Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Brystspænding – fysiologisk samt mælkebrystspænding/mælkestase

 

Formål

Sygeplejeinstruks i forhold til ammevejledning til kvinder med henholdsvis fysiologisk brystspænding samt mælkebrystspænding/mælkestase med henblik på:

  • • At afhjælpe gener og ubehag ved fysiologisk brystspænding.

  • • At forebygge mælkestase og tilstoppede mælkegange.

 

Definition af begreber

Fysiologisk brystspænding

  • • Den fysiologiske brystspænding opstår på grund af øget blodgennemstrømning gennem brysterne, hvorved der kommer stase, både venøst og lymfatisk.

  • • Den opstår normalt 2-4 døgn efter fødslen og aftager af sig selv i løbet af en uges tid.

  • • Kan forebygges, hvis barnet bliver tilbudt brystet ofte og får godt fat.

Mælkebrystspænding/mælkestase – tilstoppede mælkegange

  • • Mælkebrystspænding/mælkestase kan let føre til tilstoppede mælkegange. Mælkestase er karakteriseret ved spredt eller lokalt hævelse, hårdhed, rødme, varme og smerter i brystet, knudrede områder og temperatur op til 38.5 gr.

  • • Kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i ammeforløbet ved manglende eller ineffektiv tømning af brystet, ved for eksempel forkert sutteteknik eller hvis mor er anspændt, så mælken ikke løber så let.

  • • Se også instruksen Udmalkning - hånd/elektrisk brystpumpe.

 

Handlinger

Fysiologisk brystspænding:

  • • Vejlede moderen i, at det er en normal tilstand, som aftager af sig selv i løbet af en uges tid.

  • • Vejlede mor til at tilbyde barnet brystet hyppigt, og sørge for at barnet får godt fat.

  • • At lindre med hotpack, varmt bad, massage af brystet.

  • • Evt. at tilbyde smertestillende behandling (paracetamol).

  • • Håndudmalke/blødgøre området omkring brystvorten, så barnet lettere kan få fat.

  • • Ved så kraftigt ødem at barnet ikke kan få fat på brystet, kan væsken ledes væk fra brystvorten ved at lave et fast tryk ind mod brystkassen af ca. 1 minuts varighed, på overgangen mellem brystvorte og areola. Dette gentages hele vejen rundt på areola indtil ødemet er flyttet væk fra brystvorten, således at barnet kan få fat.

  • • En støttende amme BH kan hindre at ødemet volder problemer. Dog vær opmærksom på at BH ´en ikke er for stram og derved forhindrer god drænage fra brystvævet.

Mælkebrystspænding/mælkestase – tilstoppede mælkegange:

Behandlingen af både mælkestase og tilstoppede mælkegange består i at skaffe afløb fra brystet.

  • • Sikre at barnet har ubegrænset adgang til brystet og mindst kommer til brystet 8 gange i døgnet.

  • • Begrænse brugen af sut.

  • • Sørge for at mor er afslappet, og får tilstrækkelig hvile, varme og væske.

  • • Lindre med hotpack eller varmt bad.

  • • Håndudmalke/blødgøre området omkring brystvorten før barnet lægges til.

  • • Massere brystet blidt hen mod brystvorten før og under amning.

  • • Sikre korrekt sutteteknik.

  • • Skifte mellem forskellige ammestillinger.

  • • Anvende ammestilling, hvor barnets hage vender mod det mest ømme område i brystet for at opnå den mest effektive tømning af brystet.

  • • At malke ud efter amning indtil brystet føles blødt.

  • • Undgå obstruktion af mælkegange:

  • • Tryk fra fingre, der holder om brystet/ næsen fri (saksegreb)

  • • Stram amme BH som hindrer afløb/drænage fra brystvævet

  • • Tilbyde smertestillende medicin (Paracetamol).

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen (2021) Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 5. udgave 1. oplag.