Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Abscessus ad anum

 

 

 

Definition

En absces udgår oftest fra de anale glandler beliggende i bindevævet mellem den interne og eksterne sphincter, hvorfra infektionen kan bryde igennem sphinctermuskulaturen og danne absces, evt. med fistel til huden.

 

Symptomer
Smerter, temperaturforhøjelse og rødme af huden. Ved dybt beliggende abscesser kan objektive fund være beskedne eller mangle. En fistel giver symptomer i form af sekretion af pus eller fæcesfarvetsekret. Hvis en absces recidiverer, vil der næsten altid være en overset fistel med forbindelse til analkanalen.


Undersøgelse
I stensnitleje foretages analinspektion, hvor byldens størrelse, lokalisation og relation til analkanalen vurderes. Der ses efter fistelåbninger perianalt. Hvis det er muligt for smerter foretages rektal eksploration. I den akutte fase skal man ikke fortage fistelsondering med metalsonde. Det er specielt vigtigt, at også patienter uden objektive tegn perianalt rektaleksploreres mhp. dybe abscesser.

 

Præoperativ forberedelse
Hb, elektrolytter, kreatinin, type, BAC-test, blodsukker. 150 ml phosfatklyx, blodfortyndende medicin og korte DVT-strømper ved fodpulse.

 

Behandling
Rektal eksploration og anoskopi.
Kegleformet excision, der sikrer sufficient afløb.
Kaviteten skrabes evt. skrabeske.
Der skylles med saltvand og der foretages hæmostase.
Aquacel lægges i såret og uden på en tør meche.
Næste dag fjernes det indlagte Aquacel ved skylning med saltvand enten på operationsstue eller på afdelingen forudgået af 5 mg Stesolid og 10 mg Morfin som tabletter ½ time før skiftningen.
Patienten udskrives herefter til skylning af såret med bruser og skiftning ved hjemmesygeplejerske. Hvis kaviteten er smal og dyb ilægges igen Aquacel eller udskrives pt. til skylning med telefonbruser efter toiletbesøg.

Ved mindre byld kan den behandles med incision, curretage og primærsutur under antibiotisk dække (
1,5 g Zinacef i.v. og 1 g Metronidazol i.v. som engangsdosis). Er primærsutur ikke teknisk mulig vælges åben behandling som nævnt.

 

Fund af fistler
Behandling af fistler er en specialopgave, hvorfor man ikke skal indføre sonder i fistlen eller excidere denne. Er der mistanke om fistel skal pt. skiftes på operationsgangen af speciallæge inden udskrivelsen. Det er ofte pga. ødem svært at finde en fistel i det primære forløb. Bemærk at det første tegn på morbus Crohn kan være en perianal fistel. Tilstedeværelse af Crohn tacks er diagnostisk for sy
gdommen.

 

Store abscesser
Hvis der er tale om stor absces kan det blive nødvendigt, at foretage den første skiftning i universel anæstesi (sjældent nødvendigt efter man er begyndt at anvende Aquacel). Operatøren lægger plan i journalen mhp. tidspunkt for næste skiftning, og hvornår patienten kan forventes at blive udskrevet.

 

Post-operativt
Der gives smertestillende medicin efter afdelingens instruks.

 

Udskrivelse
Lægen skal sikre sig, at patienten er sufficient smertedækket og har forstået, hvilken smertelindrende medicin, der kan anvendes ved forekomst af smerter.
Tidspunkt for udskrivelse afhænger af det operative fund. Udskrivelse almindeligvis til skiftning ved hjemmesygeplejerske. Ved små abscesser kan kontrollen foretages af egen læge ca. 2-3 uger efter udskrivelse. Ved store abscesser og tegn på fistel sættes pt. til kontrol i ambulatoriet ca. 2-3 uger efter incisionen.
Patienten skal informeres om at kontakte afdelingen hvis der opstår problemer med blødning, smerter og feber indenfor en uge efter udskrivelsen ellers skal pt. kontakte egen læge. Hvis pt. har tid til kontrol i ambulatoriet, skal der ringes dertil.