Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til alment svækkede, medicinske patienter, der har selvstændig siddende balance og støttefunktion i stående

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion5

3.5 Ergoterapeutisk behandling5

3.5.1 Formål5

3.5.2 Indhold5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde7

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

4. Referencer7

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til alment svækkede medicinske patienter, der har selvstændig siddende balance og støttefunktion i stående med henblik på at

• sikre at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

• sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på

Medicinsk Onkologisk team, har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for

behandling af alment svækkede patienter

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

 

Alment svækkede patienter: Alment svækkede patienter betyder, i denne instruks, patienter, der er svækkede på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Sygdomsbilledet er ofte komplekst og karakteriseret ved flere samtidige lidelser. Svækkelsen, samt udvikling af denne, er en følge af de helbredsmæssige årsager til indlæggelsen og/eller den nødvendige behandling, patienten har modtaget eller modtager.

 

Standfunktion: I denne instruks betyder standfunktion, at patienten selvstændigt kan stå oprejst med eller uden støtte fra ganghjælpemiddel.

 

Støttefunktion: I denne instruks betyder støttefunktion, at patienten kan tage vægtbæring på benene, men ikke selvstændigt kan stå oprejst, hverken uden eller med hjælpemiddel. Patienten har eller kan have brug for hjælpemidler og/eller personstøtte til at forflytte sig, eksempelvis fra seng til stol.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod alment svækkede patienter indlagt på medicinske afdelinger på Aalborg

Universitetshospital. Patienterne er kendetegnede ved svækkelse i en sådan grad, at de ikke har standfunktion, men har siddende balance og støttefunktion. De har derved påvirket aktivitetsformåen og må oftest udføre primære daglige aktiviteter i siddende. Svækkelsen kan desuden bevirke, at nogle patienter har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Efter henvisningen er modtaget, prioriterer ergoterapeuter i teamet denne sammen med øvrige henvisninger ud fra en samlet vurdering af sygdommens alvor, den tidsmæssige nødvendighed og den sundhedsmæssige gevinst ved ergoterapi.

Ergoterapeuten undersøger patienten med fokus på aktuel aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere, herunder behov for kompenserende hjælpemidler samt vurderer patientens risiko for tryksår og fejlsynkning.

Med baggrund i den ergoterapeutiske undersøgelse og patientens mål og forventninger iværksættes den ergoterapeutiske behandling fortrinsvis med fokus på at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet (2).

Det tilstræbes, at den ergoterapeutiske behandling foregår via daglige aktiviteter, hvor patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det er muligt. Som led i behandlingen er der desuden, afhængig af patientens behov, fokus på tilpassende aktivitet i form af forebyggelse eller aflastning af tryksår, afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt ergoterapeutisk vejledning ved risiko for fejlsynkning.

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (3).

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Der indhentes oplysninger om

• diagnose(r)

• tidligere og nuværende aktivitetsformåen herunder patientens behov for hjælp

• patientens brug af hjælpemidler forud for indlæggelsen

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved akutte infektioner med temperatur over 38° vurderes og tilpasses træningsmængde og træningstype i forhold til patientens tilstand (4).

 

Ved nyresygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være restriktioner på patientens indtagelse af væske.

 

Ved hæmatologisk sygdom er ergoterapeuten opmærksom på, at der kan være blødningsrisiko ved blodpladetal under 50. Af den grund skal ergoterapeuten være særlig varsom, eksempelvis i forbindelse med forflytninger.

 

Ved under- og overvægtige patienter samt patienter, der er svært immobiliserede er ergoterapeuten særlig opmærksom på risiko for tryksår.

 

Ergoterapeuten er opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og har behov for restriktioner vedrørende ernæring og væskeindtag.

 

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere den alment svækkede medicinske

patients aktivitetsformåen og behov for ergoterapeutisk behandling.

