Velkommen på din nye arbejdsplads.
Vidste du at, man som ansat på Regionshospital Nordjylland, er med til at uddanne fremtidens radiografer?
Regionshospital Nordjylland, dækker over de nordligste praktikpladser. Vi har både, 1. semester, 2. semester, 4. semester og 6. semester radiografstuderende som kommer ud i klinisk praktik, i både Frederikshavn og Hjørring.
1. semester er ude i en enkelt uges observationspraktik.
2. semester er ude i 14 ugers praktik, hvorefter de tager tilbage på skolen (UCN) i 6. uger.
4. og 6. semester har 20 ugers praktik, som svarer til et helt semester.
UCN, skolen hvorfra vores radiografstuderende uddannes fra, i samarbejde med os selvfølgelig, ligger i Aalborg.
I Frederikshavn, er der 3 kliniske vejledere tilknyttet de studerende. I Hjørring, er der 4 kliniske vejledere tilknyttet de studerende. Der er en fælles klinisk uddannelsesansvarlig radiograf, der dækker over begge matrikler. Dennes funktion er den generelle planlægning og tilrettelæggelse af de studerendes forløb.
De kliniske vejledere, varetager både formelle og uformelle vejledninger af de studerende. Det kan både foregå som samtaler, eller praktiske øvelser.
Som ansat er man forpligtet til at være med i den daglige vejledning der foregår ude på stuerne. Det vil rent praktisk sige, at når de studerende er i praktik, bliver de tilknyttet en bestemt stue. Den medarbejder er på stuen går med den studerende og hjælper med oplæringen og den løbende refleksion over praksis.
Lidt gode råd til at bruge den studerende selvom der er travlt.
Hvis der er travlt på en stue, så lad ikke den studerende blive et irritationsmoment, og send ej den studerende væk for at studere.
De studerende har brug for læringen, også i de travle situationer. Med fordel kan man udnytte de ting de faktisk kan, her er der selvfølgelig forskel på hvilket semester de er på. Men der vil for nogle være virkelig meget faglig stolthed i at få lov selvstændigt at styre en stue. For de første semestre, kan man udnytte at det de kan, de kan sagtens hjælpe med stuen, de kan gøre rent, og sætte på plads, finde frem til den næste pt. Osv. Udnyt den ressource de er. Bare husk de gør det som regel ikke af sig selv. De er ofte unge, og mange ved ikke hvordan man er på en arbejdsplads. Samtidig er det dyrt udstyr vi har, og de er ofte så bange for at gøre noget forkert, at de hellere vil gøre ingenting. Det betyder ikke at de er dovne, de skal bare sættes i gang og fortælles hvad de skal.
I nogle perioder kommer der rigtig mange studerende, det betyder også, at hvis der er nogle dage hvor der ikke er personale til at have alle stuer åbne, kan der være dage hvor de ender med at være flere studerende på en stue.
Det gør ikke noget, de er flere studerende på stuen, så må de bare skiftes ad.
Hvis det er i aftenvagt, vil det altid være studerende på 2 forskellige semestre der er der samtidig.
De studerende vil fremadrettet komme til at være tildelt et sygehus fra de starter uddannelsen. Det betyder i praksis at de fx enten er tildelt Regionshospital Nordjylland, eller AAUH. Med alle tilhørende matrikler. Det er en fordelingsmodel som vi uddannelsesansvarlige har lavet, i samarbejde med UCN, for at de studerende skal få et større tilhørsforhold til deres praktiksted, og dermed også nemmere at fastholde dem efter endt uddannelse.