Behandling af symptomatisk hyponatriæmi
Ved neurologiske symptomer, som kan skyldes hyponatriæmi, og målt [Na] under 125 mmol/l behandles med 3% hypertont saltvand sv.t. 2 ml/kg som bolus. Flytter [Na] 3 mmol/l, og kan gentages. Hvis 5-6 mmol/l stigning i [Na] ikke fjerner symptomer, er de sandsynligvis ikke forårsaget af hyponatriæmi.
Hvis det er muligt, tages en urinprøve fra inden behandling til undersøgelse for Na, creatinin, carbamid, K og urat. Urin-osmolalitet er ofte usikker, men 2*(Na+K)+carbamid er tilstrækkelig.
Samtidig tages serum crea og urat foruden cortisol og TSH.
Den videre korrektion afhænger af situationen. Størst risiko er der for vanddiurese og stor stigning i [Na], når almentilstanden forbedres. [Na] bør ikke stige mere end 6-8 mmol/l i 24 timer,12-14 mmol/l i 48 timer, og 14-16 mmol/l i 72 timer.
Håndteringen af den videre korrektion afhænger i modsætning til den akutte korrektion af grundsygdomme og mekanismer for hyponatriæmi. Man skal formentlig søge korrektion, eftersom også asymptomatisk hyponatriæmi er risikabel.
1. Videre rehydrering, hvis hovedmekanismen er dehydrering.
2. Væske restriktion evt suppleret med diural og NaCl tabletter ved SIADH.
3. Væske restriktion og kredsløbsmæssig optimering ved hjerteinsufficiens og andre hypervolæme. Her kommer måske vaptaner ind.
Urin-Na, urin (målt eller beregnet osmolalitet), FE urat (U-urat*P-crea/(U-crea*P-urat) - større end 10% ved SIADH uanset diuretika hjælper til klassifikation. Lav urin-osmolalitet identificerer primær polydipsi eller ølddrikkersyndrom. Man skal huske, at man sagtens kan fejle mange ting på en gang, f.eks. dehydrering plus SIADH plus centyl.
Ofte er det ikke nødvendigt at gøre mange beregninger, men hvis man vil forudsige hvordan [Na] ændrer sig, er det bedst at bruge Rose/Mallie-formlen med TBW 0.5-0.6 af vægt.
Undertiden kan man have glæde af
Fortyndingstest: >80% af 20 ml/kg på 4 timer er normalt.
