Multipel sklerose – Instruks ved forundersøgelse eller første indlæggelse
Beskrivelse
Klinisk undersøgelse
Anamnesen (gælder både ved diagnosen og ved senere kontrol) | Hvis der ikke foreligger en sufficient ambulant forundersøgelsesjournal, skal der optages almindelig journal, hvor anamnesen i særlig grad skal lægge vægt på identifikation af attakker i sygehistorien. Det skal noteres hvornår det enkelte attak er startet, hvordan og hvor hurtigt det udviklede sig, varigheden af symptomerne, om der er indtrådt remission og om evt. progression af symptomer over længere tid og naturligvis symptomernes art. Der skal udspørges om gangdistance, trappegang, finmotorik (nøgler, lynlåse, knapper m.v.), træthed, problemer med overblik, koncentration, opmærksomhed og ’multitaskning’, urgency og inkontinens samt seksualitet. Ved genindlæggelse: oplysninger om mellemliggende sygdomsmanifestationer (attakker, remission, progression, funktionsstatus) Sociale oplysninger er obligatoriske. |
Objektiv undersøgelse | Der udføres fuld objektiv neurologisk undersøgelse med særlig opmærksomhed på farvesyn, øjenbevægelser, tale, Lhermitte, pronatordrift, finmotorik, gang inkl. hæl-, blind- og tandemgang, og sensibilitetsforstyrrelser, typisk rammende større regioner. Hvis der foreligger en ambulant. forundersøgelsesjournal, og patienten kun indlægges til lumbalpunktur, skal den objektive beskrivelse indskrænke sig til evt. ændringer siden foregående undersøgelse. |
Paraklinisk diagnostisk undersøgelsesprogram
MS specifikke udredning for både diagnosen og differentiel diagnoser | | MR-skanning af cerebrum og medulla spinalis, med kontrast i henhold til Neuroradiologisk afdelings standardiserede protokol for undersøgelse for MS. På henvisningen anføres ”MR af cerebrum og medulla spinalis efter MS-protokol. Spinalvæskeundersøgelse: CSF undersøges for celler, protein, IgG index og ligoklonale bånd. Der tages et ekstra glas, så man ved pleocytose kan undersøge for Borrelia antistof og eventuel viruspakke. Blodprøver: hæmatologi, infektionstal, nyre- og levertal, thyreoideatal, S-cobolamin. S-vit. D3 Ultralydsmåling af residual-urin, hvis patienten har urgency eller andre neurogene blæreforstyrrelser. |
| Tilvalg (efter relevant klinisk/faglig vurdering) | Ved tilstedeværelse af usædvanlige kliniske tegn, mistanke om LETM, ADEM, NMO, anti-MOG syndrom eller den systemiske inflammatoriske tilstand kan følgende tests overvejes/udføres : serum anti-AQP4 og anti-MOG antistof, Lupus antikoagulans, Cardiolipin antistof, β2-glykoprotein antistof, APTT, ANCA, ANA, anti-dsDNA, anti-SSA og/eller –SSB, IgM-RF, ACE, GPA, EGPA, MPA, PAN, HIV, test for syfilis; alt afhængig af klinisk kontekst. Det kan også overvejes om VEP, SEP, ENG/EMG, FDG-PET hvis MR-scanning ikke er helt karakteristisk og der f.eks. (også) beskrives uspecifikke WM-læsioner . |
Diagnostiske kriterier | | Diagnosen stilles ifølge McDonald 2017 kriterierne. (Lancet. Neurol. 2018 Feb;17(2):162-173 Diagnosis of multiple sclerosis: 2017 revisions of the McDonald criteria). Diagnosen skal stilles/bekræftes af speciallæge. Hvis det er en yngre læge i Skleroseambulatoriet., bedes vedkommende konferere med special læge i Skleroseambulatoriet. |
Information af patienten | | Grundig men skånsom informering af patienten når diagnosen er stillet. I forhold til nydiagnosticerede eller ikke-færdigundersøgte patienter, der udskrives fra Neurologisk afdeling., skal der altid bookes tid til ambulant opfølgning hos MS special læge eller anden betroet læge i Skleroseambulatoriet snarest efter udskrivelsen eller når undersøgelsesresultater foreligger. Der friholdes altid mindst en ambulant tid om ugen i Skleroseambulatoriet til dette formål. |
Symptomatisk behandling | Spasticitet: | Ved generende, smertefuld eller funktionshæmmende spasticitet forsøges baklofen, eller tizandin i passende dosis/regime. Klinisk tilstand afgører dosering/hyppighed og evt. behov for optrapning osv. Bør konfereres med læger i Skleroseambulatoriet. Evt. overvejelse om canabinoider foregår i ambulant Regi. Fysio- og ergoterapi hos patienter med behov herfor. |
Neurogene smerter: | Medicin vælges efter den fremherskende type smerte: Trigeminus neuralgi: carbamazepin, lamotrigin. Paroxystiske smerter: carbamazepin, oxcarbazepin Kronisk central neuropatisk smerte: tricykliske antidepressiva, gabapentin, SNRI, pregabalin. |
Blæregener: | Ved hyperaktiv blære: Vesicare, Detrusitol Ved urinretention: Engangskaterisation og hvis patientens retention forbliver, skal Urologisk Afdeling kontaktes mhp. evt. urodynamisk undersøgelse mhp. RIK (Ren Intermitterende Kateterisering) |
Ved udskrivelsen | | Hos nydiagnosticerede eller ikke-færdigdiagnosticerede: Henvisningen til Skleroseambulatoriet med henblik på indkaldelse til information og stillingtagen til behandling. Ved udskrivelse fra sengeafdelingen skal der – som ved enhver afslutning af en patient fra sygehus – tages stilling til, om der er behov for genoptræning. I så fald udfærdiges en genoptræningsplan, som ved indlagte patienter laves af fysioterapeuterne. NB: de skal adviseres dagen før om at patienten skal tilses på sidste dag mhp. vurdering af dette. Epikrise skal indeholde relevante oplysninger. Indlægges patienten. kun til lumbalpunktur, skal epikrisen være meget kortfattet. ANVENDTE DIAGNOSER DIFFERENTIALDIAGNOSER G96.9 Uspecificeret sygdom i CNS G37.9 Uspecificeret demyeliniserende lidelse G35.9 MS G37.3 Myelitis transversa G36.0 Neuromyelitis optica (Devic) H46.9 Opticusneuritis Hvis patienten frikendes for MS og anden neurologisk sygdom, kan Z03.3 anvendes, men i givet fald skal G35.9 anføres som tillægsdiagnose. |
Formål
Opretholdelse af ensartet og høj klinisk kvalitet.
Definition af begreber
Fremgår af teksten.
Referencer:
Lancet. Neurol. 2018 Feb;17(2):162-173 Diagnosis of multiple sclerosis: 2017 revisions of the McDonald criteria.
Link til nNBV: Andre demyeliniserende lidelser i CNS, se i højre side.
