Triagering af akutte patienter

Beskrivelse

Baggrund

Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede vurderet ud fra fastlagte faglige kriterier.

Triageringsprincipperne inddeler patienterne i fem kategorier, der bestemmer hvilke patienter der skal ses først og fastlægger en løbende revurdering afhængig af sværhedsgraden af patientens sygdom. Triagen ophører når patienten er lægefagligt vurderet, idet lægen derefter fastlægger den fremadrettede observationshyppighed.

I Danmark er der i regi af Danske Regioner udarbejdet en fælles regional model for triagering, der skal sikre, at patienter prioriteres på samme måde i alle regioner ud fra ensartede kriterier. Modellen er udgangspunktet for triagering i Region Nordjylland.

Triageringsprincipperne følges for børn såvel som voksne. Patienter under 12 år triageres ud fra den pædiatriske triageringsmodel, mens patienter på 12 år eller derover triageres efter den voksne triageringsmodel.

Hvem foretager triageringen?

Triageringen foretages af en sygeplejerske ved patientens ankomst. Sygeplejersken måler vitale parametre og patientens sygdomsbillede vurderes ud fra symptom- og kontaktårsagskortet ligesom der foretages en sundhedsfaglig vurdering. Triageringen dokumenteres i Clinical Suite (skabelonen ”Triage” eller ”Triage 0-12 år”).

Praktisk anvendelse af triagesystemet

Triagesystemet er opbygget efter ABCDE-princippet og består af to skemaer - skemaerne er tilgængelige i bilagene for henholdsvis børn og voksne. Et skema med vitalparametre samt et supplerende skema med symptomer og kontaktårsager. Baggrunden for det supplerende skema er, at ikke alle sygdomsbilleder eller potentielt farlige indlæggelsesårsager giver sig udtryk i påvirkede vitalparametre. Et eksempel herpå kunne være en patient, der indlægges med veneficium medicamentale kort tid efter indtagelsen af lægemidlet, det vil sige inden forgiftningen giver anledning til påvirkede vitalparametre.

Triagefarven er den mest betydende farve (i rækkefølgen rød-orange-gul-grøn) for vitalparametre, og et symptom- kontaktårsag.

• • Rød – Livstruende

• • Orange – Haster

• • Gul - Haster mindre

• • Grøn - Haster ikke

Patienter i skadestuen kan derudover få farvekoden blå

Blå – skal ikke have målt vitalparametre eller scores efter symptom- og kontaktårsagskort

I praksis indtastes værdierne for vitalparameterne og eventuelle tilstedeværende symptomer og/eller kontaktårsager i Clinical Suite, der efterfølgende viser triagefarven. I tilfælde, hvor den triagerende sundhedsfaglige person udfra sin kliniske erfaring mener, patienten bør opprioriteres, er det mulig at løfte triagefarven et trin ved at afkrydse ”bekymring for patient”.

Særligt for patienter i skadestuen med lettere skader (blå kateogri):

• • Den blå kategori af patienter omfatter patienter med mindre skader – uanset om der er tale om medicinske eller kirurgiske skader.

En patient tildeles farvekoden blå, hvis han/hun har pådraget sig en pludselig opstået skade og opfylder alle tre nedenstående kriterier:

1. 1. Almen tilstand – patienten skal være vågen og klinisk upåvirket

2. 2. Skadestype – patienten skal have en eller flere simple isolerede skader og der skal være sket en vurdering af skadesmekanisme.

3. 3. Ko-morbiditet – der må ikke være mistanke om, at patienten har betydende ko-morbiditet.

Patienter i blå kategori skal ikke have målt vitalparametre eller scores efter symptom- og kontaktårsagskort.

Hvis patienten ikke opfylder ovenstående kriterier og dermed har behov for hurtigere behandling suppleres med måling af vitalparametre og scoring efter symptom- og kontaktårsagskort.

Konsekvens af triagefarven

Triagefarven er styrende for dels hvor hurtigt patienten skal tilses af en læge og dels for observationsniveauet:

I tilfælde hvor det ikke er muligt at lægevurdere patienten indenfor ovenstående tidsgrænse, foretages der ved tidsgrænsen fornyet triagering.

