Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Brystvorter, indadvendte/ flade

 

Formål

Sygeplejeinstruks i forhold til ammevejledning til kvinder med indadvendte eller flade brystvorter.

Definition af begreber

Brystvorterne er indadvendte eller flade, og barnet kan have svært ved at få fat om brystet, hvilket vanskeliggør amningen.

Beskrivelse

Mange kvinder (10-35% af alle førstegangsgravide) har brystvorter der i graviditeten virker indadvendte eller flade, men kun ca. 3 % af alle kvinder har indadvendte brystvorter efter fødslen. Den fysiologiske ændring af brystet og af vævets elasticitet som sker i graviditeten og lige efter fødslen resulterer oftest i at amningen kan forløbe uden problemer.

Kun nogle ganske få kvinder har brystvorter, der er fuldstændig indadvendte og ikke kommer frem, hverken under amning eller udmalkning.

Handlinger

  • • Sørge for at mor og barn får tid og ro til de første amninger.

  • • Opfordre til hud-mod-hud kontakt for at stimulere barnets parathed til at tage brystet, og få godt fat om brystet.

  • • Omhyggelig, mundtlig ammevejledning eventuel praktisk ammehjælp.

  • • Støtte og opmuntre mor i at amningen kan lykkes.

  • • Vejlede kvinden i at malke et par dråber mælk frem på brystvorten, så barnet kan smage og fornemme retningen for sin søgen efter brystet.

  • • Vejlede kvinden i at massere og forme brystvorten og det brune område med tommel- og pegefinger udenfor det brune område, og pres fingrene ind mod brystet, så det brune område spidses.

  • • Forsøg med forskellige ammestillinger. Måske kan barnet bedre få fat på brystet i en anden position. Tilbagelænet ammestilling kan bidrage til, at barnet får godt fat.

  • • Eventuel forsøge at trække brystvorten frem med en gammeldags håndbrystpumpe ”båthorn” lige før barnet lægges til brystet.

  • • Forsøg med en suttebrik, hvilket gør det lettere for barnet at få fat på brystet. I de få tilfælde hvor brystvorten er fuldstændig indadvendt er en suttebrik nødvendig.

  • • Hvis det ikke lykkes at få barnet til at sutte ved brystet, kan mælkeproduktionen etableres og opretholdes ved udmalkning, og barnet kan få den udmalkede modermælk på flaske.

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen (2021) Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 5. udgave 1. oplag.

Riordan, J. (2021) Breastfeeding and human lactation. 4th Edition.