Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

RFA-behandling

Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren

Rasering til RFA af AFLI og venstresidig eller atypisk atrieflagren

Radiofrekvensablation (RFA) af atrieflimren i Kardiologisk Laboratorium

Patientfunktion

Teknikfunktion

Sterilfunktion

Modtagelse af patienten postoperativt – ved atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren

Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflagren, WPW og AVNRT

Rasering til RFA af AFLA, WPW og AVNRT

Radiofrekvensablation PSVT (AVNRT, WPW, AFLA) i Kardiologisk Laboratorium

Patientfunktion

Teknikfunktion

Sterilfunktion

Modtagelse af patienten postoperativt – ved PSVT (AVNRT, WPW, AFLA)

 

Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren

Modtagelse

Atrieflimren patienter vil være set af elektrofysiolog forud for indlæggelse til RFA. Der skal foretages TEE forud for proceduren, hvorfor de almindeligvis møder fastende på forundersøgelsesdagen. TEE har til hensigt at udelukke tromber i venstre atrium. Patienten skal være 6 timers fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser) forinden TEE. Skal radiofrekvensablationen foregå en mandag, vil TEE blive foretaget på lejet umiddelbart forud for ablationen (må være 1 døgn gammel). Alle atrieflimren patienter skal have lavet CT af cor, hvilket foregår i rtg afdelingen. Der er ingen forberedelse hertil, og patienten kan selv gå ned i røntgenreceptionen og sige sit CPR nr. og bliver ledt videre derfra. Har patienten tidligere faet lavet CT cor skal der ikke laves en ny. Nogle patienter tilbydes CRYO-ablation. Der er ikke behov for CT forud for CRYO-ablation. Journalskrivende læge skriver journal, sørger for at medicin ligges i Opus og tager stilling til INR værdien i forhold til indgrebet og fremordinerer marevan til patienten. Journalskrivende læge informerer patienten om proceduren og risici.

Risikoen for alvorlige komplikationer er 2-3%. Mulige komplikationer:

  • • Hæmatom ved indstikstedet.

  • • Embolier

  • • Tamponade

  • • Pneumothorax

  • • Lungevenestenose

  • • Esophagoatrial fistel

 

Modtagersygeplejerske

  • • Informerer om indlæggelsesforløbet, proceduren og følger op på informationerne, samt gør patienten klar til RFA den efterfølgende dag

  • • Blodprøver ligger i profil i LABKA og er forudbestilt af sekretær

  • • BAC test svar skal være klar på undersøgelsesdagen

  • • Ekg, urinstiks, tp, højde, vægt og blodtryk skal være tages på forundersøgelsesdagen og sygeplejersken skal reagere på afvigende værdier

  • • Patienten skal raseres på forundersøgelsesdagen (se nederst i dokumentet), og det skal gøres af sygeplejersken. Ved mandags patienterne må det gores på undersøgelsesdagen

  • • Tale med patienten om evt. lejringsproblemer(ligge lang tid pa ryggen), og er der tiltag, vi kan gøre inden proceduren for at lindre

  • • Vurderer patienten cerebrale status præoperativt, idet vi skal være opmærksomme på evt. ændring af cerebral status efter RFA

Når alle forberedelser til RFA behandlingen er afklarede går patienten på orlov til næste dags morgen. Patienten som skal behandles for afli vil typisk være nr. 1 på programmet, og møder på procedure dagen kl. 6.45 mhp akut INR måling inden proceduren. Alternativ til orlov kan patienthotellet overvejes.

 

Aftaler med patienten inden han går på orlov:

  • • Tage bad hjemmefra på procedure dagen

  • • Måle tp hjemme, hvis de selv har mulighed herfor

  • • Aftale hvilken morgenmedicin patienten tager hjemmefra (almindeligvis undlades diuretika og antidiabetika)

  • • Patienten skal være 6 timers fastende for fast føde og mælkeprodukter, og 2 timer for væske. Patienten kan med fordel tage sig et par glas vand eller saft, når han står op om morgenen sammen med sin medicin

OBS: Mandagspatienter skal være 6 times fastende for både fast føde og væske pga. der laves TEE på lejet forud for proceduren. Mandagspatienterne skal derfor ikke tage morgenmedicin eller have præ.

