Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Stabilt brud på rygsøjlen og fysioterapi

 

Formål

Beskrive og sikre kvalitetsmæssig ensretning af den terapeutiske intervention til patienter, der indlægges med stabilt brud på rygsøjlen og behandles med 3-punkts korset.

 

Definition af begreber

EPJ: Elektronisk Patient Journal

GOP: Genoptræningsplan

Stabilt brud på rygsøjlen: Et brud der ved røntgen og/eller scanning er vurderet til at være stabilt uden behov for operation men med behov for 3-punkts korset.

VAS: Visuel Analog Skala

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Patienter indlagt med stabilt brud på rygsøjlen

 

Før patientkontakt

Sengeafdelingens personale henviser via EPJ til henholdsvis ergoterapi og fysioterapi, når der er verificeret et stabilt brud på rygsøjlen.

Fysioterapeuten orienterer sig i EPJ specielt om baggrunden for rygtraumet, funktionsniveau før indlæggelsen, sociale forhold, boligforhold med mere.

 

Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Røntgenfund / scanningsfund noteres, specielt brudsted og brudtype. Det sikres, at ustabil fraktur er afkræftet. Patienter med ustabil fraktur skal ikke trænes af fysioterapeut men overflyttes til Aalborg Sygehus til operation.

En passende mængde smertestillende medicin efter rygtraumet er nødvendigt for at gøre patienten klar til øvelsesinstruktion og mobilisering samt for at kunne klare almindelige daglige færdigheder efter udskrivelsen.

Fysioterapeuten vurderer behov for ganghjælpemidler. Ergoterapeuten vurderer behov for øvrige hjælpemidler og indhenter oplysninger om boligforhold med mere. Hele behandlingsforløbet sker i tæt samarbejde med ergoterapeuten.

 

Specielle forholdsregler

Lægen ordinerer 3-punkts korset, når det er afklaret ved røntgen og eventuel scanning, at bruddet er stabilt. Lægen sender henvisning til bandagisten, der tilpasser korset til patienten samt instruerer patienten i påsætning af denne. Mobilisering må først ske, når bandagisten har tilpasset 3-punkts korsettet til patienten med mindre andet er noteret i journalen.

 

Fysioterapeutisk undersøgelse

Formål

At få et helhedsbillede af patientens habituelle tilstand samt nuværende situation med henblik på at vejlede patienten bedst muligt.

Indhold

Anamnese der skal afklare:

  • • Patientens funktionsniveau før bruddets opståen specielt med fokus på aktivitetsniveau både på arbejde og i fritiden.

  • • Patientens smerteoplevelse efter bruddets opståen både i hvile og under bevægelse gerne ved hjælp af VAS.

  • • Patientens egne løsningsforslag i forbindelse med at klare sig efter udskrivelse

 

Forholdsregler for patienten i korsetperioden

  • • må maximalt bøje 80 grader i hoften

  • • skal undgå vrid i ryggen

  • • må ikke krydse ben eller sidde med ben over kors

  • • skal respektere smerter

  • • må maximalt sidde 10 – 15 minutter af gangen. Hvis smerter ikke fremkaldes/forværres ved dette, kan siddetiden gradvist øges til 45 – 60 minutter over dage/uger.

  • • skal holde pauser i løbet af dagen liggende fladt på ryggen

  • • må kun løfte 2 kg de første 6 uger og herefter gradvis øge byrden til 5 – 10 kg

  • • skal de første 6 uger være tilbageholdende med at køre bil, bus eller tog. Må som udgangspunkt først selv køre bil igen efter 3 måneder

Korsettet skal bruges hele tiden de første 3 måneder undtagen i liggende stilling. Korsettet skal altså også bruges, når patienten går i bad.

 

Fysioterapeutisk behandling under indlæggelsen

 

Formål

At patienten får information og øvelsesinstruktion med henblik på at kunne klare sig bedst mulig i korsetperioden.

Behandlingen indeholder

Udlevering af pjecen: ”Information til patienter med stabilt brud i ryggen” (BILAG 1)

Ud fra pjecen instrueres patienten i følgende:

  • • liggende hvilestillinger

  • • forflytning i seng ved at rulle som træstamme eventuelt ved hjælp af glidestykke

  • • at tage korset af og på

  • • at komme ind og ud af seng

  • • gangtræning med/uden ganghjælpemiddel

  • • venepumpeøvelser

  • • liggende vedligeholdende/styrkende øvelser for lår-, mave- og rygmuskler

  • • stående vedligeholdende/styrkende øvelser for benenes muskler

  • • udspændingsøvelser for benenes muskler

  • • håndtering af smerter, forståelse for smerter og smerteårsagen

 

Vedrørende udskrivelse og efterbehandling

  • • Ud fra pjecen forklares patienten det videre forløb.

  • • Mødekortet ”Din sundhedsfaglige kontaktperson” udleveres til patienten med kontaktfysioterapeutens navn og telefonnummer på med besked til patienten om at ringe herind, når han/hun har modtaget tid til kontrol i kirurgisk ambulatorium cirka 6 uger og eventuelt 12 uger efter skadens opståen.

  • • Patienten ses i fysioterapien umiddelbart efter lægekontrollen. Ud fra lægens konklusion undersøges patienten og instrueres i den videre træning. Det vurderes, om patienten er klar til træning i almen regi, eller der er behov for yderligere lægekontrol og instruktion. Når patienten er klar til at træne i kommunen udarbejdes almen genoptræningsplan.

 

Dokumentation

Den fysioterapeutiske intervention dokumenteres i EPJ.

 

SKS-registrering

Følgende SKS-koder anvendes hovedsageligt

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

BTNA: Funktionstræning

BVA: Kommunikation

BLNA: Biomekanisk bevægelsesterapi

BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion

BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber, boligændringer

ZZ0175X: Udarbejdelse af GOP til alm. genoptræning