Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til patienter med ekstensorsenelæsioner i zone IV til IX

 

Formål1

Definition af begreber1

Beskrivelse2

Patientgruppe2

Overordnet fremgangsmåde2

Før patientkontakt2

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

Specielle forholdsregler2

Ergoterapeutisk undersøgelse3

Formål3

Indhold3

Konklusion4

Ergoterapeutisk behandling4

Formål4

Indhold4

Relevant tværfagligt samarbejde6

Referencer6

Bilag7

 

Formål

Formålet med instruksen er, at beskrive den ergoterapeutiske intervention til patienter med ekstensorsenelæsioner i zone IV til IX, med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter i afdelingen med særligt fokus på OE-teamets ergoterapeuter, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med ekstensorsenelæsioner i zone IV til IX

 

Definition af begreber

Funktionsevne: Overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (1).

Funktionsevnenedsættelse: Overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsniveau og deltagelsesniveau. Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem en person og personens kontekstuelle faktorer (1).

Behandling: undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (2).

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, med ekstensorsenelæsioner i zone IV til IX (se Bilag 1).

Patientgruppen er kendetegnet ved at være meget forskelligartede både på omfang af skade og funktionsevnenedsættelse.

Ekstensorsenelæsioner i zone IV kan i enkelte tilfælde behandles konservativt med immobilisering af det proximale interphalangealled (PIP-led) i 3 uger. Hvis den læderede sene derimod syes, er der efterfølgende immobilisering i 5 uger. Ved partielle læsioner i zone IV anbefales tidlig mobilisering.

Ekstensorsenelæsioner i zone V til IX behandles kirurgisk med efterfølgende immobilisering i gips i 5 uger med håndleddet i 30-40 graders ekstension, metacarpophalangealled (MCP-led) i 0 grader og med frit proximalt og distalt interphalangealled (PIP- og DIP-led).

Over håndryg og håndled, zone V-IV, vil der ofte være tale om masseoverskæring af sener, hvorfor det er vigtigt med tidlig ødemprofylakse og bevægelse af frie led.

Ergoterapeuten instruerer patienten i kun at bruge hånden til lette daglige aktiviteter (se senere) i 12 uger efter skaden eller operationen. Efter 12 uger må patienten bruge hånden efter evne.

 

Overordnet fremgangsmåde

Patienten henvises til ambulant ergoterapeutisk behandling fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg Sygehus eller fra Håndkirurgisk Dagafsnit, Dronninglund Sygehus.

Den ambulante ergoterapeutiske behandling påbegyndes som hovedregel 5 uger efter skaden/operationen med instruktion i øvelser og information om aflastning af hånden.

Patienten kan ved behov henvises til ergoterapeutisk behandling umiddelbart efter operationen med henblik på instruktion i ødemprofylakse og vedligeholdelse af bevægelighed i frie led med særligt fokus på PIP- og DIP-led samt i ikke at bruge hånden i forbindelse med daglige aktiviteter.

Ergoterapeuten vurderer ved behandlingsforløbets start patientens funktionsevne og behov for hjælpemidler og sætter i samarbejde med patienten mål for behandlingen.

Patientens behov for ergoterapi vurderes i forhold til patientens funktionsevnenedsættelse.

 

Før patientkontakt

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om

  • • skademekaniske

  • • eventuel operationsbeskrivelse og postoperativ plan

  • • ortopædkirurgens plan for genoptræningsforløbet

 

Specielle forholdsregler

I immobiliseringsperioden informerer ergoterapeut eller sygeplejerske patienten om dagligt at bevæge fingrenes frie led samt at forebygge ødem. Ergoterapeuten informerer patienten om, at hånden ikke må bruges til tunge daglige aktiviteter før 12 uger postoperativt.

Når gipsen er seponeret, må patienten flektere i hånd- og fingerled til stramning af ekstensorsenen. Fleksion må ikke fremkalde smerter.

