Beskrivelse

Forebyggelse

Introduktion / kollegastøtte:
 

• • Alt nyansat personale, alle elever/studerende skal introduceres for afsnittets politik og retningslinje vedrørende vold.
  Nyansat personale introduceres af Arbejdsmiljørepræsentanten i MO3, men udgangspunkt i udarbejdet materiale (PRI-dokument med bilag)
  Elever/studerende introduceres af deres praktikvejleder/kliniske vejleder.
   

• • Alle FADL vagter/vikarer skal ved vagtens begyndelse introduceres i forebyggelse af voldsomme hændelser, såfremt der er risikopatienter indlagt.
  Det er ansvarshavendes ansvar, i den givne vagt, at introducere vikaren. Det er ansvarshavende, der har ansvaret for patienten, og det er også dennes ansvar mundtlig at give information videre til næste vagt, samtidig med at Cetrea opdateres i.f.t. farvekoder.
   

• • Alle nyansatte i afsnittet introduceres til MO3´s kollegastøttesystem. Leder fungerer som kollegastøtte indtil 3 måneders samtale, hvor nyansat personale evt. har fundet kollegastøtteperson. Alternativt fortsætter afsnitsleder i funktionen som kollegastøtte.
  Arbejdsmiljørepræsentant introducerer til kollegastøttesystemaet. Dokument, der skal underskrives, medsendes introduktionsmateriale til nyansatte inden 1 dag i afsnittet.
   

• • Alt personale har skrevet 1-2 telefonnumre ned på nærmeste pårørende, sammen med evt. valgt kollegastøtteperson. Dette ikke kun i forhold til at være involveret i voldsomme hændelser, men også hvis der er brug for at kontakte pårørende i andre sammenhænge, hvor personalet kan have brug for dette.
   

• • Kasse med lukkede kuverter, står i medicinrummet, som er aflåst for uvedkommende.

Risikopatienter

Plejepersonalet er den faggruppe, der døgnet rundt er i tæt kontakt med patienter og pårørende. Det vil således være plejepersonalet, der kan observere patienternes adfærd og forudsige truende aggression/ eventuel voldelig adfærd.

Risikopatienter kan fx være patienter med:

• • hjerneskade

• • posttraumatisk amnesi

• • delirium

• • demens

• • ADHD

• • misbrug

• • psykiatriske lidelser.

Risikovurdering

På MO3 benytter vi Brøset Violence Checkliste (BVC) som vores værktøj til systematisk risikovurdering af risikopatienter.

BVC er et redskab, der kan forudsige aggression og voldelig adfærd hos patienter over 18 år inden for 24 timer (bilag 1). BVC viser sig at være et validt og anvendeligt instrument, ligesom de prædiktive egenskaber vurderes pålidelige.
 

Risiko-patienter risikovurderes med BVC:
 

• • Ved indlæggelsen scores patienten tværfagligt læge/sygeplejerske.

• • I de 3 første døgn foretages BVC ved hvert vagtskifte af plejepersonalet.

• • Efter 3 døgn foretages BVC efter et klinisk skøn.

Risikovurderingen skal dokumenters i den elektroniske patientjournal.

Det noteres endvidere på Cetrea-tavlen med grøn/ gul/ rød markering, såfremt der i afsnittet er en potentiel voldelig patient, således alle der skal i berøring med patienten er orienteret om eventuel risiko.

Der udarbejdes en individuel handleplan på patienten, når der er moderat eller høj risiko for vold (Farveskala gul eller rød)

Nedenstående tiltag indtænkes i handleplanen (oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge):

• • Patienter med en høj score tilses af læge, således der hviler et fælles ansvar læge/sygeplejerske imellem.
   

• • Det noteres på Cetrea-tavlen med grøn/ gul/ rød markering, at vi har en potentiel voldelig patient, således alle der skal i berøring med patienten er orienteret om eventuel risiko.
   

• • Der anvendes engangsservice til de patienter, der scorer 2 eller derover på Brøset.
   

• • Hvis patienten bliver tiltagende udad reagerende, bør altid overvejes om opgaven eventuelt kan udsættes. Dette indebærer også andre samarbejdspartnere. Vurder situationen, og udsæt opgaver som rengøring på stuen.
   

• • I nattevagt orienterer kollegerne hinanden om, hvor de er.
   

• • Aftal, at man går 2 ind til patienten.
   

• • Kald flere kolleger til – vær ikke alene med den aggressive patient. Vurdér om det provokerer mere, end når der er få til stede.
   

