Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

CABG/klap eller anden hjerteoperation - klargøring af patient til operation

 

Formål

At sikre patienter til hjerteoperation er gjort klar, så forsinkelse og aflysning undgås.

 

Beskrivelse

Dagen før (indlæggelsesdagen):

  • • Patienter, der indlægges i Afsnittet til en hjerteoperation er informeret ud fra Tjekliste, hjerteoperation af sygeplejerske, journalskrivende læge, fysioterapeut, intensivsygeplejerske, anæstesilæge samt operatør

  • • Patienter i behandling med tbl. Marevan skal have INR < 2.5.

  • • Såfremt INR >2,5 kontaktes operatøren eller vagthavende bagvagt

  • • Evt. omstilling af intern pacemaker

  • • Urinstix så tidligt på dagen som muligt, idet urinvejsinfektion kan medføre aflysning af den planlagte operation. Er der udslag på urinstixen, gentages urinstix, denne gang efter afvaskning af genitalier. Er stixen fortsat positiv for leukocytter og/eller nitrit tages kontakt til journalskrivende læge eller operatøren og urinen sendes til dyrkning og resistensbestemmelse

  • • Klargøring af seng til operation

  • • Ren seng med rent sengetøj. Hvis patienten kun har sovet i sengen natten før operationen, skal den ikke bundskiftes inden OP

  • • Sengen skal være påført patientnavn på sengegavlen

  • • Evt. protesebæger med label lægges ved hovedenden i sengen

 

Patienten:

  • • Har badet efter badeforeskrifterne aftenen før eller om morgenen på operationsdagen og skal være iført ren operationsskjorte, strømper, underbenklæder og evt. støttestrømper. Har patienten været på Patienthotellet, skal der tjekkes, at patienten er helt ren efter ankomst fra hotellet

  • • skal have identifikationsarmbånd på højre håndled, såfremt a. radialis skal udtages fra højre arm påsættes armbåndet på venstre håndled

  • • skal have hel og ren hud uden sår, pustler, abscesser eller andre synlige infektionstegn

  • • skal have kontrolleret diverse værdier – se tjekliste, hjerteoperation. Hvis patienten har overnattet på Patienthotellet, er der målt blodtryk, puls og temperatur

  • • skal have overholdt fasteregler – efter anæstesiens ordination på tjeklisten

  • • skal være klippet og være fri for hår i operationsfeltet iht. instruks om præoperativ klipning

  • • skal have tjekket at navlen er ren

  • • skal medbringe briller + etui, tandprotese + etui, eventuel tandbeskytter, høreapparat + etui, sko og toilettaske. Sko og toilettaske mærkes med patientens navn og kommes i en pose, som lægges under sengen

  • • skal medbringe evt. astmamedicin eller anden speciel medicin

  • • må ikke bære kontaktlinser, make-up, neglelak, smykker/piercinger

  • • må ikke medbringe privat tøj, egne puder eller lign.

  • • skal have tømt blæren umiddelbart før afgang til operationsgang eller før der gives præmedicin

  • • som skal opereres om morgenen, får det ordinerede tbl. Paracetamol Retard og evt. andet ordineret medicin (undtagen tbl. Dormicum) kl. 06.00 sammen med to PreOp drikke. Har patienten overnattet på patienthotellet er PreOp drikke samt tbl. Paracetamol Retard givet der

  • • skal være præmedicineret efter ordination på tjekliste

  • • skal efter indgift af tbl. Dormicum ligge med 3 l O² samt hovedgærdet eleveres 30 grader

  • • med BMI > 35 eller BH skål ≥ C gives hostesele eller støtte-BH med på Operationsgangen

 

Specielt for patienter med diabetes mellitus:

  • • Diabetespatienter skal have venflon i højre arm, såfremt a. radialis skal udtages fra højre arm, lægges venflon i venstre arm

  • • Der måles blodsukker og opsættes GIK-drop. Efter opsætning måles blodsukker hver 3. time

  • • Hvis patienten har lang faste (8 t), skal der ikke gives PreOp drik.

 

Journal

Patienten skal medbringe journal med labels og anæstesijournal. Papirjournalen følger altid patienten.

 

Den elektroniske journalen skal indeholde:

  • • Indlæggelsesjournal

  • • operatørsamtale

  • • røntgen af thorax

  • • Blodprøver, som skal være godkendt

  • • EKG der skal være godkendt

  • • Tilsyn fra andre afdelinger udført og vurderet

  • • Stamoplysninger

  • • Opdateret medicinliste

  • • Tjeklisten følger patienten, højde+vægt+relevante værdier skal være påført tjekliste og anæstesijournal.

Den sygeplejerske, som giver patienten præ-medicin, er ansvarlig for at samtlige punkter på tjeklisten er udfyldt – og signerer for dette.

 

Når tjeklisten er udfyldt lægges denne sammen den papirjournalen.

 

Pårørende

må følge med til døren ind til Operationsafsnittet. Skal de med på OP, skal de være informeret om adfærd på Operationsafsnittet, de skal være omklædt i OP-tøj, og fodtøj skal være synligt rent.