Ablation for hjerterytmeforstyrrelser
Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren
Rasering til RFA af AFLI og venstresidig eller atypisk atrieflagren
Radiofrekvensablation (RFA) af atrieflimren i Kardiologisk Laboratorium
Patientfunktion
Teknikfunktion
Sterilfunktion
Modtagelse af patienten postoperativt – ved atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren
Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflagren, WPW og AVNRT
Rasering til RFA af AFLA, WPW og AVNRT
Radiofrekvensablation PSVT (AVNRT, WPW, AFLA) i Kardiologisk Laboratorium
Patientfunktion
Teknikfunktion
Sterilfunktion
Modtagelse af patienten postoperativt – ved PSVT (AVNRT, WPW, AFLA)
Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren
Modtagelse
Atrieflimren-patienter vil være set af en elektrofysiolog forud for indlæggelse til RFA. Der skal foretages TEE forud for proceduren, hvorfor de almindeligvis møder fastende på forundersøgelsesdagen. TEE har til hensigt at udelukke tromber i venstre atrium. Patienten skal være 4 timers fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser) forinden TEE. Skal radiofrekvensablationen foregå en mandag, vil TEE blive foretaget på lejet umiddelbart forud for ablationen (må være 1 døgn gammel). Journalskrivende læge skriver journal, sørger for at medicin lægges i EPJ og tager stilling til AK-behandling i forhold til indgrebet. Journalskrivende læge informerer patienten om procedure og risici.
Risikoen for alvorlige komplikationer er 2-3%. Mulige komplikationer:
Modtagersygeplejerske
• Informerer om indlæggelsesforløbet, proceduren og følger op på informationerne, samt gør patienten klar til RFA den efterfølgende dag
• Blodprøver ligger i profil i LABKA, og er forudbestilt af sekretær
• BAC test svar skal være klar på undersøgelsesdagen
• Ekg, temp., højde, vægt og blodtryk skal være tages på forundersøgelsesdagen og sygeplejersken skal reagere på afvigende værdier
• Patienten skal raseres på forundersøgelsesdagen (se nederst i dokumentet), og det skal gøres af sygeplejersken. Ved mandagspatienterne må det gøres på undersøgelsesdagen
• Tale med patienten om evt. lejringsproblemer(ligge lang tid pa ryggen), og er der tiltag, vi kan gøre inden proceduren for at lindre
• Vurderer patienten cerebrale status præoperativt, idet vi skal være opmærksomme på evt. ændring af cerebral status efter RFA
Når alle forberedelser til RFA-behandlingen er afklarede går patienten på orlov til næste dags morgen. Patienten møder på proceduredagen kl. 07.30 mhp. POCT INR-måling inden proceduren såfremt de er i Vitamin K antagonist behandling (Marevan). Informeres om, at der kan være en del ventetid.
Aftaler med patienten inden han går på orlov:
• Tage bad hjemmefra på proceduredagen
• Måle temp. hjemme, hvis de selv har mulighed herfor
• Aftale hvilken morgenmedicin patienten tager hjemmefra (almindeligvis undlades diuretika og antidiabetika)
• Patienten skal være 6 timers fastende for fast føde og mælkeprodukter, og 2 timer for væske. Patienten kan med fordel tage sig et par glas vand eller saft, når han står op om morgenen sammen med sin medicin
Obs! Mandagspatienter skal være 6 times fastende for både fast føde og væske pga. der laves TEE på lejet forud for proceduren. Mandagspatienterne skal derfor ikke tage morgenmedicin eller have præ.
Angående AK-behandling
Patienter i behandling med NOAC skal have været i behandling i minimum 3 uger forud for behandlingen.
Hvis patienten er i behandling med vitamin k antagonist (Marevan):
INR skal have ligget mellem 2-3 minimum i 4 uger forud for indlæggelsen. Der skal foreligge ugentlige målinger, som patienten skal medbringe ved forundersøgelsen. På proceduredagen skal INR være ≤ 3 og der skal foreligge ny akut INR-måling denne dag. Hvis INR ikke ligger mellem 2-3 på forundersøgelsesdagen konfereres behandlingen med journalskrivende læge, som træffer beslutning om videre behandling. Har INR været under 2.0 i løbet af de sidste 4 uger laves en lægefaglig vurdering om proceduren skal udskydes. Hvis der er behov for at give Konakion grundet for høj INR, skal INR kontrolleres samme dag, for med sikkerhed at nå behandlings mål inden proceduren.
På undersøgelsesdagen
• POCT INR hvis patienten er i Marevan-behandling
• Patienten er fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser)
• Har været i bad og fået rent tøj
• Temperatur er kontrolleret
• Ingen makeup eller neglelak
• Som præmedicin gives 1 gr. Pamol
• Der anlægges en rød eller grøn venflon i højre hånd
• Medicin efter aftale
Hvis patienten har en pacemaker eller en mekanisk aorta-/mitralklap, opsættes antibiotika (Præmedicinering ved elektrofysiologiske indgreb) sammen med præmedicin.
Særlig ved diabetikere
Diabetespatienter skal have GIK-drop.
Der anlægges ekstra venflon.
