Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

CPAP – sygepleje. Døgnafsnit, Børneafdelingen.

 

Beskrivelse1

Bivirkninger2

Overvejelser2

 2

CPAPsystemet består af følgende dele2

1: Oxymixer2

2: Varmelegeme2

3: Vandkammer2

4: Sikringsventil3

5: Vandpose3

6: Vandbox3

7: Ledninger til varmetråd og temperatursensorer3

8: Blå slange ind til barnet4

9: Hvid slange til vandbox4

10: Nasal tubing4

11: Masker og fiksering4

Rengøring5

Observationer5

Plejen af barnet5

Aftrapning af CPAP7

Definition af begreber7

Formål7

Referencer7

 

Beskrivelse

 

CPAP: CONTINUOUS POSITIVE AIRWAY PRESSURE.

Anvendelse af nasal CPAP betyder, at man uden intubation kan øge trykket i lungerne, og derved sikre bedre lungefunktion og en øget iltoptagelse.

Når barnet bliver behandlet med CPAP, bruger barnet mindre energi på at trække vejret. Når der hele tiden blæses luft ned i barnets næse og svælg, lettes vejrtrækningen, lungernes volumen øges og alveolerne blæses op. Derved øges iltoptagelsen og udskillelsen af CO2 gennem alveolerne.

CPAP-behandling er en overtryksbehandling, hvor barnet ånder ud mod en vandmodstand.

CPAP-behandling etableres oftest til børn, hvor syrebasestatus er skæv, og SAO2 er lav.

 

Flowet kommer fra oxymixer, hvorpå O2 % også reguleres afhængigt af SAO2 målingerne.

Trykket fremkommer ved at tilføre flow fra oxymixer.

Trykket ordineres af læge, måles i cm. H2O i vandboxen. Det skal afstemmes efter barnets alder og respiratoriske status.

 

Bivirkninger

Der er risiko for at påføre barnet en pneumothorax, men risikoen er meget lille, da der er indbygget en overtryksventil i systemet.

Barnet kan få en del luft i maven, hvilket kan medføre mavekneb.

 

Overvejelser

 

  • • Brug standard-plejeplanen (se bilag – hvorfra der kan printes ud). Der laves en individuel plejeplan for det enkelte barn, hvor aftaler og eventuelle afvigelser fra standarden beskrives.

  • • I stedet for de almindelige observationsskemaer anvendes de hvide A3 observationsskemaer.

 

https://encrypted-tbn1.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcT9zORcZLzkwXrpAdMsh889RQt5NmlXgjc6OXjiyBbHzXgnXcjb

CPAPsystemet består af følgende dele

 

1: Oxymixer

Oxymixer, der giver det ønskede flow og ilt %. Flowet indstilles individuelt, oftest vil 4-5 l/min være tilstrækkeligt til at det bobler i vandboxen.

2: Varmelegeme

Skal være placeret lidt under barnets niveau. Varmer op på max. 30 minutter. Invasiv/noninvasiv-knap: tænder automatisk på invasiv, hvilket den skal stå på til CPAP. En tænd - og sluk knap. Display: står automatisk på 37 grader.

Computeren i varmelegemet kompenserer for temperaturudsving ved f.eks. træk. Der kan gå op til 1 time, inden der er en alarm v. f.eks. lav fugtighed og temperatur, men ved store temperaturudsving, dvs. over 41 grader eller under 35,5 grader, kommer alarmen efter 10 minutter.

Alarmer: se brugsvejledning på dropstativ.

 

3: Vandkammer

Dobbelt flyder, den blå er primær og den hvide er sekundær. De blå propper holder flyderne nede før brug. Den tager selv vand ind, fylder sig typisk op til midten før den sorte max-streg.

Når der er dugperler på toppen af kammeret, fungerer systemet godt.