 

Angående AK behandling

INR skal have ligget mellem 2-3 minimum i 4 uger forud for indlæggelsen. Der skal foreligge ugentlige målinger, som patienten skal medbringe ved forundersøgelsen. På procedure dagen skal INR være ≤ 3 og der skal foreligge ny akut INR måling denne dag. Hvis INR ikke ligger mellem 2-3 på forundersøgelsesdagen konfereres behandlingen med journalskrivende læge, som træffer beslutning om videre behandling. Har INR været under 2.0 i løbet af de sidste 4 uger laves en lægefaglig vurdering om proceduren skal udskydes. Hvis der er behov for at give konakion grundet for høj INR, skal INR kontrolleres samme dag, for med sikkerhed at nå behandlings mål inden proceduren.

 

På undersøgelsesdagen

  • • Akut INR

  • • Patienten er fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser)

  • • Har været i bad og fået rent tøj

  • • Temperatur er kontrolleret

  • • Ingen makeup eller neglelak

  • • Som præmedicin gives 1 gr. Pamol

  • • Der anlægges en rød venflon i højre hånd

  • • Vanlig medicin

Hvis patienten har en pacemaker opsættes antibiotika (Præmedicinering ved elektrofysiologiske indgreb) sammen med præmedicin.

 

Særlig ved diabetikere

- Diabetes patienter skal have GIK drop (GIK-drop) pga. proceduren er længere end 2 timer

Der anlægges en ekstra venflon.

 

Udskrivelsesdagen

  • • Medicinsk behandling gennemgås ved udskrivelse, almindeligvis forsætter patienten med marevan behandling

  • • Der tages ekg, samt kontrol af BT og tp

  • • Lysken observeres og der påsættes et nyt plaster, fodpuls kontrolleres

  • • Patienten informeres om indkaldelse til ambulante kontrol efter 3 mdr. samt 2 gange R-test

 

Informeres om fysiske forholdsregler

Målet er at undgå problemer med lysken:

Sygemelding 4-7 dage efter proceduren, afhængig af hvor fysisk krævende arbejdet er.

Bilkørsel genoptages efter 2 dage.

Undgå tunge løft i 2 dage, max 4 kg.

Undgå krævende sport 3-4 uger.

Ingen svømmehal i 2 uger.

Får patienten problemer med hæmatomdannelse, blødning eller smerter i benet efter udskrivelse skal de kontakte læge eller ringe og tale med Kardiologisk afsnit S1.

 

Forholdsregler ved recidiv

Det er normalt med gentagne anfald af atrieflimren indenfor de første 3 mdr. Inden den første ambulante kontrol ved 3 mdr., skal patienten:

Hvis patienten har det godt, må han gerne se an i 4-8 timer derhjemme. Hvis der fortsat er AFLI efter de 4-8 timer skal patienten henvende sig pr telefon til afd. S1. Ved fortsat AFLI skal patienten ind og dc-konverteres. Vi laver en aftale med patienten om at møde i modtagelsen, forvagt og modtagelse skal informeres. Det er vigtigt indenfor de første 3 mdr, så vidt det er muligt, at patienten forholdsvis hurtigt kommer over i sin normal hjerterytme igen efter RFA (fx ved dc-konvertering) da dette vil erfaringsmæssigt øge sandsynligheden for bedre prognose efter RFA.

Har patienten et andet hjemsygehus end Aalborg Sygehus kan forvagt lave aftale med hjemsygehuset om DC konvertering og give patienten besked herpå.

 

Rasering til RFA af AFLI og venstresidig eller atypisk atrieflagren

Billede 74

 

Radiofrekvensablation (RFA) af atrieflimren i Kardiologisk Laboratorium

 

Patientfunktion

Teknikfunktion

Sterilfunktion

Patientfunktion

Inden proceduren:

  • • Modtage og identificere patienten

  • • Identifikation af patienten dokumenteres på ablationsskemaet. Det er vigtigt at patienten er velinformeret om behandlingen og om vigtigheden af at ligge stille under proceduren

  • • CARTO-pads placeres på ryg og thorax. Der tilkobles grønne ledninger til pads på ryggen, og gule ledninger til pads på thorax. CARTO-pads skal placeres indenfor et afgrænset område, som kan ses på CARTO-skærmen. DC-pads skal placeres svarende til atriernes placering, dvs. midt på thorax og tilsvarende midt bag på ryggen (se tegning på væggen)

  • • Lysken klargøres i begge sider

  • • Patienten monitoreres med 12 aflednings EKG, nasal ilt, BT-manchet og saturationsmåler

  • • Neutralplade sættes på højre skulder og forbindes til Stockert

  • • Patienten lejres godt, vær opmærksom på at benene ikke eleveres før efter venepunktur

  • • Hvis patienten har brug for pude under benene, kan det tilbydes, når alle sheats er anlagt.

