Monitorering i A-anæstesi

Beskrivelse

Standardmonitorering

Patientens oxygenering, respiration, cirkulation og bevidsthedsniveau registreres ved enhver anæstesi, generel såvel som regional og intravenøs sedering.

Hvor det er relevant, registreres andre af patientens organfunktioner.

Anæstesilægen vurderer ved anæstesitilsynet behovet for peroperativ monitorering, ud fra patientens kirurgiske og medicinske lidelser samt størrelsen af det operative indgreb.

Respiration

Denne monitoreres ved pulsoxymetri og respirationsfrekvens, og hvor det er muligt End Tidal CO₂ samt inspiratorisk O₂.

Luftvejstrykket, insp/eksp og minut-volumen monitoreres ved mekanisk ventilation.

Cirkulation

Hjerterytmen følges kontinuerligt. Pulsfrekvensen noteres i anæstesijournalen mindst hvert femte minut. Ved ekg 5-afledning registreres ST-registrering ved anæstesiens start og kontinuerligt gennem forløbet i anæstesijournalen, hvert kvarter eller ved ST-forskydninger.

Non-invasivt blodtryk mindst hvert femte minut.

Invasiv monitorering

• • Arterietryk på vide indikationer.
  Der anvendes A- tryk ved alle colonresektioner, leverresektioner, whipples-OP og andre større kirurgiske indgreb.

Mål

HF (hjertefrekvens) <100. SBT (systolisk blodtryk) >90. MAP (middel blodtryk) >65.

Centralt venetryk registreres ved leverresektioner.

AHA –patienter og andre kredsløb ustabile patienter, monitoreres peroperativt med avanceret hæmodynamisk monitor, EV-1000 (flowtrack), Hemosphere eller lignende.

Formålet er at få større viden om patientens kredsløb og mulighederne for at optimere dette med væske, inotropi og vasopressor.

EV-1000 og Hemosphere er et hjælpemiddel i vurderingen og skal bruges med forsigtighed hvis der ikke er sinusrytme, eller hvis patienten har visse hjertesygdomme.

Patienter der er intuberede og har sinusrytme monitoreres med SVV, CI og CO.

Der udføres først volumenoptimering jf. nedenstående. Derefter behandles efter blodtryk til MAP >65 mmHG med Noradrenalin.

I hele optimeringsprocessen anvendes ligeledes alle øvrige kliniske og parakliniske parametre til vurdering af effekt og eventuel bivirkning af væskeoptimeringen, herunder især tegn til overhydrering og iltningsevne (PaO2)

Temperatur

Registreres kontinuerligt ved børn under to år. Ved alle patienter, der er bedøvet længere tid end 1 time, større kirurgiske indgreb, hvor specielle forhold gør sig gældende, eksempelvis stort blodtab, indgift af væsker, samt langvarige og store kirurgiske indgreb, måles kontinuerlig temperatur. Hvis der anvendes varmetæppe skal der ifølge betjeningsvejledningen og teknikmanual måles temperatur hvert 20. minut. Dette noteres på anæstesijournalen.

Neuromuskulærblokade

Hvor der anvendes non-depolariserende muskelrelaksantia, skal nervestimulator anvendes og indgå i registreringen, se neuromuskulær blokade.

Efter indgift af Suxamethon skal der måles en normal TOF mindst en enkelt gang før vækning og ekstubation.

Timediurese

Ved større kirurgiske længerevarende indgreb.

Bevidsthedsplan

• • Ved intravenøs anæstesi kan man registrere ET (End Tidal) Fi-Et O₂

• • Ved sevofluran anæstesi registreres ET (End Tidal)-sevofluran.

Reference

Målsætning for anæstesiologi i Danmark, rekommandation for anæstesi, Dansk Anæstesiologisk Selskab, 1995, DASAIM.