange patienter med hjerneskade kan have svært ved at samarbejde og kan opleve undersøgelserne som et overgreb. Derfor skal der være særlig indikation for at foretage/henvise til undersøgelserne.

Ved ukompliceret inkontinens/UVI behandles dette medicinsk af NN´s læge.

Ved særlige tilfælde henvises patienten til medicinsk/kirurgisk behandling ved speciallæge i urologi/gynækologi.

 

Vedrørende behandling af urinretension findes aftale mellem NN og afdelinger for urinvejskirurgi, således at der interveneres i forhold til patientens urinretention på NN, da problematikken hos de fleste patienter vil være forbigående og være forsvundet 3 måneder efter apopleksiens opståen.

Læge ordinerer følgende omkring urinretention på NN:

SIK- regime indtil spontan vandladning og residualurin < 150ml. https://pri.rn.dk/Sider/22760.aspx

Vedvarende dårlig blæretømning kræver aflastning af blæren med åbentstående KAD/suprapubisk kateter/RIK - og henvisning til ambulant udredning tilsendes Dagafsnit for Urinvejskirurgi, Regions Hospitalet.

 

4.0.Udskrivelse

Alle patienter kan ikke være udredt/behandlet ved udskrivelse, derfor bliver videreformidling af patientens problematikker, behandlingsmæssige anvisninger og aftaler til patientens egen læge, eventuelt hjemmepleje og kommunale terapeuter vigtigt.

 

Oplysninger vedrørende nedre urinvejssymptomer ved udskrivelse (eller overflytning til anden afdeling) bør indeholde beskrivelse af symptomer, behandling og effekten af denne.

Hver faggruppe har specifikke opgaver ved udskrivelse.

 

Sygepleje:

Oplysninger vedrørende patientens urinvejssymptomer, samt mulige årsager og gener heraf, sygeplejehandlinger, evaluering mm tydeliggøres i Plejeforløbsplanen (PFP). Her angives også om der skal være opfølgning i kommune ved kontinenssygeplejerske.

 

I forhold til hjælpemidler til patienten, skelnes mellem varige og midlertidige hjælpemidler:

 

    • • Hvis det vurderes at patienten har brug for varige hjælpemidler i form af bleer, udfyldes blebevilling i TSM; LÆ-165(se vejledning i IT-mappen).

Ansvarsfordeling mellem hospital og kommuner i i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler, se Casekatalog: En vejledning til medarbejdere, der arbejder med udlevering, finansiering og instruktion mv. i brug af behandlingsredskaber og hjælpemidler i de nordjyske kommuner og i Region Nordjylland

Link til casekataloget. Case 32-33 omhandler hjælpemidler ved inkontinens:

https://rn.dk/sundhed/til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/sundhedsaftalen-2019/-/media/Rn_dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Sundhedsaftaler/Sundhedsaftalen-2019/Casekatalog-maj-2021_TG.ashx

 

Der gives hjælpemidler med hjem til en lille uges tid efter aftale med visitator.

 

    • • Hvis det vurderes at blebehovet er et midlertidigt behov (dvs at patienten er henvist til urologer mhp. videre udredning) skal der sendes mail til centraldepotet, som da sørger for levering af bleer til hjemadressen indtil patienten har været hos urologer (13).

Mailadresse: hjemmepatienter@rn.dk (med flg oplysninger: patientens navn, adresse, dagligt forbrug; samt varenummer og rekvirentnummer til betaling(se ”brik”).

 

 

Bækkenbundsterapeut:

Der noteres i genoptræningsplan (GOP) om resultatet af bækkenbundsundersøgelse og træningsforløb og evt. videre behov beskrives.

 

Ergoterapeut:

Videregiver oplysninger i GOP om aktivitetsniveau, kognitive funktioner og hidtidig fokus i genoptræningen og virkning heraf.

 

Fysioterapeut:

Videregiver oplysninger i GOP om funktionsevne og mobilitet.