Billedresultat for bubble cpap

 

4: Sikringsventil

Skal tage trykket i systemet, hvis der kommer overtryk, f.eks. ved knæk på en slange. Den øverste ventil vil springe ud. Går selv på plads igen. Udløses ved over 17 cm. vandtryk. ved 8 L. flow. Der kommer ikke nødvendigvis en alarm. De øvrige udtag anvendes ikke.

 

https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcSFu7DRnuPRxs61GcUJr-XmQyCd5pDj20F78K00RUrzkOFi5Fmhfw

5: Vandpose

Sterilt vand til påfyldning af vandkammer. Bør være placeret ca. 50 cm. over kammeret. Åben gerne den lille prop på slangen oppe ved vandposen.

 

6: Vandbox

Der påfyldes sterilt vand i vandboxen. Det er vandet i vandboxen, som laver modstanden, dette måles i cm vandtryk. Vandboxen skal være cirka 25 cm. under barnets niveau. Der påfyldes vand op til den sorte markering. Er systemet tæt? ja, hvis det bobler, når der er flow på. Flow reguleres af, at det skal boble ”roligt”, som et akvarium.

 

https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcRQ0Qy6kYsU-__NXoyf9UsvTaMykqB-WBQziOPU7i5bModvXxbTxg

 

7: Ledninger til varmetråd og temperatursensorer

Generelt med de 2 ledninger: Gul til gult stik, og blå til blåt stik. Sæt dem i varmelegemet med pilene ud for hinanden. Vær forsigtig, små dele, der let går i stykker. På ledningen med det blå stik er der to temperatursensorer.

 

8: Blå slange ind til barnet

Blå slange har en spiralformet varmetråd. Hvis der mod forventning kommer kondensvand, skal dette hældes ud af slangen, ikke tilbage i kammeret.

9: Hvid slange til vandbox

Der kan komme kondensvand i den hvide slange, dette skal hældes ud, må ikke hældes tilbage i kammeret.

 

10: Nasal tubing

Slangesæt, hvorpå blå og hvid slange sættes, og hvorpå masken sættes.

Billedresultat for bubble cpap

11: Masker og fiksering

 

  • • Masker: Vi har 4 størrelser: small – medium – large – X-large. Den aktuelle størrelse udmåles med måleguiden. Denne findes i nasal-tubing sættet. Det er omkredsen af barnets næse, der måles.

https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcSWlmmD6DlUJY0XiYcJ7hdjZLJsChMyA3GafbCOj2a2F4SWRYfDcFub5w

 

  • • Fiksering: Pandebånd: til hovedomfang 29 – 36 cm, 35 – 40 cm, eller 40 – 45 cm.

Til børn med lille hovedomfang: 25 - 29 cm, findes huer, lånes evt. på Neo.

https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQ6cavsYmq0vMAlU0-rFHQQ-CkSnbZYSjnijnE54zZDRnP8tIdJ

 

 

Pandebåndet placeres på barnets hoved således at de underste velcrostropper løber under ørerne og den øverste strop løber midt over hovedet og panden. Det er vigtigt at der anvendes korrekt størrelse på CPAP pandebåndet.

 

https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQtW_A0sXw5h9GAJst4QOdJsYkopbCFl4gunTWwm8e3G1Cpj1JK

 

 

Til samling af CPAP-sæt, se fotomappe, og tegninger i CPAP-skabet.

 

Rengøring

 

Varmelegeme og ledninger er flergangs. Begge dele sprittes af, må ikke komme i vand. Når ledningerne er rengjorte, sættes et lille stykke sugeslange på den temperaturføler der er delt i 2 for at beskytte denne.

Resten er engangsmateriale, og skal kasseres efter brug.

Systemet skal skiftes hver 7. dag.

 

Observationer

 

  • • Barnets bevidsthedsniveau, kulør, tonus og respiration.

  • • SAO2, puls, respirationsfrekvens, iltprocent, tryk og flow dokumenteres på observationsskema minimum hver 2. time.

