Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Valg af kompressionsbehandling. Afd. for Hud- og Kønssygdomme Aalborg Universitetshospital.

Beskrivelse

At vælge den rigtige kompressions behandling til patienten med ødem problematik.

 

Patientgruppe

Til patienter med alle typer for ødem og evt. sår på underekstremiteter afhængigt af cirkulationsforhold i benet.

Kompressionsbehandling er det vigtigste element i behandling af ødem og profylakse af venesygdomme, venesår, staseeksem og sår på underekstremiteter (1).

Formål

At vejlede sundhedsfagligt personale i at diagnosticere og vælge kompressionstryk og kompressionsbehandling til patienter med ødem og sår på underekstremiteter.

Definition af begreber

interstitealrummet – en ubalance mellem kapillær filtration og lymfedrænage. Ødem som ikke forsvinder i hvile eller ved elevation betegnes som kronisk ødem(1).

ABPI: Ankel Arm Tryk Index eller Ankle Brachial Index. Doppler måling med håndholdt Doppler. 

 

Fremgangsmåde

Indbefatter altid en klinisk vurdering af underben og fødder:

Herunder: Fodpuls, kapillærrespons, fodpuls, hudens farve, ændret hud farve ved elevation, hår og neglevækst.
Smerter f.eks. Ved fysisk aktivitet eller elevation af underben.

Ved klinisk vurdering om valg af kompression skal der måles et Ankel-armtryk index (ABPI) Denne måling kan dog ikke foretages på diabetikere som skal henvises direkte til en tåtryksmåling.

Normalt kredsløb: (2)

  • • Kendetegnes ved en sikker tilstedeværelse af palpabel puls enten i arteria dorsalis pedis eller arteria tibialis posterior.

  • • Eller en Doppler /Ankel-Bracial –Pressure -Indeks måling (ABPI) med et indek mellem 0,9 og 1,2.  

  • • Eller et tåtryk, der er større end 50 mmHg

Let til moderat arteriel insufficiens(2):

  • • Ankel-armtryk - Indeks måling (ABPI) mellem 0,5 – 0,8

  • •  Tåtryk mellem 30 og 50 mmHg

Kritisk iskæmi (2)

  • • Ankel-armtryk Indeks måling (ABPI) mindre end 0,5

  • • Tåtryk mindre end 30 mmHg.

Valg af kompressionstryk (3):

Normalt kredsløb.

Kraftigt = 40 -60 mmhg

Meget Kraftigt > 60 mmhg

Let til moderat arteriel insufficiens.

Medium = 20 -40 mmhg.

Kritisk iskæmi

Mild < 20 mmhg.

Valg af kompressionsbandage (2):

Kompressionsbandager kan overordnet inddeles i 3 grupper:
Elastiske, uelastiske og multikomponenet bandager.

Normalt kredsløb:

Uelastiske Kompressionsforbindinger ( kortstræksforbinding)

Elastiske kompressionsforbindinger ( Langstræksforbindinger)

Multikomponentbandager

Kompressionsstrømper med tryk over 40 mmgh

Let til moderat arteriel insufficiens:

Uelastiske kompressionsbandager (kortstrækstræksbind)

Elastiske kompressionsbandager (langstræksbind)

Multikomponent kompressionsbandager i lite typen

Kompressionsstrømper med subbandagetryk på ankelniveau på 20-40 mmHg.

Kritisk Iskæmi

Uelastiske kompressionsbandager ( kortstræksforbindinger)

Kompressionsstrømper med tryk på 10 – 20 mmhg.

 

 


 

Elastiske bandager har en sammentrækningsevne, som betyder at bandagen altid vil forsøge, at komme tilbage til sin oprindelige længde. Jo længere stræk bandagen anlægges med, des højere tryk yder bandagen. (3)

Uelastiske bandager er bandager der er totalt uden stræk eller med et kort stræk. Det korte stræk betyder, at bandagen yder et signifikant højere stræk i stående position og ved gang, idet bandagen ikke viger for det øgede muskelvolumen, som lægmusklen yder ved gang. Der er derfor store udsving mellem hvile og arbejdstryk. (3)

Multikomponentbandager består af flere forskellige typer af bind, nogle med op til fire forskelligeDet er bandager, som er sammensat af en kombination af polster materiale, elastiske og uelastiske bandager. Det er sammenspillet mellem de enkelte bandager, der giver effekten. I sin færdige anlagte form er den en uelastisk bandage. Fordele ved denne bandage er: Færre skift og dermed færre personaletimer, mere kontinuitet i behandlingen samt muligheden for at tilrettelægge med mere kvalificeret personale til anlæggelsen. (3)

Kompressionsstrømper opdeles trykmæssigt i 1-4 trykklasser og i standardstrømper og specialsyede strømper. Der kan ved tilstand med varig lidelse ansøges kommunen om bevilling af kompressionsstrømper. (3)

Kompressionsstrømper: (3)

Kompressionsklasse 1 ~ 18-21 mmHg

Kompressionsklasse 2 ~ 23-32 mmHg

Kompressionsklasse 3 ~ 34-46 mmHg

Andre kompressionsformer:

Behandlerstrømper / to lags kompressionsstrømper består af en understrømpe/liner strømpe og en yderstrømpe, som tilsammen yder et subbandagetryk på 40 mmHg på ankelniveau. Strømperne findes i forskellige udgaver, hvor trykket kan være forskelligt på de to typer strømper. (2)

Velcrobaserede bandager: består af bandager til flergangsbrug, der fikseres på benet med velcro lukninger, der gør dem lette at montere og justere afhængigt af benomfang. Bandagerne er uelastiske.(2)

IPC behandling (Intermitterende Pneumatisk Kompression) består af en pumpe tilkoblet manchetter til arm eller ben med et eller flere kamre. Pumpen puster manchetten op og der skabes en masserende og pulserende virkning, som masserer ødemet ud af ekstremiteten. Behandlingen skal foregå ½-1½ time x 2 dagligt gerne hyppigere. (2)

Supplerende tiltag ved svære tilstande med ødem og sår:

Tåkompression(4): Anlægges på ødematøse tæer i forbindelse med regelret kompressionsbandagering af underben, m.h.p at behandle ødemtilstand og evt. sår.

Pelotte(6): Tilklippede skummaterialer / lymfepads, der placeres på specifikke ødemområder under en kompressionsbandage, for at øge kompressionstrykket lokalt. Det kan være f.eks. malleolområder, forfod eller over sår, hvor der er resistent ødem. Obs. trykskader.

Strapping-metoden (5) er en kompressions bandagering, der anlægges med baner af selvhæftende, inelastiske 5 cm brede selvhæftende kompressionsbind i det retromalleolære område på foden. Strapping-metoden anlægges ovenpå en allerede anlagt inelastisk multikomponentbandage, hvor det yderste lag er af samme type selvhæftende materiale som de selvhæftende baner anlægges med. 

  • • 

 

Målgruppe - modtagelse

Læger, sårsygeplejersker og andet sygeplejepersonale med viden om kompressionsbandager.

Ansvar

Det er lægens ansvar, at udrede og diagnosticere kredsløbsforhold i forbindelse med ordination af kompressionsbehandling.
Den behandlende sygeplejerske har ansvar for, at anlægge sufficient kompressionsbehandling, inddrage patient, pårørende og hjemmesygepleje efter behov.

 

Referencer