 

3.4.2 Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af interview og en eller flere observationer af patientens aktivitetsformåen, samt vurdering af patientens behov for kompenserende hjælpemidler. Hvis nødvendigt suppleres med undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

 

3.4.2.1 Interview

Med baggrund i ADL-taxonomien (1,5) interviewer ergoterapeuten patienten med henblik på at afdække patientens opfattelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Hvis patienten ikke er i stand til at redegøre for sin tidligere og nuværende aktivitetsformåen, forsøger ergoterapeuten at indhente oplysningerne på anden vis, eksempelvis via pårørende eller plejepersonale.

Under interviewet observeres patientens immobiliseringsgrad og spontane evne til at forflytte sig samt siddende balance med henblik på at udvælge relevante og mulige aktiviteter til observation af aktivitetsformåen.

 

3.4.2.2 Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten observerer patientens motoriske og procesmæssige færdigheder under udførelse af en eller flere for patienten kendte aktiviteter. Relevante aktiviteter vælges i samarbejde med patientenbaggrund af interviewet. Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til patientens tidsforbrug, anstrengelse, sikkerhed, selvstændighed og behov for hjælp. Ergoterapeuten kan anvende standardiseret valideret test som Assesment of Motor and Process skills (AMPS) (6) i forbindelse med analysen.

 

Ergoterapeutens observation af aktiviteter hos den alment svækkede patient med siddende balance og støttefunktion i stående foregår oftest, mens patienten sidder på sengekanten eller sidder i aktiv kørestol, på stol, badebænk, badestol eller eventuelt briks.

Hos denne patientgruppe kan følgende aktiviteter ofte være mulige og relevante at observere på sengestuen

  • • af- og påklædning af overkrop

  • • at smøre mad, spise et måltid, skrælle og skære frugt

  • • at benytte pc, spille spil (kabale, yatzy, brætspil)

  • • at lægge tøj sammen

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere på badeværelset eller ved håndvask på sengestuen

  • • at børste tænder, barbere sig, vaske sig, rede hår

  • • at udføre øvre personlig hygiejne og af- og påklædning af overkrop

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere i træningskøkken eller træningssal

  • • at hælde fra kande til krus, drikke, skrælle og skære frugt

  • • at benytte pc, spille spil (petanque, brætspil, yatzy m.m.)

  • • at lægge vasketøj sammen

 

Følgende aktiviteter kan ofte være mulige og relevante at observere i træningskøkken

  • • at tilberede mindre måltid (smoothies, frugtsalat, æblekage, brød med pålæg), hvor redskaber er stillet frem

  • • at bage muffins eller boller med færdigblanding

  • • at vaske op i hånden

 

I forbindelse med interview og ADL-observationer er ergoterapeuten opmærksom på risikofaktorer i forhold til tryksår eksempelvis under- eller overvægt samt svær immobilisering.

 

3.4.2.3 Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Hvis det ikke er muligt for ergoterapeuten at afklare årsagen til patientens aktivitetsproblemer ud fra observation og analyse af aktivitet samt patientens egen beskrivelse af problemerne, undersøger ergoterapeuten særskilt patientens personlige faktorer og kropsfunktioner, eksempelvis mentale funktioner som hukommelse, læse- og regnefærdigheder, og sanser som sensibilitet, syn og hørelse.

Hvis ergoterapeuten eller tværfaglige samarbejdspartnere har indtryk af, at patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad eller drikke, udfører ergoterapeuten en systematisk klinisk undersøgelse med udgangspunkt i Coombes-konceptet (7). Graden af dysfagi scores ved brug af Screening For Dysfagi, Gugging Swallowing Screen (GUSS) (8). Hos patienter, hvor der er behov for yderligere undersøgelse af årsagen til dysfagi, eller ved mistanke om silent aspiration, skal ergoterapeuten anbefale henvisning til Øre-Næse-Hals-afdelingen, der kan udføre Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) eller andre relevante instrumentelle undersøgelser. Kliniske tegn, der kan tyde på silent aspiration, kan være feberepisoder, rallende vejrtrækning og gentagende pneumonier. Silent aspiration kan ikke identificeres via GUSS eller andre screeningsmetoder (9).