• • Viser en patient eller pårørende udadreagerende adfærd så vend ikke ryggen til, men vær sikker på, at du har en flugtvej.

• • Behov for enestue/rolig stue overvejes løbende.
   

• • Behov for skærmning vurderes.

Aggressionsdæmpende adfærd:

• • At personalet, der er sammen hos patienten signalerer, at de har kontrollen over situationen.

• • Kollegaerne støtter den person, som er primærkontakt til udadreagerende patient, bl.a. ved at sikre, at de har styr på de øvrige patienter i afsnittet.

• • Vurder om den/de personer, der er hos patienten, er den/de mest hensigtsmæssige ift. patienten.

• • Gå ikke for tæt på patienten/pårørende.

• • Hold en kommunikation i gang.

• • Det er hensigtsmæssigt at få den aggressive til at sidde ned (fremmer grounding).

Forholdsregler ved verbal vold

• • Anvend ”Low arousal”, redskab til nedtrappende adfærd

• • Skab ro – forsøg at være rolig

• • Være opmærksom på øjenkontakt, afstand og tale

• • Vis omsorg – anerkendelse

• • Vær tålmodig, undersøgende i sund og ydmyg respekt

• • Lyt til patienten, pårørende eller kollegaen

• • Yd praktisk hjælp

• • Brug afledning – hvis muligt

• • Accepter egne begrænsninger

• • Sig fra uden at afvise

• • Imødegå bebrejdelser og selvkritik

• • Snakke om svære episoder med kollegaer

Bestilling af fast vagt:
 

• • Fast vagt ordineres af læge, efter tilsyn. Er fast vagt ordineret, kan denne ikke fraviges:
  Rekvireres ved:

• - kontakt til vagthavende portør på 50280.

• - forespørgsel ved eget personale

• - sygehusets eget vikarbureau ”Intern Vikarservice”

• • Der orienteres om, hvilken patient man søger fast vagt til, og efterspørges de rette kompetencer.

Håndtering

Håndtering af voldsepisoder, hvis de alligevel skulle opstå:

Hjælp:

• • Fra kolleger: Tilkald kollega ved almindelig ”Alarm” fra stuen, som bruges i andre akutte situationer. Denne alarm høres på gangen, og alle afsnittets Dect-telefoner.
  Der findes alarm på væggen ved sengen og ved døren.
   

• • Fra portører: Ved udadreagerende patienter kan portørerne tilkaldes og hjælpe med at afklare situationen og støtte personalet således, at situationen ikke optrappes.

• - Ved akut opstået behov, hvor personalet er truet, benyttes ”nødkald” på dect-telefonen. Dette kald går til vagthavende portør, og kan ikke høres ikke i afsnittet.

• - Ved sub-akut behov, kontaktes portøren på 50280, og der laves efterfølgende en ”opgave” online.

• • Politi: Personalet er ikke forpligtet til at ”redde” patienten, hvis det indebærer fysisk fastholdelse. I alle tilfælde, hvor der er behov for fysisk fastholdelse eller, hvis patienten forlader afsnittet og ikke vil komme tilbage frivilligt, så SKAL politiet kontaktes. Der ringes 112.

Magtanvendelse (enhver form for handling som udføres uden patientens samtykke):
 

• • Der findes intet lovgrundlag for anvendelse af magt eller tvang inden for det somatiske område, og alligevel kan det konstateres, at det undtagelsesvist forekommer, når andre muligheder må anses for at være udtømte.
   

• • Der findes regler i lov om tvang i psykiatrien og i serviceloven, hvor brugen af magt på henholdsvis det psykiatriske område og det sociale område er reguleret. Disse regler finder dog ikke anvendelse inden for det somatiske område.
   

• • Fraværet af regler indenfor somatikken betyder, at magtanvendelse IKKE er tilladt.

Sikring at unødvendig magtanvendelse ikke finder sted:
 

• • Alle habile voksne bestemmer selv, i hvilket omfang de ønsker at modtage pleje og behandling, når de er indlagt på sygehuset. Hvis ikke de ønsker at modtage pleje eller behandling, skal de informeres om konsekvenserne, og i sidste instans kan man være nødsaget til at bede dem forlade sygehuset.
   

• • Problemerne om magtanvendelse opstår derfor oftest i forhold til inhabile voksne og børn, som ikke altid er i stand til at give et samtykke eller ikke forstår konsekvenserne af at undlade at give samtykke. Dette forekommer i perioder i sengeafsnit MO3.

Undtagelsen:

• • I ganske få tilfælde kan det være i overensstemmelse med lovgivningen at anvende magt, fordi der i straffelovens §§ 13 og 14 findes regler om nødret og nødværge.
   

