DIAGNOSEREGISTRERING I EPIKRISER
For registrering af diagnoser i epikriser gælder følgende generelle regler:
A-diagnosen beskriver den væsentligste årsag til indlæggelsen/de gennemførte undersøgelser/handlingerne under indlæggelsen.
A-diagnosen kan være
- diagnosen, som fremkommer idet patienten er blevet færdigudredt under indlæggelsen
- det essentielle symptom, som der primært handles på under indlæggelsen
B-diagnoser beskriver andre relevante kliniske diagnoser og/eller betydende komplikationer/symptomer, som der er handlet på eller som har klinisk relevans for indlæggelsen.
A- eller B-diagnose?
Har patienten en kronisk sygdom eller sygdom, som har lange behandlingsudsigter, vil A-diagnosen under indlæggelsen være symptomerne eller komplikationer af den givne sygdom, som er årsag til patientens indlæggelse – og ikke selve sygdommen.
Selve sygdommen registreres som en B-diagnose.
Der må ikke være diagnoser (hverken A- eller B-diagnoser) som patienten ikke har under den pågældende indlæggelse, eller som ikke har haft klinisk relevans under indlæggelsen.