  • • Højre arm lejres på ”slikkepind” og venstre arm i skål

  • • Venflon kontrolleres og NaCl iso 500 ml sættes op

  • • ACT- måling klargøres; 500 ml NaCl iso sættes op med tilslutning til et ”blinklys”, sættes fast

  • • på lejet, og tilkobles via steril forlængerslange til 7 fr. venesheat

  • • Indgift af haldid indledes ifølge protokol, dette noteres på medicin/observationsskemaet. Ca. 50-80 % af den beregnede dosis skal være givet inden transseptal punktur. BT OG saturation måles ca. hvert 10. minut, eller oftere, hvis dette vurderes.

  • • Patienten tilbydes at lytte til musik

  • • Medvirke til Time Out

 

Under proceduren:

  • • Der gives Heparin umiddelbart efter transseptal punktur, efter ordination af lægen. Det er en god ide, at trække 5000 IE Heparin op og være klar til at give den dosis, som lægen ordinerer. Vær opmærksom på BT før og efter transseptal punktur

  • • Der måles ACT hver ½ time efter indgift af 5000 IE Heparin iv. Act skal ligge mellem 200 300

  • • ACT-måling; Til ”blinklyset” er der tilsluttet en 30 ml Luerlock sprøjte på 2. eller 3. blinklys. Via denne sprøjte trækkes blod tilbage. Der sættes en 2 ml sprøjte på det første ”blinklys”, hvorfra der trækkes veneblod til ACT. Blodet i Luerlock sprøjten gives tilbage til patienten. Der skylles godt igennem med den tilsluttede NaCl iso

  • • Det er vigtigt, at patienten føler sig godt afslappet og smertedækket

  • • VAS-score kan evt. benyttes

  • • Lægen orienteres løbende om ændringer i patientens tilstand. Den smertestillende medicin gives i samarbejde med den behandlende læge

 

Efter proceduren:

  • • Ved anvendelse af 8 fr.sheath og 12 fr.sheath, komprimeres indstikstedet min. 15 minutter fra det øjeblik sygeplejersken overtager opgaven fra operatøren

  • • Patienten informeres om, at han må spise og drikke med det samme og at han skal være TL i 3 timer

  • • Patienten skal ligge stille i sengen med hovedet i puden og begge ben i ro. Må få hovedet eleveret vha. fjernbetjeningen til sengen

  • • Patienten kører i afd. S1 uden følge, koordinatoren på S1 kontaktes inden patienten kører fra rummet, så modtagersygeplejersken er klar til at inspicere indstikstedet. Hvis pt. har fået lavet DC-konvertering, følges pt. i afdelingen

  • • Sederingsskema lægges i journal

Teknikfunktion

  • • Alt teknisk udstyr tændes i forrummet og i på stuen;

  • • Forrum: Der skal tændes for; PRUKA, røntgen, CARTO og stimulatoren

  • • Stockert tændes efter vejledning

  • • Der skal lægges navn ind i PRUKA og røntgen, og disketten med patientens CT-scanning sættes I CARTO

  • • Stimulatoren indstilles til at kunne pace med 600 ms, husk altid at tjekke, at der kan paces

  • • Følgende papirer gøres klar; ablationsprotokol, gult registreringsark og medicin- /observationsskema. Det sættes en patientlabel i registreringsmappen

  • • Assistere sterilsygeplejersken med udpakning

  • • Der tilsættes 7500 IE Heparin til en 3 l NaCl

  • • Sikre at CARTO-magneten er korrekt placeret under lejet

  • • Placere elektrodekablerne i diverse bokse for enden af lejet (se vejledning)

  • • Tekniksygeplejerske klargør konferencetelefoner

  • • Under proceduren er tekniksygeplejersken ansvarlig for at betjene det tekniske udstyr

  • • Foretage Time Out inden procedurestart og dokumentere dette på ablationsskemaet

  • • ”Save”- knappen aktiveres, hele proceduren gemmes

  • • Der printes et start og slut ekg ud (hastighed 50)

  • • Sende røntgenbilleder i PACS

  • • Der skal laves backup af CARTO-proceduren på en dvd. Herefter deletes patienten i CARTO

Sterilfunktion

Til en AFLI-ablation er det meget forskelligt, hvad den enkelte læge anvender af udstyr. Men

følgende kan findes frem til alle procedurerne;

1 ablationspakke.

1 stk. 6 fr sheat.