 

Læge:

Såfremt der under indlæggelsen på NN er opstartet specifik behandling for urininkontinens skal dette fremgå i epikrisen. Ligeledes skal det - hvis der er henvist til videre udredning af dette felt i urologisk/gynækologisk regi - noteres i epikrisen.

 

 

 

 

 

 

Bilagsliste.

 

Bilag 1: DAN-PSS skema https://www.dsam.dk/files/9/dan_pss.pdf

 

Bilag 2: Ouick-card

 

Bilag 3: Væske-vandladningsskema

 

Bilag 4: Fysioterapeutisk undersøgelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencer

 

  1. 1. Tibæk S., Illemann CG, Mathiesen LL.(2015) Nedre urinvejssymptomer hos indlagte apopleksipatienter – udvikling og implementering af en klinisk vejledning. Sygeplejersken 2015(8): 81-93. Sygeplejefaglige artikler.

 

  1. 2. Klinisk retningslinje (2018): Nedre urinvejssymptomer hos indlagte apopleksipatienter, udredning, forebyggelse og behandling, Glostrup Hospital.

 

  1. 3. Lægehåndbogen . www.sundhed.dk

 

  1. 4. Chung J H, Kim JB, Kim HK. Lower Urinary (2019): Lower urinary tract symptoms in male patients with stroke; A nationwide population-based study. Archives og Gerontology and Geriatrics 83

 

  1. 5. Tibaek S. (2018): The Role of Psysiotherapy in the Rehabilitation of Stroke Patiens with Lower Urinary Tract Symptoms. Journal of Physical Medicine.

 

  1. 6. Petersen et al(2013): Referenceprogram for patienter med apopleksi, s. 55.

 

  1. 7. Lauridsen V.L., Sommer C., Larsen L.K. (2019): Urinvejsinfektion. Trialog: Urinvejsinfektioner kan slå ihjel. Sygeplejersken. Fag og Forskning 01.2019.

 

  1. 8. PRI: Urinvejsdrænage 5.5. https://pri.rn.dk/Sider/22760.aspx

 

  1. 9. PRI: Urinvejsinfektioner https://pri.rn.dk/Sider/22760.aspx

 

  1. 10. Benedetto P.D. (2020) Can Pelvic Floor Muscletraining versus no treatment or innactive control treatments reduce or cure urinary inkontinens in women?

 

  1. 11.  Dansk Selskab for Urologisk Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF) https://www.dugof.dk/fagligt/artikler

 

  1. 12. National Klinisk Retningslinje for Urininkontinens hos Kvinder, SST 2016

 

  1. 13. Region Nordjylland, KKR Nordjylland, Praktiserende lægersorganisation (2017): Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade. Den tværsektionelle Grundaftale. Casekatalog –hjælpemidler bleer. https://rn.dk/sundhed/til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/sundhedsaftalen-2019/-/media/Rn_dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Sundhedsaftaler/Sundhedsaftalen-2019/Casekatalog-maj-2021_TG.ashx

 

 

Supplerende litteratur:

Jacquet Anette: Urininkontinens. 2003

(er pensum på diplomuddannelsen om inkontinens på VIA, Aarhus).

 

 

 

 

[1] NNB: undersøgelser foretages på ankomstdagen NNB, uanset resultatet af samme undersøgelser fra den overflyttende afdeling, da der kan være gået dage siden undersøgelserne, samt at patientgruppen ofte har svært ved at redegøre for deres symptomer (patienter har ofte moderate til svære funktionsnedsættelser: sensomotorisk, kommunikativt, kognitivt mm)

NNF: her vurderes resultatet af undersøgelserne fra overflyttende afdeling. Afhængig af disse og patientens tilstand ved ankomst til NNF tages stilling til, hvorvidt og hvordan der skal iværksættes opfølgning.

[2] Se Instruks: Agiteret adfærd, som medfører risiko for patientens sikkerhed og varetagelse af egne behov under indlæggelse. Instruksen er under udarbejdelse og forventes lagt i PRI dec.2021