  • • Kontinuerligt, minimum hver time tjekkes, at flowet er tilstrækkeligt til at lave bobler i vandboxen. Forældrene opfordres til også at være opmærksom på dette.

  • • Tjek min. 2 gange pr vagt, om der er vand i vandboxen.

  • • Temperaturen i fugtersystemet aflæses på display og dokumenteres på observationsskema 2 gange pr. vagt. Skal være 37 grader.

  • • SAO2 proben flyttes hver 4. time eller efter behov. Dokumenteres på observationsskema.

  • • Barnets temperatur måles minimum x 2 i døgnet, eller efter ordination.

 

 

Plejen af barnet

 

  • • Forældrene informeres igennem hele forløbet om barnets pleje og behandling. De hjælpes tilrette, så de kan deltage aktivt i plejen af deres barn.

  • • Vis forældrene hvad det er, barnet får i næsen, før det lægges i CPAP, og fortæl, at barnet selv trækker vejret. CPAP kan sammenlignes med en rask løbetur i modvind, altså max. inspiration og eksspiration mod en modstand.

  • • Ved CPAP – behandling skal barnet, som minimum, altid SAO2 overvåges. O2 % reguleres afhængigt af SAO2. Barnets SAO2 grænser skal lægeordineres, da der er individuelle variationer, afhængigt af barnets alder, sygdom og tilstand.

  • • Når barnet gennem 4 – 6 timer har haft stabil SAO2 værdi på 92 – 98 %, forsøges det at reducere i O2 %.

  • • Hvis barnet trods øgning i O2 % til f.eks. 60 – 80 % ikke stiger i SAO2, tilkaldes læge: Dette gøres også, hvis barnets respirationsfrekvens vedvarende er høj, over ca. 60 – 70 pr. minut, og barnet virker udtrættet. Udover de almindelige tegn lægges der mærke til, om barnet er blegt over næsen, ned over mund og hage og ud på ørerne. Er barnet uroligt, irritabelt. Sitrende, flaksende bevægelser, har høj muskeltonus, knyttede hænder, strittende tæer. Evt. apnøer, bradycardier.

  • • Fiksering: Se tegninger i CPAP-skabet. Brug hue eller pandebånd til fiksering afhængigt af barnets størrelse Maskestørrelse: Den korrekte maskestørrelse vælges ud fra måleguiden. Masken placeres over barnets næse. Tilpas skumgummidelen så slangerne danner en ret vinkel i forhold til barnets ansigt.

  • • Hudpleje og mundpleje: Huden omkring barnets næse og mund kan blive fugtig. Tøm masken for kondensvand ved behov. Barnet vaskes og huden holdes ren og tør. Der laves mundpleje med danskvand, røde swaps, tandbørste, læbepomade osv. efter behov. Barnet har ofte meget slim i munden.

  • • Lejring: Hovedgærdet skal være let eleveret. Barnet vendes ca. hver 2. – 3. time for at undgå tryk på huden og for at løsne sekret. Barnet hviler oftest bedst på siderne. Lav evt. en ”rede” til barnet.

  • • Sugning: Gøres kun i sjældne tilfælde. Ved behov suges barnet i næse, svælg eller mund. Før sugning gives evt. ekstra O2 tilskud, for at forebygge SAO2-fald. Valg af kateter størrelse afhængigt af barnet, og hvor der suges. Sugning af sekret fra luftveje.

  • • Forældrene støttes og vejledes til at blive tryg i forhold til at kunne bibeholde deres vanlige forældrerolle.

  • • Barnet må gerne ammes eller få flaske med CPAP”en på.

  • • Det er ofte nødvendigt at lægge en ventrikelsonde, både for at kunne give mad og for evt. at kunne trække luft op, da barnet kan få meget luft i maven fra CPAP- behandlingen Fødesonde

  • • Barnet skal helst have lukket mund, for at vandet i vandboxen bobler. Brug evt. narresut.