 

Ergoterapeutisk undersøgelse

Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på funktionsevne og behov for ergoterapeutisk behandling. Ergoterapeuten har særligt fokus på patientens

  • • mål med behandlingen

  • • inddragelse af hånden i daglige aktiviteter

  • • behov for hjælpemidler

  • • bevægelighed i skulder-, albue-, hånd- og fingerled

  • • ødem og adhærencedannelse

  • • mestring af øvelser og forholdsregler vedrørende aflastning og aktivitet

 

Indhold

Interview

I interviewet klarlægger ergoterapeuten

  • • patientens tidligere funktionsevne

  • • skadesmekanisme

  • • patientens smerter: lokalisation, intensitet, hyppighed, varighed og information om patienten er i medicinsk smertebehandling

  • • patientens aktuelle funktionsevnenedsættelse

  • • patientens sociale forhold

  • • patientens forventninger til og mål med ergoterapi

 

ADL observation

  • • patientens aktivitetsproblemer afdækkes. Der kan anvendes COPM (3), ADL-taxonomi (4) eller semistruktureret interview. Ergoterapeuten vælger det/de undersøgelsesredskab(er), der giver mest fyldestgørende information om patientens aktivitetsproblematikker med henblik på at tilrettelægge det ergoterapeutiske forløb

  • • patientens måde at inddrage hånden og dermed bruge kroppen i aktivitetsudførelse observeres. Som udgangspunkt vælges aktiviteter, som patienten har defineret i forbindelse med målsætningerne, men ergoterapeuten observerer også de aktiviteter patienten naturligt udfører i Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, som for eksempel at tage jakken af, åbne sin taske med videre

 

Inspektion og palpation

  • • ødem i fingre, hånd og underarm sammenlignet med rask side

  • • hudens tilstand: farve, svedtendens, tørhed, temperatur

  • • adhærencedannelse

 

Ledbevægelighed

  • • patientens aktive og passive ledbevægelighed i skulder-, albue-, håndled samt i MCP-, PIP-, og DIP-led undersøges under hensyntagen til, hvor langt patienten er i behandlingsforløbet

  • • ledbevægelighed i fingerled og eventuelt håndled måles med goniometer

 

Specifikke test

  • • ”Figure-of-eight” (5)

  • • Touch Test ved hjælp af ”Semmes-Weinsteins monofilamenter” (6)

 

Konklusion

Der konkluderes på undersøgelserne og med baggrund heri tilrettelægges et ergoterapeutisk behandlingsforløb.

 

Ergoterapeutisk behandling

Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at hjælpe patienten til at blive i stand til selvstændigt eller med hjælpemidler at mestre almindelige dagligdagsaktiviteter, der er meningsfulde og formålstjenlige for ham/hende. Herunder er der følgende målsætninger

  • • at patienten opnår god bevægelighed i hånd- og fingerled og dermed bliver i stand til at inddrage hånden naturligt i ADL-aktiviteter

  • • at sikre, at patienten forstår og mestrer anvisningerne for henholdsvis inddragelse og aflastning af hånden i ADL-aktiviteter

  • • at patienten er velinstrueret i selvtræning og mestrer dette

  • • at forbygge og behandle ødem og adhærencedannelse

 

Indhold

Information og vejledning

Ved første kontakt informerer ergoterapeuten mundtligt patienten om det ergoterapeutiske behandlingsforløb efter ekstensorsenelæsioner i zone IV-IX.

Patienten vejledes i brug af hånden i daglige aktiviteter indtil 12 uger efter skaden/operationen. Hånden må gennem hele forløbet kun bruges i lette daglige aktiviteter, eksempelvis tørre støv af, spise med kniv og gaffel, let personlig hygiejne.

 

Træning af ledbevægelighed

Formålet med træning af ledbevægelighed er at opnå normal ledbevægelighed i hånd- og fingerled. Desuden er formålet at modvirke og/eller reducere ødem og adhærencedannelse i led og bløddele samt forebygge kapselskrumpning.

 

5 uger efter påbegyndt behandling

  • • gipsen seponeres hos ergoterapeuten eller i ambulatoriet

  • • ergoterapeuten instruerer patienten i aktiv fleksion i MCP-leddet, både isoleret og som øvelser med samlet greb. Øvelserne udføres til patienten mærker stramning af ekstensorsenen

  • • ergoterapeuten instruerer patienten i aktive håndledsøvelser med opmærksomhed på tenodese-effekten. Når håndleddet bevæges i fleksion må fingrene således ikke samtidig flekteres. Øvelserne udføres til patienten mærker stramning af ekstensorsenen

  • • PIP- og DIP-leddene trænes aktivt og passivt i fuldt bevægeudslag

  • • patienten vejledes i at bruge hånden i meget lette daglige aktiviteter, eksempelvis at bladre i en avis

 

8 uger efter påbegyndt behandling

  • • patienten vejledes i at bruge hånden i lette daglige aktiviteter, eksempelvis let personlig hygiejne

  • • den kraft patienterne må lægge i øvelserne er stigende efter 8 uger men der må fortsat ikke trænes med fuld belastning

  • • ved væsentligt nedsat passiv fleksion kan forsigtige passive fleksionsøvelser eventuelt påbegyndes i samråd med læge

 

12 uger efter påbegyndt behandling

  • • iværksatte bevægeøvelser fortsætter så længe der er behov herfor. Behovet vurderes ud fra den opnåede bevægelighed sammenholdt med patientens aktivitetsformåen

  • • patienten må bruge hånden efter evne

 

Som udgangspunkt udføres øvelserne hver 2. time, 10 gentagelser. Bevægeøvelserne gradueres løbende efter behov.