1 stk. 7 fr sheat.

Tryktransducer.

1000 ml heparinvand.

1-2 stk. lidokain 10 mg/ml.

Forlængerslange til ACT-måling.

Forlængerslange til 3 l NaCl.

Hvad der ellers skal bruges er afhængig af den enkelte læge, og det er en god ide at vente med at pakke yderligere ud, indtil man ved, hvem der kommer på stuen på dagen.

Hvad der i øvrigt skal pakkes ud til ablationen, afhænger af, hvad den enkelte læge ønsker.

Generelt gælder det altid, at der ingen katetre pakkes ud før der er lagt sheats.

 

Modtagelse af patienten postoperativt –ved atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren

  • • Lysken observeres for blødning og hæmatom straks efter ankomst og herefter min. hver ½ time i de 3 timer patienten er TL. Der tages handling på evt. blødning eller hæmatom. Ved blødning komprimeres der igen min. 15 minutter

  • • Patienten sættes på tele ved retur i afsnittet

  • • Patienten må spise og drikke umiddelbart efter proceduren

  • • Patienten er TL 3 timer postoperativ

  • • Fodpuls

  • • Blodtryk kontrolleres ved ankomst og efter en halv time

  • • Obs rygsmerter

  • • Obs brystsmerter

  • • Obs esophagusskade ->brystsmerter, feber og evt. synkebesvær

  • • Obs tegn pa tamponade, bliver patienten kold perifert, dyspnøisk, hæmodynamisk påvirket, urolig og evt. cerebralt påvirket skal der reageres herpå og bagvagt tilkaldes med henblik på akut EKKO

  • • Obs cerebral status postoperativ, og tegn på emboli i forbindelse med proceduren

 

Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflagren, WPW og AVNRT

 

Modtagelse

Patienter er vurderet af en elektrofysiolog forud for indlæggelsen, men har ikke nødvendigvis

talt med denne.

Journalskrivende læge skriver journal, sørger for at medicin ligges i Opus.

Atrieflagren patienter skal være i Antikoagulationsbehandling med enten Marevan eller

Pradaxa. Se venligst afsnit omkring ak behandling nedenfor.

Journalskrivende læge informerer patienten om proceduren og risici.

Patienten skal have lavet en EKKO inden proceduren (Der er ingen forældelsesfrist).

 

Risikoen for alvorlige komplikationer er 1-2 %. Mulige komplikationer omfatter:

  • • Hæmatom ved indstiksstedet

  • • Smerter i brystet

  • • Tamponade

  • • Atrio-ventrikulart blok og kan medføre risiko for pacemakerbehov

 

Modtagersygeplejerske

  • • Informerer om indlæggelsesforløbet, proceduren og følger op på informationerne, samt gør patienten klar til RFA den efterfølgende dag

  • • Blodprøver ligger i profil i LABKA og er forudbestilt af sekretær. Disse svar vurderes af sygeplejersken, og hun kontakter læge ved observation af skæve værdier

  • • BAC test skal være klar på procedure dagen

  • • Urinstiks, tp, højde, vægt og blodtryk skal være taget på forundersøgelsesdagen og sygeplejersken skal reagere på afvigende værdier

  • • Patienten skal raseres ved forundersøgelsen efter nedenstående tegning. Dette skal gøres af sygeplejersken. Ved mandags patienterne må det gøres på procedure dagen. OBS WPW-pt med meget hår på brystet, skal raseres som ved AFLI

  • • Tale med patienten om evt. lejringsproblemer, og om der er tiltag, vi kan gøre inden proceduren

  • • Vurdere patienten cerebrale status præoperativt, idet vi skal være opmærksomme på evt. ændring af cerebral status efter RFA

Når alle forberedelser til RFA er afklaret går patienten på orlov til næste dags morgen.

Alternativ til orlov kan patienthotellet overvejes. Patient som er nr. 1 møder typisk kl. 6.45 for at få taget ny INR, nr. 2 møder kl. 8.00.

