Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Cervikal Epidural Steroid til behandling af discusprolaps i nakken (Standard 2.9.1)

Beskrivelse

Der findes ingen gode kliniske studier, der entydigt peger på, at en behandling er bedre end en anden bl.a. operation, halskrave eller fysioterapi.

En nordjysk undersøgelse fra 2004 påviste at 4/11 = 36 % af patienter, opereret for cervikal diskusprolaps, blev opereret om indenfor 2½ år.

Cervikal epidural steroid er en behandlingsmulighed for udvalgte patienter med diskusprolaps, som synes sikker og med god mulighed for et godt og langvarigt resultat

(Bush K, Hillier S. Outcome of cervical radiculopathy treated with periradicular/epidural corticosteroid injections: a prospective study with independent clinical review. Eur. Spine J 1996; 5: 319 – 325).

Behandlingen tilbydes på Sygehus Vendsyssel i et samarbejde mellem Reumatologisk Afdeling og Anæstesiafdelingen.

De første patienter blev inkluderet i 2002, og i de forløbne 10 år er ca. 30 patienter behandlet. Behandlingsresultaterne er løbende prospektivt opgjort med baselineregistrering (patient- og lægeskema) før første behandling, og med opfølgning efter et år (patientspørgeskema).

De fleste patienter har kun fået en enkelt epidural steroid injektion, enkelte har dog fået 2 – 3 injektioner med 2 – 3 ugers mellemrum. Generelt er det gået patienterne godt. Ingen har fået det værre, og eneste komplikation har været et hæmatom, som svandt uden behandling.

Fra projektstart i 2002 har Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling været klinisk ansvarlig og fra Anæstesiafdelingen overlægerne Niels Ole Klausen, Jakob Schou Kirkegaard sammen med Niels Ribergaard (siden 2008 kun Niels Ribergaard).

INDIKATIONER

Diskusprolaps i nakken med følgende 4 kriterier:

  • • Typisk sygehistorie

  • • Typiske fund ved klinisk undersøgelse

  • • Tydelig prolaps med relevant anatomisk lokalisation, set ved MR-skanning

  • • Gennemgået et kvalificeret ikke-invasivt behandlingsforløb med utilfredsstillende resultat

KONTRAINDIKATIONER

Infektion omkring indstiksområdet.

Ved AK-behandling med Marevan skal ønsket INR-værdi og kontrol heraf, aftales med Niels Ribergaard.

PROCEDURE OG KONTROLFORANSTALTNINGER

Før behandling:

  • • Mulige patienter kan konfereres med Claus Rasmussen for at sikre sig, at de relevante kliniske fund foreligger

  • • Patienten skal orienteres om indgrebet og om de forskellige andre behandlingsmuligheder

  • • Patient- og lægespørgeskema skal udfyldes (opbevares hos sekretær Inge S. Jørgensen)

  • • Lægen dikterer journal samt henvisning til overlæge Niels Ribergaard, og lægesekretær Lone Lukassen orienteres. Henvisningen sendes som brev. Man kan endnu ikke sende henvisningen elektronisk til Anæstesiafdelingen. Henvisningen sendes til Anæstesiafdelingen, Sygehus Vendsyssel med intern post

På henvisningen til Niels Ribergaard anføres:

  • • At det planlagte tidspunkt til epiduralblokaden oplyses telefonisk til sekretær Lone Lukassen på tlf. 40 989.

Lone Lukassen indkalder patienten til indlæggelse på Reumatologisk Afdeling 205A.

  • • På indlæggelsesdagen optager en reumatologisk læge en kort journal med fokus på, om der er noget væsentligt nyt og medicinordinationer

  • • Patienten skal ikke være fastende og må få et let morgenmåltid

  • • OBS: specielle regler for diabetespatienter. (Let morgenmåltid uden mælkeprodukter)

Behandling:

Patienten kaldes fra afdeling 205A til operationsgangen og transporteres i seng. Nervøse patienter kan få Tabl. Diazepam 10 mg, 1 time før indgrebet.

Injektionen foregår, mens patienten sidder foroverbøjet.

Ved ankomsten til operationsgangen (OP) anlægges iv. adgang, og patienten monitoreres (BT, EKG, pulsoximetri).

Med steril teknik og med lokalanalgesi Lidocain 20 mg/ml + Adrenalin opsøges epiduralrummet (normalt C6-C7) med EDK kanyle 18G med LOR-teknik (loss of resistance).

Herefter indsprøjtes Lederspan 20 – 40 mg.

Der påsættes plaster, som kan fjernes efter få timer

Efter behandling:

Patienten lægges i seng og køres til afdeling 205A.

Hvis patienten i øvrigt har det godt, kan han/hun tage hjem efter 4 timer. Enkelte patienter har behov for at overnatte.

Anæstesilægen skriver ordinationer om indlæggelse og eventuelt særlige forholdsregler i patientens journal.

Før første injektion er der med patienten aftalt opfølgning hos reumatolog, enten ved fremmøde hos læge, fysioterapeut eller telefonisk.

Hvis patienten har det godt de første uger efter injektionen, skal der ikke gøres yderligere.

Hvis smerterne består, eller der er mistanke om komplikationer, må patienten henvende sig telefonisk til Reumatologisk Ambulatorium. Claus Rasmussen, eller vagthavende læge, må så beslutte, hvad der videre skal ske. Patienten kan henvende sig telefonisk til Claus Rasmussen de første 3 måneder efter injektionen, hvis der er brug for yderligere behandling bl.a. ekstra injektioner.

Sekretær Inge S. Jørgensen udsender patientspørgeskema efter 1 år.

Både primære læge- og patientskemaer såvel som 1-årsskemaet opbevares hos Inge S. Jørgensen til dokumentation og evt. forskning.

Bivirkninger:

Enkelte kan føle varme i ansigtet dagen efter injektionen.

En enkelt fik hæmatom, som svandt uden behandling.

Infektion og nerveskade er teoretiske risici.