Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Basal stimulation hos den intensive patient

Definition af begreber1

Udvikling1

Hvem tilbydes basal stimulation?1

Hvornår opstartes basal stimulation?1

Hvilke anvendelsesmuligheder har vi på intensiv afdeling?1

Forberedelse til basal stimulation2

Initialt berøringspunkt2

Beroligende helkropsvask2

Opkvikkende helkropsvask3

Lejring3

Sansestimulering3

Referencer4

Definition af begreber

Basal stimulation er et koncept, hvor man via sine sygeplejehandlinger stimulerer patientens sanser, for derigennem at øge patientens kropsbevidsthed, give patienten sikkerhed og tryghed, skabe genkendelighed og forebygge intensiv delirium.

Målgruppen er alle patienter med begrænset eller svækket opfattelsesevne, bevægelseskompetencer og kommunikationsevner.

Udvikling

Basal stimulation er et koncept til at fremme, drage omsorg for og akkompagnere alvorligt skadede handicappede mennesker med. Det blev udviklet af Professoren for specialpædagogik Andreas Frolich, i arbejdet med mentalt og fysisk handicappede børn i 1975. Sammen med sygeplejerske Christel Bienstein blev konceptet med succes indført i den generelle sygepleje i 1980’erne.

Udtrykket ”Basal stimulation” betyder at man tilbyder patienten behagelig, klar, genkendelig information (stimulation) om dem selv eller deres omgivelser ved at bruge velkendte og elementære (basale) erfaringer.

Hvem tilbydes basal stimulation?

De intensive patienter, som er indenfor målgruppen, det vil sige patienter med begrænset eller svækket opfattelsesevne, bevægelseskompetencer og kommunikationsevner, med mindre patienten ”siger fra” eller der efter gentagne forsøg observeres ubehag hos patienten.

Hvornår opstartes basal stimulation?

Når patienten ankommer til intensiv afdeling vurderes aktuelle behov for basal stimulation afhængig af patientens tilstand. Som minimum opstartes med ”Initial berøringspunkt”.

Hvilke anvendelsesmuligheder har vi på intensiv afdeling?

  • • Initialt berøringspunkt

  • • Beroligende/opkvikkende helkropsvask

  • • Lejring

  • • Sansestimulation

Forberedelse til basal stimulation

  • • Forbered hvad du skal bruge på stuen

  • • Klargør og lejr patienten hensigtsmæssigt

  • • Aftal indbyrdes ”roller”, hvem der vasker patienten

  • • Opdel behagelige/ubehagelige plejeprocedurer med pauser imellem

  • • Individuelle hensyn

Initialt berøringspunkt

Berøringspunktet udvælges (se opslag på panelet over patientens seng). Ved kontakt til patienten siges patientens navn, og der gives en fast berøring på den valgte skulder.

Der fortælles hvem man er, og hvad der skal foregå. Kontakten afsluttes på samme måde, med en fast berøring på patientens skulder og en tilkendegivelse af, at opgaven er afsluttet og der skabes ro omkring patienten.

Beroligende helkropsvask

 

Picture 5

 

Denne vaskeform er et tilbud om at reducere mulige urotilstande og systematisk fremme genoprettelsen af kropsbevidstheden. Der vaskes med hårene

  • • Ansigtet vaskes fra hårrødder til hagen, begge sider af ansigtet vaskes og tørres til sidst.

  • • Vask af armene fra kraveben og ned. Hver finger vaskes for sig. Der vaskes igen ned over den samlede hånd. Gentages ved den anden arm. Afslut med at tørre begge arme med hårretningen.

  • • Thorax og abdomen vaskes fra hals til lyske i lange strøg med hårene. Brug begge hænder. Tørres efter samme princip.

  • • Ben vaskes fra lyske til tæer med hårene. Tæer vaskes som vanligt. Gentag ved modsat ben. Smør begge ben.

  • • Nedre toilette foretages og patienten vendes og vaskes bagpå.

  • • Ryggen vaskes med to hænder fra nakke til lænd. Tørres på samme måde.

  • • Patienten kan have glæde af fod- og/eller håndbad.

Opkvikkende helkropsvask

 

Picture 6

Denne vaskeform er et tilbud for at fremme vågenhed, aktivitet og kropsfølelse. Der vaskes mod hårene.

  • • Armene vaskes med start fra fingrene op mod sternum/skulder. Det anbefales at placere sig ved patientens skulder.

  • • Stå ved patientens hofte når benene vaskes med start fra fødderne.

  • • Ved den opkvikkende kropsvask bruges kølige klude. Generelt til helkropsvask bruges vådservietter, alm. vaskeklude, vaskehandsker (sokker) og håndklæder. Der bruges olie, sæbe, cremer og patientens egne toiletsager.

Lejring

Patienten lejres kropsafgrænsende ved hjælp af diverse puder.

Dynen rulles kropsnært af/på patienten. Patienten lejres således at der er ”samling” på kroppen, for derigennem at give patienten øget kropsbevidsthed og tryghed.

Eks. på lejring ”Vuggen”:

  • • Her lægges 2 sammenrullede dyner langs patientens højre og venstre side, startende under patientens hoved og slutte under knæene. Armene ligger på dynen.

OBS! Hos febrile patienter kan lagenet rulles kropsnært.

Vær opmærksom på at luftmadras mindsker patientens sanseopfattelse.

Til hjælp med lejring/afgrænsning af patienter findes forskellige størrelser puder og dyner. (Kugledyne i samråd med ergoterapeuter). Kun fantasien sætter grænser.

Sansestimulering

  • • Gennem mundpleje at give patienten smagsoplevelser. Bruge noget som patienten kan lide, f.eks. cola, chokolade, kaffe m.m.

  • • Egne dufte og toiletsager

  • • Billeder og hjemmevideo

  • • TV, radio, aviser og lydbøger

  • • Opfordr de pårørende til at fortælle positive oplevelser fra hjemmet.

  • • Patienten berør sin krop. Saml eksempelvis hænderne på maven.

  • • Plejepersonalet understøtter patientens naturlige bevægelsesmønstre.

  • • Der bruges altid rolige bevægelser hos patienten under alle plejetiltag. Bruge evt. flere personaler eller lift.

  • • Begræns unødvendig støj, f.eks. alarmer og blodtryksmåling.

  • • Skab døgnrytme for patienten med indlagte pauser og nattesøvn – se ophængt døgnrytmeplan på stuen.

Referencer

Nydal, GB. Basal stimulation – nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. Munksgaard 2005

http://www.basale-stimulation.de/(tysk hjemmeside).