 

 

 

Det er belastende for et barn at være i CPAP – behandling. Barnet er respirationspåvirket, hvilket i sig selv er angstprovokerende. Desuden er det ofte febrilt, og kan være sensitivt overfor berøring. Barnet oplever også ofte mange andre ”indgreb” i form af sonde, venflon, drop, blodprøver, osv. Derfor er det vigtigt at samle plejeopgaverne og aktiviteterne omkring barnet, så det får mest muligt ro. CPAP-behandlingen er da mere effektiv, og kan afsluttes hurtigere.

 

Følgende ”redskaber” kan lette barnets stressniveau. Selvfølgeligt afhængig af barnets alder og tilstand:

 

  • • Sæt 3 – 4 L. flow på, inden CPAP-sættet sættes på barnet. Dette for at mindske barnets ubehag og fornemmelse af ikke at kunne få vejret.

  • • Sluk for CPAP systemet, når der skal ”pilles” ved det, eller når barnet f.eks. skal op, vendes eller andet. Det mindsker ubehaget, støjen og dryppende kondensvand ned i hovedet på barnet. Hvis barnet ikke reagerer negativt på plejen med CPAP tændt, kan man selvfølgelig fortsætte med det.

  • • At barnet har mors eller fars ansigter i fokus til beroligelse.

  • • Giv barnet mulighed for kropskontakt med forældrene. Barnet kan godt i perioder ligge /sidde hos forældrene.

  • • Lav evt. en ”rede” til barnet, så det føler faste og trygge rammer.

  • • Gerne kendte legeting inden for synsvidde.

  • • Brug faste og trygge hænder ved berøring af barnet og ikke usikre bevægelser.

  • • Prøv at samle plejeopgaverne og andre aktiviteter på stuen, så der bliver lange hvileperioder.

  • • Forsøg at undgå unødig berøring af barn, CPAP – sæt og seng, når barnet sover / hviler, for ikke at forstyrre en eventuel dyb søvn.

  • • Undgå at tale hen over barnets seng, når det sover.

  • • Kun de nødvendigste mennesker på stuen. Bed eventuelt gæster om at gøre besøg i dagligstuen, så barnet får ro. Desuden bliver det hurtigt varmt og tæt på stuen med CPAP.

 

Aftrapning af CPAP

Aftrapningen vil være individuel fra barn til barn.

Efterhånden som tilstanden bedres, reduceres ilt-tilskuddet og tiden, som barnet ligger i CPAP. Dvs. pauserne gøres gradvist længere. Fortsat behandlingsbehov vurderes ved observation af respiration og saturation. Hvis ikke pauserne medfører øget respirationsarbejde og øget respirationsfrekvens og puls, kan CPAP-behandlingen aftrappes gradvist over nogle timer.

 

Se evt. Bubble-cpap: Manual fra fisher og paykel.

 

Definition af begreber

CPAP er en overtryksbehandling, hvor barnet får et overtryk ved inspiration, og ånder ud imod en vandmodstand, for dermed at få en bedre lungefunktion og iltoptagelse.

 

Formål

  • • At det respirationsbesværede barn får lettere ved at trække vejret via det tilførte tryk og evt. ved O2 tilskud.

  • • At barnet plejes ud fra de standarder, der er beskrevet i materiale fra firmaet Fisher og Paykel.

  • • At al personale er oplært i at kunne varetage plejen af børn i CPAP.

 

 

 

Referencer

 

  • • Søren Kjærgaard: CPAP-behandling til børn

  • • Søren Kjærgaard: Observation af børn i CPAP-behandling

  • • Ncpap til småbørn, Elisabeth Rosted, Sygeplejersken nr. 36, 1999. (Artiklen beskriver, hvad cpap er, og hvordan det virker. Beskrivelsen af apparaturet er dog ikke tidssvarende.)

Ligger i ”apparaturskuffen” i skab nr. 4