Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Neoplasma malignum ovarii et neoplasma malignum tubae




Definition
Primær ovarie cancer omfatter en stor heterogen gruppe af epitheliale tumorer, sex-cord stromale tumorer, germinal celle tumorer og andre sjældne primære tumorer.
For en mere detaljeret oversigt over dette henvises til gynækologisk onkologisk instruksbog.

Maligne tumorer i tuba er i langt de fleste tilfælde epitheliale tumorer, der histo-morfologisk udviser samme karakteristika som primære ovarie karcinomer og som i klinisk og biologisk henseende opfører sig som ovarie karcinomer.
Stadieinddelingen ved tuba cancer er helt analogt til stadieinddelingen ved ovarie cancer.

Behandlingen ved ovarie cancer og tuba cancer er identisk.


Ætiologi
Ætiologien til ovarie cancer og tuba cancer er ukendt.
Eneste valide epidemiologiske oplysninger er en reduceret risiko hos multiparae og en beskyttende effekt efter anvendelse af p-piller.

Herudover er der påvist en genetisk kobling mellem epithelial ovarie cancer og mamma cancer.
Genmutationerne BRCA-1 og BRCA-2 er påvist i disse familier.

Genmutation i BRCA-1-genet giver en livstidsrisiko i 70-års alderen på ca. 40% for ovarie cancer og for BRCA-2's vedkommende på ca. 25%.

Til sammenligning er livstidsrisikoen i 70 års alderen ca. 2% hos ikke-genbærere.
Arveligt betinget ovarie cancer med baggrund i BRCA-1-/BRCA-2-mutationer udgør formodentligt ca. 10% af tilfældene.
Der findes antagelig også andre genmutationer af betydning for udvikling af ovariecancer.


Symptomer
Det mest karakteristiske for ovarie cancer er mangel på karakteristiske symptomer.

Ukarakteristiske abdominal symptomer, tyngdefornemmelse, fornemmelse af udspilethed, oppressionsfornemmelse og pludselig opstået urininkontinens er alle symptomer, der bør lede tanken hen på eventuel ovarie cancer og bør foranledige gynækologisk undersøgelse/ultralydsskanning.

Der er betydelig evidens for, at ovarie cancer opstår de novo som en intraabdominal dissemineret sygdom.


Undersøgelse
Patienter med mistænkt ovarie cancer bedømt ud fra gynækologisk undersøgelse, ultralydsskanning og RMI (se instruks) kræver generelt ikke yderligere diagnostisk udredning fraset røntgen af thorax.
Endelig verificering/afkræftelse af diagnosen cancer ovarii kræver eksplorativ laparotomi.
Patienter med ascites uden påviselig intraabdominal tumor udredes normalt med CT-undersøgelse af abdomen.
Alle med RMI >200 mistænkes at have cancer ovarii. PET/CT-skanning bestilles i disse tilfælde præoperativt.


Behandling
Den endelige diagnose cancer ovarii/cancer tubae stilles ved eksplorativ laparotomi/laparoskopi.
Såfremt den præoperative PET/CT-skanning viser tegn til manglende mulighed for primær kirurgisk behandling, gøres diagnostisk laparoskopi med bioptisk verificering af diagnosen.
I disse tilfælde henvises patienten efterfølgende til neoadjuverende kemoterapi og eventuelt sekundær kirurgi efter 3 behandlinger.
Ved påvist tidlig ovariecancer/tubacancer foretages kirurgisk staging med bilateral salpingoooforektomi, hysterektomi, omentektomi, peritonale biopsier pelvin og para-aortale lymfeknudefjernelse samt omentektomi.
Behandlingen følger I øvrigt DGCG`s guidelines.
Langt hovedparten af patienterne vil gennemgå kemoterapi efter kirurgisk behandling.
De patienterne der kun gennemgår kirurgisk behandling, følges efter afdelingens opfølgningsprogram med behovsvurdering, samtale efter 8 uger.
Deltager I patientskole/patientuddannelse og opfølges ved sygeplejekontakt.
Advarselssymptomer mhp. Henvendelse efter gældende retningslinjer.



Opfølgning

De patienterne der kun gennemgår kirurgisk behandling, følges efter afdelingens opfølgningsprogram med:
 

Behovsvurdering samtale efter 8 uger.

Deltagelse I patientskole/patientuddannelse.

Opfølgning baseret på sygepleje kontakt.


Advarselssymptomer mhp. Henvendelse efter gældende retningslinjer