 

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelserne med fokus på om

  • • patienten har nedsat aktivitetsformåen i forhold til tidligere

  • • patienten har behov for hjælpemidler for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

  • • patienten er i risiko for at få tryksår

  • • patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke

 

Der udarbejdes aktivitetsmål i samarbejde med patienten, hvis muligt. Med baggrund i disse iværksættes den ergoterapeutiske behandling. Ergoterapeuten iværksætter endvidere tiltag med henblik på forebyggelse eller aflastning af tryksår og vejledning vedrørende fejlsynkning, når dette vurderes relevant.

 

3.5 Ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at fremme patientens mulighed for at udføre daglige aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation.

3.5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske behandling foregår som hovedregel via aktivitet og er, alt efter patientens behov, rettet mod at

  1. 1. generhverve eller udvikle patientens aktivitetsformåen

  2. 2. genopbygge eller udvikle patientens personlige faktorer og kropsfunktioner

  3. 3. kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

 

3.5.2.1 Træning af aktivitetsformåen

Træning af aktivitetsformåen har til formål at fremme patientens evne til at udføre konkrete daglige aktiviteter, så patienten bliver så selvhjulpen som muligt i den aktuelle situation og fremadrettet.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en relevant aktivitet, som eksempelvis øvre personlig hygiejne og påklædning, siddende køkkenaktiviteter eller andre mindre daglige gøremål. Ergoterapeuten guider om nødvendigt patienten fysisk og/eller verbalt, når patienten skal igangsætte, række frem efter, gribe omkring og anvende redskaber og afslutte aktiviteten.

 

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2,3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter

3.5.2.2 Træning og behandling af personlige faktorer og kropsfunktioner

Træningen har til formål at fremme de personlige faktorer og kropsfunktioner, der er nødvendige for at patienten kan udføre meningsfulde aktiviteter i den aktuelle situation. Træningen foregår via meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt, så de udfordrer netop de faktorer og funktioner, som patienten har behov for at bedre.

 

Hos den alment svækkede patient med selvstændig siddende balance og støttefunktion i stående træner ergoterapeuten eksempelvis patientens evne til at rejse og sætte sig i forbindelse med udførelse af personlig hygiejne på badeværelset eller træner patientens udholdenhed ved at tilrettelægge og udføre flere på hinanden følgende mindre aktiviteter med indlagte pauser. Ergoterapeuten kan eksempelvis planlægge bad og påklædning, således at patienten starter med at patienten forflytter sig fra seng til kørestol, kører til badeværelse, tager tøj af, vasker sig, tager tøj på, kører retur til seng og forflytte sig tilbage i sengen.

Patientens opmærksomhed, hukommelse, organisering og planlægning træner ergoterapeuten eksempelvis ved udførelse af strukturerede aktiviteter, der eventuelt gentages dagligt.

Behandlingen bygger på ekspertvurdering (2,3) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

 

3.5.2.3 Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

Tilpassende aktivitet til alment svækkede patienter med siddende balance og støttefunktion i stående har til formål at sikre og understøtte, at patienten, trods svækkelsen, får mulighed for at udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed. Hos denne patientgruppe vil tilpassende aktivitet oftest have karakter af afprøvning og tilpasning af hjælpemidler samt ergoterapeutisk vejledning ved risiko for fejlsynkning.