• • Disse regler medfører, at en ellers ulovlig handling ikke straffes, hvis den har været nødvendig for at redde liv, helbred eller væsentlige formueværdier.

Generelle principper:
 

Hvis man står i en situation, hvor man kan forudse, at det kan blive nødvendigt at anvende magt for at få gennemført en livsnødvendig behandling eller pleje, så bør man følge disse principper:

• • Mindsteindgrebsprincippet – gør aldrig mere end højst nødvendigt og anvend mindst mulig magt

• • Proportionalitetsprincippet – er det absolut nødvendigt at udøve magt og hvad er konsekvensen ved at undlade

• • Socialpædagogisk bistand og omsorg går forud – kan situationen løses på andre måder

• • Individualitetsprincippet – alle patienter og situationer er forskellige, og der skal altid ske en individuel vurdering i den konkrete situation

• • Åbenhed – har magt været anvendt eller er det under overvejelse, så tal med patienten, de pårørende og hinanden om det.

Ved akutte situationer:

• • Det sker, at der opstår akutte situationer, hvor patienter kan blive voldsomme og udadreagerende, eller ikke kan samarbejde til pleje og behandling. Her kan det være nødvendigt at gribe ind af hensyn til patienten selv, de øvrige tilstedeværende, inventar og lignende. I disse situationer vil man som oftest kunne påberåbe sig bestemmelserne om nødret og nødværge – men man skal være opmærksom på, at der er tale om undtagelsesbestemmelser, som KUN skal anvendes, når der ikke er andre muligheder.
  Eksempler herpå kan være: sondeanlæggelser, personlig hygiejne, KAD, medicinering osv.

Når der anvendes tvangsforanstaltninger/nødret, som et led i behandlingen, skal dette noteres i journalen.

Vær særligt opmærksom på, at hvis psykiatriloven anvendes, så er det en psykiater, som skal lave behandlingsplanen, og det er psykiateren, som har indberetningspligt!

Opfølgning

Opfølgning på voldelige episoder - akut

• • Psykisk førstehjælp – i krisens første minutter og timer.

Det er naturligt at reagere, hvis man har været udsat for en alvorlig hændelse, både fysisk og psykisk. Vær opmærksom på symptomer, så som hjertebanken, sveden, svimmelhed, gråd/latter, træt/overdreven hyperaktivitet, - generelt et anderledes mønster end du så inden episoden.

Den vigtigste hjælp er her støtte og omsorg, fra kolleger:

• - Find et lokale, hvor der ikke er forstyrrelser.

• - Skab tryghed og ro omkring din kollega.

• - Vis omsorg (tilbyd noget at drikke, et tæppe osv.).

• - Vurdér, om det er passende med fysisk kontakt, nogle gange kan det virke beroligende.

• - Bed din kriseramte kollega fortælle om det faktuelle hændelsesforløb.

• - Lyt til den kriseramtes oplevelser, og fortæl vedkommende, at det er helt normalt at reagere.

• - Acceptér de følelsesmæssige reaktioner.

• - Opfordr din kriseramte kollega til at deltage i en defusing.

• - Underret nærmeste leder, som evt. kan rekvirere akut psykologhjælp ved Nordisk Krisekorps.

• - Opfordr din kriseramte kollega til at holde sig vågen og beskæftige sig med angstdæmpende aktiviteter de første seks-otte timer efter hændelsen - gerne simple spil som Tetris, der ifølge nyere forskning kan aflede opmærksomheden og være med til at forebygge senere flashbacks.
   

• • Tilbyd praktiske ting, så som:

• • - tage kontakt til de pårørende

  • - blive kørt hjem

  • - sikre at kriseramte, så vidt mulig, ikke er alene efter hændelsen.

• • Der ydes ”krisehjælp” i form af, at kollegaer tager sig af situationen her og nu.

Kollegaer overtager sygeplejen hos den involverede patient.

Er der behov for at tilkalde ekstra personale, til at tage sig af impliceret kollega/andre patienter i afsnittet, benyttes afsnittets ”Telefonliste ved katastrofeberedskab”.

• • Undgå at:

• • - analysere, tolke, forklare eller forsvare.

  • - bagatellisere ved at komme med konkurrerende fortællinger.

  • - kritisere og placere skyld.

  • - spørge unødigt ind til den kriseramtes følelser i de første seks-otte timer efter hændelsen, da dette risikerer at øge intensiteten af de negative følelser i hukommelsen.

