Svampeinfektion i forbindelse med amning (Barselsafsnit 11)
Indhold
Baggrund for problemets opståen
Mål
Problemidentifikation
Handlinger ved mistanke om svampeinfektion
Information til mødre ved udskrivelsen
Referencer
Baggrund for problemets opståen
• Hormonforandringer i graviditeten ændrer balancen i huden og slimhinder, så der lettere opstår ubalance, fx skedesvamp eller svamp på huden.
• Candida/svamp vokser almindeligvis i balance med andre mikroorganismer på hud og slimhinder. Denne afbalancerede vækst er en vigtig del af kroppens forsvar mod infektioner m.v. I visse situationer kan kroppen ikke holde svampen i skak, eksempelvis i forbindelse med sygdom eller psykisk pres. Typiske situationer kan være efter en fødsel og især under eller lige efter en antibiotisk behandling. (Kruse & Ladefoged, 2005)
Mål
• At sikre, at en evt. Svampeinfektion opdages og behandles under indlæggelse.
• At mødrene I risikogruppe kender tils vamp og eventuel behandling.
Problemidentifikation
Mor oplever smerter ved amning på trods af korrekt sutteteknik.
• Hvor lang tid har mor oplevet gener eller forandringer.
• Hvad oplever moderen: Kløe, vedvarende smerte under amning, brændende og sviende smerter, som vedvarer også ofte efter amning.
• Karakteristika: Fx. Glinsende, skællende, rødme, eksemlignende og pergamentagtigt udseende. Dårlig sårheling ved sår på papil/areola trods korrektion af sutteteknik.
• Tidligere problemer med svamp på huden før graviditet.
• Antibiotikabehandling under graviditet, fødsel og barselsperiode.
Barnet: Spørge til mundhule, bleområde og ubehag ved amning.
Handling ved mistanke om svampeinfektion
• Stuegang med henblik på diagnose og behandling. Hvis behandling startes, er det vigtigt at behandle både mor og barn for at bryde smittevejen, da mor og barn ellers kan smitte hinanden over en længere periode. (Kruse & Ladefoged, 2005; Pedersen, 2016).
Lokaltvirkende behandling:
• Begge bryster smøres med Brentan creme i tyndt lag på papillerne/areola.
• Mor informeres om at bruge creme efter hver amning, dog max. 8 gange i døgnet i minimum 14 dage og gerne 1-2 uger efter, hun er symptomfri.
• Barnets mundhule: Mycostatin i barnets mund, på tunge, gane og kinderne (på sut, finger og handske). Mor får udleveret en lille mængde af begge præparater til brug under indlæggelsen og får recept til efter udskrivelsen.
• Brentancreme har også bakteriel effekt. Kommer uforandret gennem mave-tarmkanalen og kan dermed hjælpe en smule på bleudslet dannet af svamp.
Systemisk behandling:
• Fluconazol behandling som ved vaginose. Forslag fra litteraturen; Engangsdosis 150 til 200 mg. Eller 150 mg dag 1, dag 2-3 100 mg.
• Ved langvarig antibiotikabehandling og svampesymptomer kan der ordineres 100 mg x 1 i 14 dage i slutningen af AB-behandlingen (Egunsola et al., 2013; Kruse & Ladefoged, 2005; Pedersen, 2016).
Information til mødre ved udskrivelse
o At få lys og luft på vorterne. Nogle steder anbefales direkte sollys eller lignende 2 gange om dagen.
o Hyppigt skift af ammeindlæg
o Ved udmalkning i hjemmet skal alle dele koges dagligt i 10 minutter.
o Evt. sut koges i 10 minutter dagligt.
o Når infektionen er slut, bør man anskaffe nye sutter/flaskeremedier.
o Bomuldsstof frem for kunststof.
o BH, sengetøj og håndklæder vaskes ved min. 60 grader under behandlingen.
o Kost: Undgå sukker i alle former, da dette kan give høj pH og dermed vækst af svamp.
o Indtagelse af syrnede mælkeprodukter og mækesyretabletter, især efter antibiotisk behandling.
• Mor informeres om, at egen læge kan søge oplysninger mhp. videre behandling i følgende artikel, hvis behandlingen ikke virker: Månedsskrift Praktisk Lægegerning, Februar 2005, 83. Årgang, Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning.
Referencer
(Egunsola et al., 2013; “Fluconazole,” 2006; Kaplan, Koren, Ito, & Bozzo, 2015; Pedersen, 2016)
Egunsola, O., Adefurin, A., Fakis, A., Jacqz-Aigrain, E., Choonara, I., & Sammons, H. (2013). Safety of fluconazole in paediatrics: a systematic review. European Journal of Clinical Pharmacology, 69(6), 1211–1221. https://doi.org/10.1007/s00228-012-1468-2
Fluconazole. (2018). Bethesda (MD).
Kaplan, Y. C., Koren, G., Ito, S., & Bozzo, P. (2015). Fluconazole use during breastfeeding. Canadian Family Physician Medecin de Famille Canadien, 61(10), 875–876.
Kruse, J., & Ladefoged, A. K. (2005). Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Maanedsskrift Praktisk Laegegerning, 18(februar), 235–239. Retrieved from https://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/Svampartikel_MPL_feb_2005.pdf
Pedersen, A. J. T. (2016). Fluconazol og amning. Maanedsskrift for Almen Praksis, december, 939–942.
Breastfeeding and Human Lactation” Riordan, 5. edition 2016, side 187-188, 330-335.
”The Breastfeeding Atlas” 6’th edition. Wilson-Clay. Barbera, Hoover. Kay. 2017 billedplanche til 8 chapter. Nr 155-163.