 

3.5.2.3.1 Hjælpemidler

Som led i patientens mobilisering samarbejder ergoterapeuten med fysioterapeuten om vurdering af patientens siddende balance med henblik på, at ergoterapeuten kan udvælge en passende kørestol til patienten (https://pri.rn.dk/Assets/11806/Dokumentation-i-forbindelse-med-maaltagning-og-bestilling-af-koerestol-instruks.docx). Ergoterapeuten udvælger kørestolstype med baggrund i patientens behov for støtte, trykaflastende funktioner og specielt tilbehør eksempelvis kørestolsbord samt ud fra om patienten selv skal køre stolen frem. I tilfælde af at patienten er i risiko for at udvikle tryksår, udvælger ergoterapeuten endvidere en hensigtsmæssig trykaflastende siddepude (10,11). Ergoterapeuten tilpasser kørestolen til patienten og vurderer sammen med patienten, om vedkommende sidder hensigtsmæssigt og behageligt i kørestolen. Patienten instrueres i kørestolens funktioner og manøvrering med henblik på, at patienten bliver så aktiv som mulig og bliver i stand til at færdes selvstændigt i omgivelserne.

Ergoterapeuten vurderer endvidere kontinuerligt patientens behov for andre hjælpemidler som eksempelvis trykaflastende puder, forflytningshjælpemidler, som glidebræt og glidepude, badebænk, gribetang, strømpepåtager og spiseredskaber. Relevante hjælpemidler tilpasses og afprøves i samarbejde med patienten.

 

3.5.2.3.2 Vejledning ved dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke

Hvis ergoterapeuten har vurderet, at patienten har dysfagi med risiko for at fejlsynke mad og drikke, vejleder ergoterapeuten personale og patient om passende mad- og drikkekonsistens samt hensigtsmæssig siddestilling i forbindelse med måltider. Ergoterapeuten udfylder og videregiver endvidere patientinformationsfolder med oplysninger til patient og pårørende (link til folder), hvis relevant. Hvis relevant drøftes tværfagligt, om patienten har behov for sonde-ernæring.

Behandling af dysfagi bygger på national tværfaglig konsensus (9) ekspertvurdering (7) og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter.

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten foranlediger i samarbejde med fysioterapeut og plejepersonale hvordan patienten bedst muligt forflytter sig.

På baggrund af den ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering vejleder ergoterapeuten plejepersonalet i hvordan patienten støttes mest hensigtsmæssigt for at kunne kan deltage aktivt i daglige aktiviteter, som eksempelvis at spise, bade, klæde sig af og på.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende, fysioterapeut, plejepersonale og det kommunale

sundhedspersonale om afklaring af patientens genoptræningsforløb.

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning under indlæggelse er der mulighed for

  • • overflytning til andet sygehus med rehabiliteringsafdeling. Der er forskellige kriterier for henvisning. For yderligere vedrørende dette henvises til PRI eller rehabiliteringsafdelingernes hjemmeside

 

Hvis patienten har behov for videre genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset er der mulighed for

  • • udskrivelse til kommunal genoptræningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til aflastningsplads med genoptræningsplan til almen genoptræning. Visitering foregår via kommunal visitator

  • • udskrivelse til hjemmet med genoptræningsplan.

 

Genoptræningsplaner udarbejdes i samarbejde med fysioterapeut, hvis der er behov for begge dele efter udskrivelse.

 

4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U. ADL-taxonomi - en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter´s förlag

  2. 2. Madsen A et al. (red.). Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard Danmark, 2007.

  3. 3. Fisher, A G. OTIPM - En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012.

  4. 4. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, 2011

  5. 5. http://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/adl-taxonomi

  6. 6. Fisher A G. AMPS Assessment of motor and process skills. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.

  7. 7. Kjærsgaard, A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-conceptet. 1st ed. FADL’s forlag; 2005.

  8. 8. Trapl, M et al. Dysphagia Bedside Screening for Acute-Stroke Patients. The Gugging Swallowing Screen, Stroke, 2007

  9. 9. Sundhedsstyrelsen, National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser, 2015

  10. 10. Dreier H (red), Henriksen M (red). Tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. Hjælpemiddel-instituttet, 2003.

  11. 11. ABSA – et terapeutisk værktøj til tryksårsforebyggelse i den siddende stilling. http://tryksaar.dk/?p=367