Koordinering af undersøgelser til børn i generel anæstesi
Målgruppe – modtagelse
Børneafdelingen, både læger og sygeplejersker.
Beskrivelse
Undersøgelser skal være koordineret inden barnet bedøves. En tjekliste kan være et redskab til at holde styr på, at alt er gjort (se bilag med tjeklister).
Tjeklisten printes og opbevares sammen med de printede sedler til fx blodprøver, den kan kasseres efter anvendelse, da ordinationer også er journalført.
Lumbalpunktur:
1. Prøve skal være ordineret og udspecificeret i patientens journal af børnelæge.
2. Det ønskede antal glas skal stilles til rådighed med nummer (og gerne label) påført.
3. Prøvesedler (inkl. for evt. specifikke prøver) skal stilles til rådighed – alt inden barnet bedøves.
4. Telefonnummer vi kan ringe på, når prøverne er taget, gerne til børneafdelingen.
5. Børneafdelingen koordinerer. Vi har relevant prøvegrej.
Øjenlæge:
1. Skal være koordineret mellem røntgenafdelingen og øjenafdelingen.
2. Telefonnummer skal være til rådighed til øjenlæge/ambulatoriet og tidspunkt for kontakt skal anføres.
3. Antal dråber og præparat skal være anført, og hvor langt inden det ønskes gjort. Ordineres af øjenlægen. Anæstesien kan have standardøjendråberne som en del af deres medicin (neonatal har også visse øjendråber).
Blodprøver:
1.Skal være ordineret og udspecificeret i journal af børnelæge (så anæstesien på dagen kan dobbeltjekke).
2. Rekvisition og evt. specifikke sedler skal være til rådighed før barnet bedøves.
3. Børneafdelingen koordinerer. Der skal være angivet telefonnummer til bioanalytiker.
Muskelbiopsi:
1. Foretages af røntgenafdelingen (ofte før MR pga. risiko for blødning så patienten kan overvåges).
2. Røntgenafdelingen koordinerer og udfører.
Botox mv.:
1. Børneafdelingen koordinerer inkl. med anæstesi for tidspunkt.
2. Børneafdelingen medtager relevant grej.