Kongenit hofteluksation (tidligt opdaget)
Formål
Hyppighed: Omkring 5 ‰ af alle nyfødte børn med en pige/dreng ratio på 5:1. Der fandtes førhen en betydelig overbehandling sted, således at ca. 2 % af alle nyfødte blev sat i behandling. Nogle ganske få af de behandlede børn, ca. 1-2 %, kan udvikle aseptisk knoglenekrose (AVN) af caput femoris med en relativ dårlig langtidsprognose, hvorfor vi ønsker at holde både antallet af behandlede børn, men også antallet af for sent behandlede børn på et minimum.
Alle nyfødte børn undersøges ved fødslen.
Definition af begreber
Ingen.
Undersøgelse
Hvis der findes mistanke om instabilitet i hofteleddene, undersøges børnene af læge på Pædiatrisk Afdeling. Denne henviser børn med:
• påvist eller mistænkt løshed,
• født efter underkropspræsentation (også sectio efter UK)
• børn med andre misdannelser (hyppigst pes equino varus)
• hofteluksation i den nærmeste familie (lige linje)
til ultralydsskanning ca. fire uger fra fødslen. Der bliver sendt kopi af henvisning til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg, hvor patienten vil blive set umiddelbart efter ultralydsskanningen. Under undersøgelsen i ambulatoriet skal barnet være helt afslappet. Resultatet af de to undersøgelser vil inddele børnene i tre grupper.
Behandling
Forældre til alle børn instrueres i abduktionsøvelser, som består i fuld abduktion af hofteleddene (frøstilling) i 20-30 sekunder, fem til seks gange dagligt samt at holde barnet i frøstilling når det bæres. Disse øvelser fortsætter til barnet er 6 måneder. Hvis der kommer hindring i fuld abduktion, som holder sig i flere dage, skal barnet undersøges af en læge snarest, da hofteluksation en sjælden gang kan opstå, også hos børn der tidligere ved klinisk og/eller UL-undersøgelse er fundet normale.
1. En gruppe patienter vil ultralydsmæssigt og ved klinisk undersøgelse have normale forhold, disse afsluttes uden yderligere kontrol, men med instruktion i abduktionsbehandling til barnet er 6 måneder.
2. En gruppe patienter vil ultralydsmæssigt have påviste immature eller dysplastiske hofter med ledhovedet på plads i acetabulum og/eller en klinisk undersøgelse, som viser, at hofteleddene er stabile eller kun let instabile. Denne gruppe af patienter vil man behandle med abduktionsøvelser og følge - se "ambulante kontroller".
3. Hos en tredje gruppe patienter vil den kliniske undersøgelse vise lukserede hofteled. Ved denne gruppe er der indikation for behandling med Denis Browne-skinne i 12 uger. Behandlingen begyndes ikke, før hofteleddene kan abduceres fuldt uden problemer, dette nedsætter risiko for avaskulær nekrose. Det giver også mulighed for at afvente en spontan bedring af instabiliteten. Hvis dette sker undlades skinnebehandling. Efter påbegyndt skinnebehandling arrangeres klinisk kontrol efter en uge, herefter med 14 dages intervaller til behandlingsophør. Vedrørende ultralydsskanning og røntgen - se "ambulante kontroller".
Ambulante kontroller
Børnene i gruppe to og tre følges med ultralydsskanning i fire ugers- og tre månedersalderen samt med røntgen-AP, når de er seks måneder. Børn i gruppe tre ses derudover til kontrol i 15 måneders alderen, hvis røntgen ved seks måneders kontrollen viste AC-vinkler på mere end 30 grader hos piger eller 28 grader hos drenge, eller hvis caputkerner var ikke/eller dårligt udviklede.
Hvis røntgen er unormal hos børn fra gruppe to, skal de også sættes til ambulant kontrol, når de er 15 måneder. Alle disse børn følges med røntgen så sjældent som forsvarligt, til hofteleddene er normale.
Der udleveres patientinformation
Umodne hofter (HOOA01-121)
Referencer
Harcke HT. AJR 1994;162:395-7
Barlow TG. Early Diagnosis and Treatment of Congenital Dislocation of the Hip. JBJS (Br)1962;44B: 292-301
Terjesen T,Bredland T og Berg V. Ultrasound for Hip Assesment in the Newborn. JBJS (Br)1989;71B:767-73
Tönnis D et al, Results of Newborn Screening for CDH with and without Sonography and Correlation of Risk Factors. J Pediatr Orthop 1988;10:145-52
Harcke HT, Kuamar SJ, Current Concepts Review. The Rate of Ultrasound in the Diagnosis and Management og Congenital Dislocation and Dysplasia of the Hip, JBJS1991;622-8
