Madning med kop
Formål
Definition af begreber
• Kopmadning vil sige at give barnet mælk på en lille kop (medicinbæger)
• Hvis barnet af forskellige grunde har behov for at få tilskud, kan man vælge at give barnet tilskuddet på kop, frem for at give barnet mælken på flaske eller sonde. Dermed undgår man at forstyrre/forvirre barnet med forskellige sutteteknikker
• Kopmadning vil først og fremmest kunne anvendes til mature børn. Det kræver at barnet er vågent og suttelystent
Beskrivelse
• At give mælk på kop er et alternativ til at give mælk på flaske eller sonde
• Ved kopmadning er barnet selv i stand til at styre sit mælkeindtag
• Barnet tager dermed kun den mængde, det har behov for og i det tempo, barnet kan være med til
• Oftest vil barnet kun tage mindre mængder
• Man undgår dermed, at barnet bliver for mæt og ikke vil melde sig og sutte ved sin mor, når omstændighederne tillader det
• Undersøgelser har endvidere vist, at børn, der får tilskud på kop frem for flaske, ammes længere
Fremgangsmåde ved kopmadning
• Forældrene informeres om, hvordan det vil komme til at foregå og baggrunden for at give på kop. Forældrene kan evt. selv give barnet mælken på kop
• Mælken hældes i et medicinbæger, der fyldes lidt over halvt op og sættes til varmning i vandbad
• Barnet gives en stofble om halsen. Dette er både en beskyttelse mod mælk, der evt. løber ved siden af, men det forhindrer også barnet i at fægte med armene og skubbe koppen væk
• Barnet holdes let oprejst med ansigtet vendt mod den, der skal give maden
• Barnets hoved og krop støttes med personalets/forældrenes underarm og hånd
• Det er langt nemmest for barnet at drikke på denne måde og man har samtidig god øjenkontakt til barnet og kan følge med i madningen
• Koppen føres op til barnets læber, så den lige berører dem.
• Mælken må ikke hældes ind i munden på barnet
• Barnet skal selv ”labbe” mælken i sig
• Koppen kan evt. hvile på barnets underlæbe
• Selvom barnet holder pauser, skal koppen forblive ved læberne, så man er klar til at barnet går i gang igen
• Barnet kan have behov for bøvsepauser og måske en pause til skiftning, hvis barnet falder lidt hen
Alternativ til kopmadning
Amning – EN håndbog for Sundhedspersonale 2018, p. 153-155