Se yderligere: ”Hjælp til personalet efter traumatiske hændelser” LINK

Kollegastøtte

• • Alt personale har skrevet 1-2 telefonnumre ned på nærmeste pårørende, sammen med evt. valgt kollegastøtteperson. Dette ikke kun i forhold til at være involveret i voldsomme hændelser, men også hvis der er brug for at kontakte pårørende i andre sammenhænge, hvor personalet kan have brug for dette.

• • Kasse med lukkede kuverter, står i medicinrummet, som er aflåst for uvedkommende.

Opfølgning på voldelige episoder - subakut

Defusing – umiddelbart efter hændelsen (inden 8 timer):

• • Der skal ved alle hændelser, der har karakter af vold afholdes en defusing, hvis ikke der er tid undervejs i vagten, skal denne afholdes ved vagtophør og vagtholdet skal blive.

• • Det er ikke den/de implicerede der har ansvar for opfølgning. Det er de kollegaer, der har været i vagt med implicerede, der har ansvaret indtil leder tager over. Orientering til leder skal ske førstkommende hverdag, dog tidligere hvis hændelsen har været af større eller voldsom karakter.

• • Det er vigtigt, at fast personale er opmærksom på, om FADL-vagt/vikar har behov for defusing inden de forlader afsnittet, hvis de har været omkring patienter med voldelig adfærd. Vikarer tilbydes, på lige fod med fast personale, deltagelse i de opfølgende processer.

Debriefing – få dage efter en voldsom hændelse:

• • Debriefing er en struktureret samtale for alle implicerede i hændelsen. Leder er ansvarlig for planlægning af denne samtale.

• • Ved afholdelse af debriefing vil der skabes mulighed for at indkredse mulige temaer, der skal sættes fokus på i fremtidig undervisning/kompetenceudvikling.

• • Det er vigtigt at være opmærksom på, hvorledes vi kan sikre at alle modtager den hjælp/støtte, der er behov for, især hvis den enkelte ikke selv kan mærke/ytre ønske.

• • Alle komplicerede patientforløb bør udløse en sygeplejefaglig dialog/debriefing.

Krisehjælp

• • Akut krisehjælp:

I krisens første dage og uger, i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt, og hvor hjælpen fra lederen og kollegerne ikke kan stå alene, kan krisehjælp rekvireres Nordisk Krisekorps.

Nordisk Krisekorps er en gruppe af privatpraktiserende psykologer, som står til rådighed døgnet rundt blandt andet for Aalborg Universitetshospital.

Kontakt Nordisk Krisekorps: Tlf: 60 11 11 44 (døgndækket vagttelefon)

• • Ikke akutte Psykologsamtaler:

Hvis der efter den akutte fase viser sig at være behov for samtaler, kan der internt på hospitalet tilbydes støttende psykologsamtaler til berørte ansatte.

Leder kan rekvirere hjælp ved at kontakte ”Arbejdsmiljø & Trivsel” på følgende mail:
arbtrivsel@rn.dk

Anmeldelse af voldsepisoden

• • Enhver voldsepisode skal anmeldes som en arbejdsskade

• • Den voldsramte medarbejder laver hurtigst muligt en skadesanmeldelse sammen med arbejdsmiljørepræsentant eller leder.

• • Arbejdsmiljøgruppen står for den videre opfølgning. Der vil i den interne ulykkesanalyse være fokus på, hvordan voldsepisoden eventuelt kunne være undgået, og hvad vi kan lære af situationen.

Øvrigt materiale

Der findes supplerende viden i forhold til opfølgning på voldelige hændelser i Aalborg Universitetshospital pjecer:

• • ”Hjælp til personalet efter traumatiske hændelser” LINK

• • ”Hjælp til dig, som har oplevet en traumatisk hændelse. LINK

Disse pjecer findes udprintet på kontoret, under Cetrea-tavlerne, på MO3.

Se i øvrigt mere i Regionens Arbejdsmiljøhåndbog. LINK

Formål
Formålet med en retningslinje om voldspolitik i MO3

• • At systematisere afsnittets voldsforebyggelse og håndtering af voldsepisoder.

• • At blive i stand til at håndtere voldsepisoder, hvis de alligevel opstår.

• • At der sker en opfølgning på voldelige episoder.

• • At vi tværfagligt hjælper hinanden med at håndtere disse situationer.

Definition af begreber

Fysisk vold:

Ved fysisk vold er der tale om episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for en aktivt påført voldshandling.

Psykisk vold:

Ved psykisk vold er der tale om episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for trusler eller andre former for krænkende adfærd.