Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

HIV – forholdsregler mod smitte efter erhvervsbetinget uheld (2.6.1)

Generelt

Risikoen for overførsel af HIV-virus er selv i værste fald meget ringe. I case-control studier er risikoen for smitteoverførsel ca. 0,3% ved stikuheld, når kilden er HIV-positiv. Denne smitterisiko har man i et case-control studie kunnet reducere med omkring 80% ved profylaktisk Retrovir behandling efter eksposition, ligesom vertikal mor-barn smitte blev reduceret med 67% ved behandling med Retrovir i graviditeten. Disse studier danner baggrund for, at man nu tilråder profylaktisk antiviral behandling mod HIV-smitte i nedenstående risikotilfælde.
Når det er besluttet ikke at give behandling i alle tilfælde af f.eks. stikuheld, skyldes dette, både at den antivirale behandling er forbundet med bivirkninger, og at á priori risikoen for HIV-smitte er meget ringe på baggrund af lav HIV prævalens i befolkningen (<0,1%) kombineret med lav risiko for smitteoverførsel (0,3%).

Smitterisiko

Smitterisiko foreligger ved uheld, hvor man eksponeres for blod eller sekreter, men ikke ekskreter, fra HIV-positiv person eller person, som stærkt må mistænkes at være HIV-positiv. Eksponering kan ske ved penetrerende hudlæsioner og ved kontaminering via ikke-intakt hud, slimhinder eller øjne. Smitterisiko foreligger ved penetrerende læsioner med spidst eller skærende instrument, som kan have været brugt hos HIV-positiv person (eksempelvis uidentificeret kanyle fra kanyleboks på Infektionsmedicinsk Afdeling).

Derimod giver stikuheld ved håndtering af tilfældigt fundne kanyler i for eksempel sandkasser eller på offentlige toiletter etc. ikke anledning til profylaktisk antiviral behandling med mindre, der er observeret frisk blod på kanylen, idet HIV-virus ikke overlever selv kort tids udtørring/udsættelse for UV-lys.

Risikogrupper

  • • Homo- eller biseksuelle

  • • Intravenøse stofmisbrugere

  • • Personer fra et land med høj HIV-prævalens

  • • Personer med seksuel partner, der vides at være HIV-positiv

  • • Nyfødte børn af HIV-positive mødre

  • • Personer, som før eksponeringen har fremsat trusler om overførsel af HIV-smitte (f.eks. arrestant, som truer politiet med kanyle).

Andre risikofaktorer

Instrument som teoretisk kan have været brugt hos HIV-positiv person.

Praktisk

Ved eksposition tages der straks (uanset tidspunkt på døgnet) kontakt til Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Profylakse skal indsættes hurtigst muligt efter uheldet, helst inden for 1-2 timer. En grænse, for hvornår profylaksen ikke længere har effekt, kendes ikke, men af praktiske hensyn sættes en grænse på maksimalt 24 timer

  • • Beslutningen om at behandle skal altid konfereres med bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital dels på grund af Sundhedsstyrelsen krav om central styring af behandlingen, dels for at sikre senere follow-up bedst muligt. Bagvagt kontaktes ved kode 666 eller via omstillingen. I tvivlstilfælde kontakter infektionsmedicinsk bagvagt en af de infektionsmedicinske overlæger

  • • Anti-HIV analyse (rutine) på eksponerede og forudsat accept også på smittekilden (skal altid bestilles som uopsættelig). Blodprøverekvisition mærkes HIV-eksposition i meddelelsesfeltet

  • • Eksponerede, fertile kvinder skal have foretaget akut graviditetstest. Hvis kvinden er gravid, foretages videre risikovurdering og stillingtagen til behandling i samråd med en af overlægerne på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital eller, hvis de ikke kan træffes, bagvagten på Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus, tlf. 89 49 83 42.

Situationer med erhvervsmæssig udsættelse for HIV-smitte, som fører til behandling

 

Kilde

 

 

Risikovurdering

 

HIV-test*

 

Opfølgning

 

 

 

Person

(tilhørende

ovenstående

risikogrupper)

 

Kilden HIV-positiv

 

 

Ikke nødvendig

 

Altid 4 ugers behandling

 

Kildens HIV-status ukendt

 

Kilden accepterer

HIV-test

Videre behandling

hvis HIV-positiv

 

Kildens HIV-status ukendt

 

Kilden nægter

HIV-test

 

Altid 4 ugers behandling

Instrument

(spidst eller skærende, dvs. kanyler, knive, save etc.)

 

På hospital

 

Kendt HIV-positiv pt. på afd. og instrument kan teoretisk være brugt hos pt.

 

Ikke nødvendig

 

Altid 4 ugers behandling

Uden for

hospital

Synligt, helt friskt blod på instrumentet eller ved trusler om HIV-overførsel

Kilden ukendt eller nægter HIV-test

 

Altid 4 ugers behandling

*HIV-test på kilden. Altid rutine anti-HIV på eksponerede.

Behandling

Ved erhvervsbetinget uheld tages kontakt til bagvagt på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital ved kode 666 eller via omstillingen med henblik på rådgivning og eventuelt behandling.

Opfølgning

Eksponerede, som starter behandling, får inden for 48 timer besked, om videre behandling er nødvendig. Denne kontakt varetages af overlægerne på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, som også forestår evt. videre behandling og kontrol.

I forbindelse med udlevering af medicinpakning faxes besked om udleveringen samt navn og CPR-nr. på eksponerede og kilden til Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (fax-nr. 97 66 39 32) af sygeplejepersonalet, som forestår udleveringen.

Arbejdsskaden skal anmeldes efter gældende regler.

I alle tilfælde vurderes sideløbende, om der samtidig har været eksposition for hepatitis B og C (se retningslinje 2.6.2.1 Aalborg Universitetshospital eller retningslinje 2.6.2.2 Regionshospital Nordjylland).