 

Aftaler med patienten inden han går på orlov:

  • • tage bad hjemmefra på procedure dagen

  • • måle tp hjemme, hvis de selv har mulighed herfor

  • • aftale hvilken morgenmedicin patienten tager hjemmefra på procedure dagen (almindeligvis undlades diuretika, antidiabetika, Pradaxa, og efter lægens ordinationer kan antiarytmika være pauseret)

  • • Patienten skal være 6 timers fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser) for fast føde og mælkeprodukter, og 2 timer for væske. Patienten kan med fordel tage noget vand eller saft når han står op om morgenen sammen med sin medicin

AFLA:

  • • Må gerne tage morgenmedicin (% vanddrivende, antidiabetika og Pradaxa)

WPW/AVNRT/FAT/EAT/VES:

  • • Stillingtagen til antiarytmika af elektrofysiolog

  • • Hovedregel pause med antiarytmika 5 dage før procedure

 

Angående AK behandling hos atrieflagren patienter

Marevan: INR skal have ligget mellem 2-3 minimum i 4 uger forud for indlæggelsen. Der skal

foreligge ugentlige målinger, som patienten skal medbringe ved forundersøgelsen.

På undersøgelsesdagen skal INR være ≤ 3 og der skal hos patient nr. 1 foreligge en akut INR

måling samme morgen. Patient nr. 2 skal have taget fremskyndet INR kl. 7.45.

Hvis INR ikke ligger mellem 2-3 på forundersøgelsesdagen konfereres behandlingen med

journalskrivende læge, som træffer beslutning om videre behandling.

Hvis der er behov for at give konakion, skal INR kontrolleres samme dag, for med sikkerhed at

nå behandlingsmålet inden proceduren.

Pradaxa, Xaralto og Eliquis (NOAC): Ved NOACs behandling skal man sikre sig, at patienten har indtaget medicinen i 3 uger. Det er meget vigtigt, at der ikke er glemt en tablet og patienten må ikke tage Pradaxa, Xaralto eller Eliquis om morgenen på procedure dagen. Aftendosis dagen før indgrebet indtages som vanligt. NOAC behandlingen genoptages samme aften efter RFA.

 

På undersøgelsesdagen

  • • INR kontrolleres kun på undersøgelsesdagen såfremt patienten er i Marevan behandling.

  • • Patienten er fastende som beskrevet

  • • Har været i bad og fået rent tøj

  • • Temperatur er kontrolleret

  • • Ingen makeup eller neglelak

  • • Der anlægges en venflon - højre hånd (Så stor som muligt)

  • • Som præmedicin gives 1 gr. Pamol

  • • Vanlig medicin

Hvis patienten har en pacemaker opsættes antibiotika (Præmedicinering ved elektrofysiologiske indgreb) sammen med præmedicin.

 

Særlig ved diabetikere

  • • Diabetes patienter skal have GIK drop (GIK-drop) ved procedure længere end 2 timer – skal sættes til venflon i venstre hånd

  • • Der anlægges en ekstra venflon

 

Udskrivelsesdagen

  • • Medicinsk behandling gennemgås ved udskrivelse. Hvis patienten er i antikoagulationsbehandling fortsættes almindeligvis med denne

  • • Er der ablateret på venstresidige kamre skal der gives magnyl 150 mg i en måned efter proceduren medmindre patienten er i AK behandling

  • • Der tages et ekg, samt kontrol af BT og tp

  • • Lysken observeres og der pasåttes et nyt plaster, fodpuls kontrolleres

  • • Almindeligvis er der ingen ambulante kontroller

  • • Ved recidiv skal patienten kontakte egen læge.(Da succesraten ved behandling af disse arytmier er meget høj)

 

Informeres om fysiske forholdsregler:

Målet er at undgå problemer med lysken:

  • • Sygemelding 4-7 dage efter proceduren, afhængig af hvor fysisk krævende arbejdet er

  • • Bilkørsel frarådes 2 dage efter proceduren

  • • Undgå tunge løft i 2 dage, max 4 kg

  • • Undgå krævende sport i 3-4 uger

  • • Ingen svømmehal/karbad i to uger

Får patienten problemer med hæmatomdannelse, blødning eller smerter i benet efter udskrivelse skal de kontakte læge eller ringe og tale med Kardiologisk Afsnit S1.

Rasering til RFA af AFLA, WPW og AVNRT

 

C:\Users\bpsamb\Desktop\Unavngivet.png

 

Radiofrekvensablation PSVT (AVNRT, WPW, AFLA) i Kardiologisk Laboratorium

 

Patientfunktion

Teknikfunktion

Sterilfunktion

Patientfunktion

Før proceduren

  • • Modtage patienten

  • • Identificere patienten

  • • Identifikation af patient dokumenteres på ablationsskemaet

  • • Informere patienten

  • • God lejring af patienten - vær opmærksom på ikke at elevere benene for meget, da det kanvanskeliggøre venepunktur

  • • Klargøre lysken i begge sider

  • • Monitorere patienten

  • • Højre arm på ”slikkepind” og venstre i skål

  • • 12 afledningers ekg

  • • Neutral-pladen sættes på højre/venstre thoraxhalvdel eller venstre skulder og forbindes med stockert

  • • Blodtrykmanchet på venstre arm og saturationsmåler på højre arm

  • • Venflon kontrolleres

  • • Evt. O2 nasalt

  • • Inf. Isoprenalin klargøres inden proceduren (se blandingsvejledning, gælder ikke til AFLA pt.)