Træning af ledbevægelighed bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (7, 8, 9, 10).

 

Ødemprofylakse og ødembehandling

Formålet er at forebygge og/eller eliminere ødem i vævet, således at patienten opnår de bedste betingelser for bevægelighed i hånd- og fingerled samt at reducere eventuelle smerter.

Ved første kontakt introducerer og afprøver ergoterapeuten ødemprofylaktiske øvelser i samarbejde med patienten. Ødemprofylakse og -behandling består primært i venepumpeøvelser. Disse udføres ved, at patienten løfter armen op over hovedet og knytter og strækker fingrene i en jævn rytme 30 gange hver halve til hele time efter behov.

Hvis der er behov for yderligere ødembehandling kan ergoterapeuten supplere behandlingen med forskellige former for kompression. Det mest benyttede til fingrene er Dema finger sleeves, Dananet eller Coban og til hånd/underarm kompressionshandske.

Ergoterapeuten kan ved behov supplere behandlingen med Manuel Ødem Mobilisering (MEM), som er en let massage, der stimulerer lymfesystemet til øget væskeoptag.

Til at støtte de øvrige tiltag med henblik på ødemreduktion kan anvendes elastisk tape.

Ødemprofylakse og ødembehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (7, 8, 11).

 

Arvævsbehandling

Formålet med arvævsbehandling er at forebygge og mindske adhærencer omkring cikatricen med henblik på at bedre bevægeligheden samt smidiggøre det overfladiske arvæv.

Når såret er helet, kan ergoterapeuten påbegynde arvævsbehandling. Følgende metoder anvendes

  • • arvævsplaster kan anvendes ved hypertrofiske ar. Det vil ofte hæfte dårligt på en finger på grund af bevægeligheden. Dette kan anvendes 24 timer i døgnet

  • • elastisk tape kan anvendes ved adhærente ar. Jo tættere på fingrene jo dårligere vil tapen dog hæfte på grund af håndvask og daglig brug af hånden

  • • specialfremstillet silikoneplade (Elastomer) anvendes typisk på hypertrofiske ar på fingre om natten, hvor den fæstnes med en tynd forbinding. Derudover kan silikonepladen fungere som statisk ekstensionsskinne

  • • tværmassage kan anvendes ved adhærente ar

 

Arvævsbehandling bygger på empiri og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (7, 8, 11).

 

Relevant tværfagligt samarbejde

Ved komplikationer i forbindelse med den ergoterapeutiske genoptræning vurderes patienten af opererende læge eller håndkirurg i samarbejde med tilknyttede ergoterapeut.

 

Referencer

  1. 1. ICF – den danske vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, april 2005.

  2. 2. Den Danske Kvalitetsmodel, 2009.

  3. 3. Law M et al. Canadian Occupational Performance Measure, Dansk oversættelse 3. udgave 2007

  4. 4. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA, 2001.

  5. 5. Leard JS et al, Reliability and Concurrent Validity of the Figure-of Eight Method of Measuring Hand Size in Patients With Hand Pathology. J Orthop Sports Phys Ther. 2004; 34-6: 335-340

  6. 6. Jerosh-Herold C. Assessment of Sensibility after Nerve Injury and Repair: a Systematic Review of Evidence for Validity, Reliability and Responsiveness of Tests, J Hand Surg (British and European vol. 2005) 30B:252-264.

  7. 7. Skirven et al. Rehabilitation of the Hand and Upper Extremity, sixth edition, vol. 1+2.

  8. 8. Runnquist K, Cederlund R, Sollerman C. Handens rehabilitering, vol. 1+2.

  9. 9. Brault J. Rehabilitation of extensor tendon injuries, Operative Techniques in Plastic and Reconstructive Surgery, vol. 7, 2000;1

  10. 10. Bulstrode NW et al. Extensor Tendon Rehabilitation; af Prospective Trial Comparing Three Rehabilitation Regimes (British and European vol. 2005) 30B:2:175-179

  11. 11. Kase K et al. Clinical Therapeutic Applications of the Kinesio Taping Method, 2003

 

Bilag

Bilag 1: Zoneinddeling for ekstensorsener