Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Multipel sklerose – Instruks ved forundersøgelse eller første indlæggelse

 

Formål

Opretholdelse af ensartet og høj klinisk kvalitet.

 

Definition af begreber

Fremgår af teksten.

 

Beskrivelse

Klinisk undersøgelse

 

 

Anamnesen

(gælder både ved diagnosen og ved senere kontrol)

Hvis der ikke foreligger en sufficient ambulant forundersøgelsesjournal, skal der optages almindelig journal, hvor anamnesen i særlig grad skal lægge vægt på identifikation af attakker i sygehistorien. Det skal noteres hvornår det enkelte attak er startet, hvordan og hvor hurtigt det udviklede sig, varigheden af symptomerne, om der er indtrådt remission og om evt. progression af symptomer over længere tid og naturligvis symptomernes art.

Der skal udspørges om gangdistance, trappegang, finmotorik (nøgler, lynlåse, knapper m.v.), træthed, problemer med overblik, koncentration, opmærksomhed og ’multi taskning’, urgency og inkontinens. Ved genindlæggelse: oplysninger om mellemliggende sygdomsmanifestationer (attakker, remission, progression, funktionsstatus)

Sociale oplysninger er obligatoriske.

 

Objektiv undersøgelse

Der udføres fuld objektiv neurologisk undersøgelse med særlig opmærksomhed på farvesyn, øjenbevægelser, tale, Lhermitte, pronatordrift, finmotorik, gang inkl. hæl-, blind- og tandemgang, og sensibilitetsforstyrrelser, typisk rammende større regioner. Hvis der foreligger en amb. forundersøgelsesjournal, og pt. kun indlægges til lumbalpunktur, skal den objektive beskrivelse indskrænke sig til evt. ændringer siden foregående undersøgelse.

 

 

Paraklinisk diagnostisk undersøgelsesprogram

 

Akut

 

Akut MR er sjældent påkrævet, kun hvis anden (mere) alvorlig sygdom skal udelukkes, f.eks. tumor eller apoplexi, eller hvis symptomerne er så massive, at de kræver omgående intervention med f.eks. metylprednisolon. Akut lumbalpunktur kan komme på tale, hvis encephalitis også er en mulighed.

Ikke-akut

Obligatorisk

MR-skanning af cerebrum og medulla spinalis, med kontrast i henhold til Neuroradiologisk Afdelings standardiserede protokol for undersøgelse for MS. På henvisningen anføres ”MR af cerebrum og medulla spinalis efter MS-protokol.

Spinalvæskeundersøgelse: Rutineanalyser, IgG-index, undersøgelse for oligoklonale bånd. Ved forhøjet leucocyttal i spinalvæsken skal der tages borreliaantistoffer i CSF og serum.

Rutine blodprøver

Hæmatologi, nyre- og levertal, thyreoideascreening,

S-cobolamin. S-vit. D3

Ultralydsmåling af residual-urin, hvis patienten har urgency eller andre neurogene blæreforstyrrelser.

 

Tilvalg

VEP og SEP er ikke obligatoriske, men kan være til hjælp, hvis MR er læsionsfattig, attakker usikkert beskrevne og neurologiske udfald usikre eller ikke til stede. Foruden som hjælp til diagnosen kan VEPtjene til vurdering af sygdomsudbredelsen, hvilket kan være til hjælp, hvis man er usikker på indikationen for immunmodulerende behandling.

 

WR i spinalvæske (ved usædvanlige kliniske præsentationer)

Ved vasculit som diff.diag: CRP,

S-antinucleært antistof (ANA),

S-Anti-ds-DNA,

S-anti-cardiolipin antistoffer,

Anti neutrofil cytoplasma antistof (ANCA). Anti-cardiolipin antistof og Anti-ds-DNA tages på meget bred indikation, navnlig, hvis MR ikke er helt karakteristisk og der f.eks (også) beskrives uspecifikke WM-læsioner .

 

Diagnostiske kriterier

 

Pt. bør opfylde de i 2005 reviderede McDonald-kriterier for MS: Polman C et al. Ann Neurol 2005; 58(6): 840-846. Kriterierne er summeret op i tabellen p. 3. Polmann et al. Diagnostic criteria for MS. 2010 revisions to the McDonald criteria. Ann. Neurol. 2011; 69: 292-302.

Diagnosen skal stilles/bekræftes af speciallæge eller læge fra MS-ambulatoriet.

Information af patienten

 

Grundig men skånsom information af patienten når diagnosen er stillet. For nydiagnosticerede eller ikke-færdigundersøgte patienter: Altid ambulant opfølgning hos speciallæge eller anden betroet læge i MS klinikken snarest efter udskrivelsen eller når undersøgelsesresultater foreligger. Der friholdes altid mindst en ambulant tid om ugen i MS-klinikken til dette formål.

Symptomatisk behandling

Spasticitet

Ved generende, smertefuld eller funktionshæmmende spasticitet forsøges Baklofen 5-25 mg 1-3 gange dgl. med opdosering over uger, eller Sirdalud Retard 6-18 mg dgl. I begge tilfælde individuel dosering og gradvis opdosering.

Fysio- og ergoterapi hos patienter med behov herfor.

Blæren

Ved behandlingskrævende urgency ikke kombineret med betydende resturin, kan der søges behandling med anticholinergt virkende middel f.eks. Detrusitol eller Vesicare.

Ved udskrivelsen

 

Hos nydiagnosticerede eller ikke-færdigdiagnosticerede: Journal til MS-klinikkens sekretær, Ladegårdsgade 5, 10. sal) med henblik på indkaldelse til information og stillingtagen til behandling.

Ved udskrivelse fra sengeafdelingen skal der – som ved enhver afslutning af en patient fra sygehus – tages stilling til, om der er behov for genoptræning. I så fald udfærdiges en genoptræningsplan, som ved indlagte patienter laves af fysioterapeuterne. Nb: de skal adviseres dagen før om at patienten skal tilses på sidste dag mhp. vurdering af dette.

Epikrise skal indeholde relevante oplysninger. Indlægges pt. kun til lumbalpunktur, skal epikrisen være meget kortfattet.

Der skal altid sendes kopi af ambulante forundersøgelser og efterkontroller, der indeholder konklusioner vedr. diagnosen, bilagt MR-beskrivelser og spinalvæskesvar, til Scleroseregistret, Rigshospitalet afsn. 3341 (Panum Inst.), 2100 København Ø.

 

ANVENDTE DIAGNOSER DIFFERENTIALDIAGNOSER

G96.9 Uspecificeret sygdom i CNS

G37.9 Uspecificeret demyeliniserende lidelse

G35.9 MS

G37.3 Myelitis transversa

G36.0 Neuromyelitis optica (Devic)

H46.9 Opticusneuritis

Hvis patienten frikendes for MS og anden neurologisk sygdom, kan Z03.3 anvendes, men i givet fald skal G35.9 anføres som tillægsdiagnose.

 

Referencer

Polman CH, Reingold SC, Edan G, et al. Diagnostic criteria for multiple sclerosis: 2010 revisions to the "McDonald Criteria". Ann Neurol. 2011;69:292-302.