Sondeernæring nyfødte

Formål

Sygeplejeinstruks for sondeernæring til præmature børn med nedsat sutte- og synkerefleks, samt børn der af anden årsag har behov for sondeernæring fx i forbindelse med sygdom/tvivlsproblemer

Definition af begreber

Beskrivelse

Hos det nyfødte barn er munden det mest følsomme område. Barnet har fra fødslen medfødte reflekser, som gør det i stand til at søge, sutte, og indtage mad. For præmature børn gælder det, at disse reflekser er mere eller mindre umodne, alt efter hvor tidligt barnet er født. Nedenstående beskriver de vigtigste reflekser i forhold til spædbarnets evne til at spise.

Søgerefleksen styres af nervus trigeminus, den udløses ved berøring af områder omkring munden og frem for alt mundvigen

Sutterefleksen udløses ved stimulering af et punkt (papilla incisivae) som er beliggende i overkæbens midterlinie

Synkerefleksen udløses fra den nederste del af de forreste gummebuer og styres af nervus glossopharyngeus. Denne nerve styrer også spytsekretionen, som afgives fra tungens bagside. Spytsekretionen er vigtig, da den indeholder enzymer som indgår i fordøjelsen

Sutte-og synkerefleksen dannes allerede i uge 14-17, men kan først koordineres omkring uge 34 på grund af umodne forhold i hjernen

Brækrefleksen styres af nervus vagus og findes i den bageste del af tungen og strubelåg (epiglottis). Strubelåget beskytter og overdækker hele larynx-indgangen. Mælk kan derfor løbe forbi, så barnet kan trække vejret og synke samtidig

Handlinger

1. 1. 1. Forberedelse

   2. 2. Anlæggelse af sonde

   3. 3. Sondemåltidet

   4. 4. Forældreinformation/vejledning omkring sonde

Forberedelse

• • Vigtigt først at informere forældrene om formålet med sondeernæringen, hvordan sonden nedlægges, hvor ofte den skal skiftes, samt hvordan måltidet foregår

• • Find de nødvendige ting frem til sondenedlæggelse

• • Ventrikelsonde. Der anvendes en steril sonde, som holdes så ren som mulig ved udmåling og anlæggelse

• • Fixeringsmateriale. Comfeel plus klippet i 2 afrundede stykker af ca. 1.5x2.5-3 cm

• • 10 eller 20 ml. sprøjte

• • Stetoskop

• • Sukkervand på en lille sprøjte (at præmature børn kun må få 0,25ml)

• • Tænd varmelampen over puslepladsen

• • Sondenedlæggelse foregår altid på ammestuen, hvor der forefindes sug

• • Eventuel sut, hvis barnet bruger en sådan

Anlæggelse af sonden

• • Sonden lægges altid inden et måltids start – også hvis måltidet starter med amning, som skal suppleres med tilskud. Dette for at nedsætte risikoen for aspiration

• • Påsæt comfeel plastret så tæt på barnets næse som muligt og varm det lidt med fingrene (for at opnå bedst mulig fiksering)

• • Udmåling. Afstand fra næsetip til øreflip og videre ned til spidsen af sternum måles med sonden for at se, hvor langt sonden skønsmæssigt skal ned for at være placeret i ventriklen, se billedet nedenfor

• • Sonden lægges gennem næsen

• • Barnets hoved holdes med fordel i den ene hånd, så hovedet kan foroverbøjes lidt, idet sonden passerer epiglottis

• • Med rolig bevægelse føres sonden gennem næseboret, idet sondespidsen berører muslingebenet i næsesvælgrummet, vil der være en forsnævring. Her vil sonden kunne fremkalde brækfornemmelse hos barnet (brug af sukkervand og/eller sut kan her være en hjælp)

• • Ved sondenedlæggelse kan forekomme nervus vagus påvirkning som udløser bradykardi

• • Sonden fikseres så tæt på næsen som overhovedet muligt med Comfeel plastret ovenpå det andet stykke, se billedet

• • Sonden kontrolleres ved at aspirere fra ventrikelsonden. Hvis der aspireres mælketilblandet retention (ca. ½ ml) er sonden i ventriklen. Hvis der aspireres under ½ ml. retention, skal sonden kontrolleres ved at sprøjte 2 ml. luft ind i sonden og samtidig lytte på mavesækken med et stetoskop. Der skal så kunne høres ”boblelyde”. HUSK altid at trække luften op igen

• • Retentionen gives altid igen, da det indeholder vigtige elektrolytter

• • Sonden må ligge op til en uge og skal så skiftes til det andet næsebor for at undgå tryknekrose. Husk dokumentation i CCS under ”Invasive og noninvasive adgange”.