Op og nedtriagering

Hvis patienten ved retriagering har ændret tilstand og triagefarvekode, ændres triagefarven, således denne altid afspejler patientens aktuelle tilstand.

Der kan herudover være situationer, hvor triagefarven ved den sekundære triage er uændret; men hvor patientens tilstand ikke afspejler triagefarven. Eksempler herpå er patienter med svær kronisk sygdom (KOL-patienter og lignende) eller patienter hvor behandlingsniveauet er et andet end triagefarven tilsiger (uafvendeligt døende patienter). Kompetencen til nedtriagering i disse situationer er alene lægefagligt forankret.

Det dokumenteres i Clinical suite, hvis en patient nedtriageres efter telefonisk konferering med en læge. I Triage-skabelonen indtastes det aftalte triageniveau for patienten og lægen identificeres ved de fire karakterer, der udgør brugernavnet til IT-systemerne.

Efter primær Triage

Hvis patienten ikke er set af læge i henhold til tidsinterval, skal patienten re-triageres.

Triage ophører, når patienten er blevet lægefagligt vurderet. I forbindelse med den lægefaglige vurdering tages der stilling til udrednings- og foreløbig behandlingsplan samt hvordan patienten fremadrettet skal observeres.

Herefter monitoreres patienter indlagt mere end 24 timer som minimum én gang i døgnet jf. Tidlig opsporing af kritisk sygdom - TOKS.

Dokumentation

Triagering dokumenteres i Clinical Suite, hvor der er en skabelon til inddatering af værdier, symptomer og kontaktårsag. I skabelonen er der indbygget beslutningsstøtte.

I akutmodtagelsen vil triagefarven automatisk blive overført til logistiktavlerne (Cview) efter registreringen i Clinical Suite.

Ifølge de regionale servicemål på akutområdet, bør triagering være påbegyndt senest 15 minutter efter patientens ankomst til sygehuset jf. retningslinjen ”Behandling af den enkelte akutte patient”.

Definition af begreber

Triage: Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede vurderet ud fra fastlagte faglige kriteriet. Ved triagering får alle patienter tildelt en farvekode alt efter tilstand. Farvekoden styrer derefter, hvor hurtigt en given patient skal tilses af en læge. Hvis patienten undtagelsesvist ikke når at blive lægefagligt vurderet inden for det tilstræbte tidsinterval, der er defineret for den enkelte triagefarve, foretages der re-triagering med henblik på at sikre, at triagefarven afspejler hastegraden, hvormed patienten skal lægefagligt vurderes. Triage ophører, når patienten er blevet lægefagligt vurderet.

Børn og voksne: Patienter under 12 år triageres ud fra den pædiatriske triageringsmodel, mens patienter på 12 år eller derover triageres efter den voksne triageringsmodel.

Formål

At optimere modtagelsen af den akutte patient, hvor den mest kritiske syge patient prioriteres først.

At alle akutte patienter monitoreres og scores i henhold til principperne i triage uanset om patienten modtages i et modtageafsnit eller direkte i et sengeafsnit.

Referencer

"Triage på akuthospitalerne i Danmark", Ove Gaardboe, Birthe Norrisgaard Pedersen og Jørgen Mølgaard, Kvalitetsudviklingsopgave ved uddannelsen i Akutmedicin for læger Region Midtjylland og Region Nordjylland september 2011

"Tværregional triagemodel", Danske Regioner 2011

"Pædiatrisk triagemodel", Danske Regioner 2012

"Triagemodel for patienter med mindre skader", Danske Regioner 2012

"DEPT" version september 2012

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, Akkrediteringsstandarder for sygehus 2. version standard 2.7.6

Bilag 1

Vitalparametre og Symptom- og kontaktårsagskort for patienter ≥ 12 år (VOKSNE)

Bilag 2

Vitalparametre og Symptom- og kontaktårsagskort for patienter ˂ 12 år (BØRN)