  • • Tilbyde patienten afslappende musik via Maysound musikafspiller

  • • Det er vigtigt at patienten føler sig godt tilpas, og er velinformeret om undersøgelsesforløbet samt vigtigheden af at forholde sig roligt og ligge stille under proceduren

  • • Bekræfte overfor operatøren, at medfølgende oplysninger er i overensstemmelse med patientens identitet og dokumentere dette på ablationsskemaet

  • • Medvirke ved Time Out

 

Under proceduren

  • • Inj. Heparin / iv efter ordination når selve ablationen begynder

  • • Pga. undersøgelsens karakter og risiko for displacering af katetre bør samtale med patienten under proceduren mindskes så meget som muligt

  • • Der skal være ro på stuen, når selve diagnosticeringen og behandlingen foregår

  • • Ved AFLA-ablation, skal der i god tid gives iv morfin +iv dormicum - føres på observationsskema, hvor BT og saturation også noteres

 

Efter proceduren

  • • Komprimering af indstikssteder

  • • Forbinding påsættes efter hæmostase

  • • VIPS-ark udfyldes (patienten skal være TL i 3 timer, må spise og drikke med det samme)

  • • Patienten informeres om resultatet af lægen

 

Referencer

Instruks i PRI: Forebyggelse af forveksling ved kirurgiske/invasive indgreb i Kardiologisk

Laboratorium

Teknikfunktion

Før proceduren

  • • Assistere sterilsygeplejersken med udpakningen - gerne før patienten kommer på stuen

  • • Prucka-skærmene tændes (se PRI)

  • • Lægge patientdata ind i røntgen

  • • Stimulatoren tændes (se PRI)

  • • Stockert apparatet tændes (se PRI)

  • • Følgende papirer klargøres med pt. label:

  • • Ablationsprotokol

  • • Gult registreringsskema

  • • Label i ablationsmappen med studynr.

  • • Elektrode-kablerne placeres i prucka-boksene

  • • Bekræfte overfor operatøren, at alt relevant udstyr er tilgængeligt og dokumentere dette på ablationsskemaet

  • • Foretage Time Out inden procedurestart og dokumentere dette på ablationsskemaet

 

Under proceduren

  • • Tekniksygeplejersken er i forrummet for at betjene stimulator og prucka

  • • Der printes et base-line ekg ud (hastighed 50), herefter laves ekg-udskrift og målinger efter aftale med lægen

  • • ”Save” knappen aktiveres – hele proceduren gemmes

  • • Der skal være ro i forrummet for at optimere kommunikationen mellem læge og sygeplejerske

 

Efter proceduren

  • • Der printes slut ekg ud (hastighed 50), når undersøgelsen/behandlingen er afsluttet

  • • Sederingskema skal lægges i journalen

Sterilfunktion

  • • 1 abl-fys pakke

  • • 1 liter Heparin-saltvand

  • • 1 håndtag

  • • Klorhexidinsprit

  • • 2 x 20 ml Lidokain 10 mg / ml

Anvendelsen af sheaths og katetre kan variere afhængig af lægen og den pågældende undersøgelse, så spørg altid før der pakkes ud!

Generelt gælder det altid, at der ingen katetre pakkes ud, før der er lagt sheaths.

 

Modtagelse af patienten postoperativt - ved PSVT (AVNRT, WPW, AFLA)

  • • Patienten kommer på telemetri

  • • Patienten må spise og drikke umiddelbart efter proceduren

  • • Patienten er TL 3 timer postoperativ

  • • Lysken observeres for blødning og hæmatom

  • • Fodpuls

  • • Blodtryk kontrolleres ved ankomst og efter en halv time

  • • Obs rygsmerter

  • • Obs brystsmerter

  • • Obs tegn pa tamponade, bliver patienten kold perifert, dyspnøisk, hæmodynamisk påvirket, urolig og evt. cerebralt påvirket skal der reageres herpå og bagvagt tilkaldes med henblik på akut EKKO

  • • Obs cerebral status postoperativ, og tegn på emboli i forbindelse med proceduren