• • Der må aldrig sondemades uden sonden er fikseret, da den kan flytte sig og barnet derved kan aspirere

Sondemåltidet

• • For at give barnet de mest optimale betingelser i spisesituationen, opfordres mor til at lade barnet ligge ved brystet under hele sondemåltidet, således at barnet har mulighed for at slikke, snuse og eventuelt sutte lidt imens

• • Opfordre mor til at stimulere barnets griberefleks under måltidet ved at lade barnet gribe om en finger hvorved sutterefleksen samtidig stimuleres

• • Er barnet vågent, eller let sovende, skal det tilbydes dråber af moderens mælk eller modermælkserstatning i munden samtidig med sondemåltidet, da dette har betydning for

• • stimulation af spytsekretionen, som er vigtig i forhold til fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer

• • stimulation af sutterefleksen, som er vigtig i forhold til tarmperistaltikken

• • brækfornemmelsen som let flyttes frem i munden hos spædbørn, der ikke får mad i munden samtidig med sondemåltidet

• • overgangen fra sonde til fuld brysternæring

Det er vigtigt med en god hygiejne omkring sondemåltidet

• • Start altid med omhyggelig håndvask

• • Til hvert sondemåltid anvendes en ny, steril 20 ml. sprøjte. (under måltidet placeres stemplet i posen, hvor sprøjten har været, så stemplet holdes rent)

• • Sonden kontrolleres ALTID før hvert måltid, som beskrevet ovenfor

• • Mælken opvarmes umiddelbart før brug og eventuel overskydende mælk bortkastes

• • Sondemaden gives ved hævertprincippet, vær opmærksom på, hvordan barnet reagerer på at få mad. Hvis barnet virker forkvalmet eller gylper, sænkes sprøjten, så maden stopper og/eller løber langsommere ind

• • Et sondemåltid bør tage ca. 20-30 minutter. Vær opmærksom på at ren modermælk løber hurtigere end modermælkserstatning, og det kan være nødvendigt at sænke hæverten

• • Efter måltidet stemples ca ½-1 ml. luft igennem sonden så den sidste mælk kommer i mavesækken

Forældreinformation/vejledning omkring sondeernæring

Forældreinddragelse og medansvar er vigtige elementer i omsorgen for det præmature barn. Derfor kan forældre til børn i ammeetableringsfasen oplæres i selv at give og afslutte sondemåltidet., hvis de ønsker det. Det er altid personalet, der kontrollerer sondeplaceringen medmindre familien er oplært i og er ved at forberede sig til at skulle på THO (tidligt hjemmeophold), og det er altid efter aftale med personalet, hvor meget mad der skal gives. Det er vigtigt, at forældrene er trygge ved situationen og velinformerede inden de overlades dette ansvar. Det er en individuel vurdering, hvornår eller om forældrene er parate til dette

Forældrene skal informeres omhyggeligt om følgende

• • Omhyggelig håndvask før sondemåltidet påbegyndes

• • Det er altid personalet, der kontrollerer sonden og starter måltidet medmindre de skal på THO og er oplært heri.

• • Det er altid personalet, der udregner og har ansvaret for den mængde barnet skal have

• • Vigtigheden af at lade barnet ligge ved moderens bryst under hele måltidet, så barnet har mulighed for at snuse, slikke og sutte lidt, for at stimulere fordøjelsesprocessen

• • At præmature børn hurtigere bliver parate til at tage brystet, hvis de ofte får mulighed for at ligge hud mod hud med mor

• • Forældrene skal være opmærksomme på, om barnet under sondemåltidet virker ”fyldt”, forkvalmet eller gylper. Hvis dette er tilfældet, sænk sprøjten eller afklem sonden og tilkald personalet

• • Forældrene skal være opmærksomme på at barnet ikke hiver i sonden under måltidet

• • Forældrene må gerne afslutte måltidet ved at stemple ½-1 ml. luft igennem sonden

Reference

Ventrikelsonde - Aalborg Universitetshospital Neonatalafd. 12+13