Splenektomi, laparoskopisk - forberedelse og anæstesi i A-anæstesi

Beskrivelse1

Laparoskopisk splenektomi1

Præoperativt anæstesitilsyn1

Standardfremstilling og forberedelse1

Modtagelse af operationspatienten i A-anæstesi2

Monitorering i A-anæstesi2

Lejring2

Anæstesi i A-anæstesiafsnit2

Ventilation2

Peroperativ væsketerapi2

Peroperativ smerte og kvalmestillende behandling2

Postoperative ordinationer og observationer3

Referencer og øvrige henvisninger3

Beskrivelse

Laparoskopisk splenektomi

Tilbydes patienter, der ”fanger” erytrocytter i milten, og som udvikler anæmi (hæmolytisk eller nonhæmolytisk) og splenomegali som følge heraf. Patienterne er ofte kronisk anæmiske og ofte børn. Desuden splenektomeres en del patienter med malign hæmatologisk lidelse. Milten kan hos disse være ganske stor. Blodkarrene tilsvarende, og blødningsrisikoen er ikke ubetydelig.

Det laparoskopiske indgreb kan være besværligt. Porte og tænger er store og lange. Dissektionen omkring milthilus besværliggøres af splenomegalien.

Når milten er ”løs” lempes den ned i en pose, knuses og trækkes gennem bugvæggen via hjælpeincision.

Porthuller og hjælpeincision infiltreres med Marcain^®.

Præoperativt anæstesitilsyn

Der er ved anæstesitilsyn truffet aftale om epiduralkateter ved konvertering til åben kirurgi.

BAC-test.

(MAF blod er leukocytfiltreret).

Hvor der er indikation for at give bestrålet blod, skal blodportionerne bestilles i blodbanken.

Standardfremstilling og forberedelse

• • Tre pumper minimum

• • Mistralair tæppe samt oesophagusføler

• • NMT

• • Ventrikelsonde (seponeres peroperativt)

• • Blodvarmer

• • Ordinerede antibiotika

Modtagelse af operationspatienten i A-anæstesi

• • Patienten modtages

• • Der anlægges minimum to store PVK

• • Opstart af antibiotikaprofylakse, se operationsforløbsskema

Monitorering i A-anæstesi

• • Efter ordination

• • Arterietryksmåling på vide indikationer og altid ved ”malign milt”

• • NMT

Lejring

(Spørg kirurg, individuel præference)

• • Rygleje med ve arm op over thorax, på special armbord . PT Lejres ud til kanten på ve. side, så man kan lave nyreknæk

Anæstesi i A-anæstesi

• • Indledning og anæstesi efter ordination

• • Patienten kan efter behov relakseres. Det intraabdominale tryk bør ikke overstige 10-12 mmHg. Ved behov for muskelrelaksans monitoreres blokaden ved hjælp af NMT

• • Patienten intuberes. Omhyggelig kontrol af tubeplacering er nødvendig på grund af risiko for bronkial intubation under pneumoperitoneum

• • Ventrikelsonde

• • Temperaturføler

• • Mistralair

Ventilation

Pneumoperitoneum giver elevation af diaphragma og forøgelse af det intratorakale tryk fulgt af nedsat compliance og øget respirator peak-tryk.

FRC (funktionel residualkapacitet) reduceres og herved ændres ventilations-/perfusionsmisforholdet mod shunt.

Der ses stigende ETCO2 ved uændrede respiratorindstillinger. Ventilationen kan derfor tilrettes vejledt af ETCO2 og under hensyntagen til peaktryk.

Der anvendes ikke rutinemæssige PEEP under pneumoperitoneum af hensyn til preload.

• • Obs. peroperativt: subkutant emfysem, pneumothorax

• • Antibiotika efter ordination

Peroperativ væsketerapi

• • Op til 10 ml/kg første time, herefter som restriktivt regime 3 ml/kg/t, ellers efter ordination

Peroperativ smerte og kvalmestillende behandling

Postoperativ kvalme og opkastning, profylakse og behandling i A-anæstesi

Smertebehandling i A-anæstesi

Efter ordination.

Ved konvertering kan der postoperativt anlægges epiduralkateter i Opvågningen. Drejer det sig om børn, anlægges kateteret på det bedøvede barn, ved erfaren anæstesiolog.

Postoperative ordinationer og observationer

• • Patientenbehandling i opvågningsafsnittet

Obs. pneumothorax.

Obs. blødning.

Referencer og øvrige henvisninger

Pneumokokvaccination