Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Distale humerusfrakturer (voksne)

 

Formål

At sikre korrekt og ensartet behandling af distale humerusfrakturer.

 

Definition af begreber

Distale humerusfrakturer omfatter supra- og interkondylære humerusfrakturer. Frakturer af capitellum humeri er beskrevet i særskilt instruks.

 

Beskrivelse

Frakturen er oftest intraartikulær. Den kræver sædvanligvis osteosyntese, som skal være stabil mhp. tidlig opstart på bevægeøvelser. Herved opnås i de fleste tilfælde et godt resultat, omend der som oftest bliver tale om en vis bevægeindskrænkning.

Undersøgelser

Der foretages vanlig klinisk undersøgelse inklusiv undersøgelse af neurovaskulære forhold.

Røntgenundersøgelse af albuen i to planer. Ofte CT-scanning af hensyn til operationsplanlægningen.

Behandling

Udislocerede frakturer (sjældne):

Behandles non-operativt med vinkelskinne, som seponeres så tidligt som muligt, sædvanligvis efter 4-6 uger. Eventuelt anvendes hængslet bandage i yderligere en periode. Stilling og heling følges med løbende røntgenkontrol.

Dislocerede frakturer:

Disse frakturer skal næsten altid behandles operativt med genskabelse af ledfladen og stabil osteosyntese, som tillader tidlig mobilisering. Hos ældre med meget distale frakturer kan overvejes primær alloplastik. I sjældne tilfælde er operation ikke mulig og frakturen behandles da som "bag of bones" dvs. gips en uge, efterfulgt af hængselbandage som eventuelt skal anvendes livslangt, idet disse albuer som oftest bliver ustabile pga. pseudartrosedannelse.

Ved osteosyntese anvendes operativ adgang i form af tricepssplit eller olecranonosteotomi afhængig frakturens engagement i ledfladen. Patienten lejres i sideleje med armen hængende over bøjle, og der skal være mulighed for blodtomhed og gennemlysning.

Der anvendes to prækonturerede skinner, som regel parallelle, da det giver den mest stabile situation. Sædvanligvis anvendes låste skruer i ledfladefragmenterne. Eventuelt olecranonosteotomi forsørges med otte-tals cerclage eller skinne.

Af hensyn til bløddelene gives ro i en vinkelskinne i 1-2 uger, hvorefter der startes ubelastede bevægeøvelser. Nogle tilfælde vil man vælge at supplere med en hængslet bandage i yderligere 4 uger. Røntgenkontrol foretages postoperativt og efter 6 uger, men såvel røntgenkontrol og efterbehandling må ofte individualiseres.

Genoptræningen foregår initialt i specialiseret regi, idet dynamisk bandagering nogel gange kan være nødevendig.

Osteosyntesematerialet behøver ikke fjernes, men såfremt der er foretaget olecranon osteotomi, vil der som regel være gener.

Referencer

Ingen.