Udskrivelsesdagen
• Patienterne bliver som udgangspunkt udskrevet samme dag
• Medicinsk behandling gennemgås ved udskrivelse, almindeligvis forsætter patienten med Marevan behandling indtil 3 måneders kontrol.
• Der tages ekg, samt kontrol af BT og temp.
• Lysken observeres og der påsættes et nyt plaster, fodpuls kontrolleres
• Patienten informeres om indkaldelse til ambulante kontrol efter 3 mdr., samt 2 gange R-test
Informeres om fysiske forholdsregler
Målet er at undgå problemer med lysken:
• Sygemelding 4-7 dage efter proceduren, afhængig af hvor fysisk krævende arbejdet er.
• Bilkørsel genoptages efter 2 dage.
• Undgå tunge løft i 2 dage, max 4 kg.
• Undgå krævende sport 3-4 uger.
• Ingen svømmehal i 2 uger.
Får patienten problemer med hæmatomdannelse, blødning eller smerter i benet efter udskrivelse skal de kontakte læge eller ringe og tale med Kardiologisk afsnit S1.
Forholdsregler ved recidiv
Det er normalt med gentagne anfald af atrieflimren indenfor de første 3 mdr.
Inden den første ambulante kontrol ved 3 mdr., skal patienten:
Hvis patienten har det godt, må han gerne se an i 4-8 timer derhjemme. Hvis der fortsat er AFLI efter de 4-8 timer skal patienten henvende sig til egen læge eller vagtlægen mhp indlæggelse og DC-konvertering. Det er vigtigt indenfor de første 3 mdr., så vidt det er muligt, at patienten forholdsvis hurtigt kommer over i sin normal hjerterytme igen efter RFA (fx ved DC-konvertering), da dette erfaringsmæssigt vil øge sandsynligheden for bedre prognose efter RFA.
Har patienten et andet hjemsygehus end Aalborg Sygehus kan forvagt lave aftale med hjemsygehuset om DC-konvertering og give patienten besked herpå.
Rasering til RFA af AFLI og venstresidig eller atypisk atrieflagren
Radiofrekvensablation (RFA) af atrieflimren i Kardiologisk Laboratorium
Patientfunktion
Teknikfunktion
Sterilfunktion
Patientfunktion
Inden proceduren
• Læs henvisning og relevant information om patienten i NordEPJ
• Test af udstyr: Defibrillator, ilt og sug
• Klargør lejet og find relevante remedier frem til monitorering af patienten mm.
• Klargør NaCl drop og relevant medicin
• Modtag og identificer patienten
• Identifikation af patienten dokumenteres på ablationsskemaet. Det er vigtigt at patienten er velinformeret om behandlingen og om vigtigheden af at ligge stille under proceduren
• CARTO-pads placeres på ryg og thorax. Der tilkobles grønne ledninger til pads på ryggen, og gule ledninger til pads på thorax. CARTO-pads skal placeres indenfor et afgrænset område, som kan ses på CARTO-skærmen. DC-pads skal placeres svarende til atriernes placering, dvs. midt på thorax og tilsvarende midt bag på ryggen (se tegning på væggen)
• Lysken klargøres i begge sider
• Patienten monitoreres med 12-aflednings ekg, BT-manchet, saturationsmåler og nasal ilt ved behov
• Neutralplade sættes på højre side af thorax lige under armhulen og forbindes til Stockert
• Patienten lejres godt, vær opmærksom på at benene ikke eleveres før efter venepunktur
• Hvis patienten har brug for pude under benene, kan det tilbydes, når alle sheaths er anlagt
• Højre arm lejres på ”slikkepind” og venstre arm i skål
• Venflon kontrolleres og NaCl iso 500 ml sættes op
• ACT- måling klargøres; 500 ml NaCl iso sættes op med tilslutning til 2x 3-vejshaner, sættes fast på lejet, og tilkobles via steril forlængerslange til 7 fr. Venesheath (ved CRYO) eller 12 fr. Venesheath ved RFA-behandling
• Indgift af Fentanyl indledes ifølge protokol, dette noteres på medicin/observationsskemaet. Ca. 50-80 % af den beregnede dosis skal være givet inden transseptal punktur. BT og saturation måles ca. hvert 10. minut, eller oftere, hvis dette vurderes
• Patienten tilbydes at lytte til musik
Under proceduren
• Der gives Heparin umiddelbart efter transseptal punktur, efter ordination af lægen. Det er en god ide at trække 5000 IE Heparin op og være klar til at give den dosis, som lægen ordinerer. Vær opmærksom på BT før og efter transseptal punktur
• Der måles ACT hvert 20. min. efter indgift af 5000 IE Heparin i.v. ACT skal ligge mellem 200-300
• ACT-måling; Der tilsluttet en 30 ml Luerlock sprøjte på den første 3-vejshane. Via denne sprøjte trækkes blod tilbage. Der sættes en 2 ml sprøjte på den anden 3-vejshane, hvorfra der trækkes veneblod til ACT. Blodet i Luerlock sprøjten gives tilbage til patienten. Der skylles godt igennem med den tilsluttede NaCl iso
• Det er vigtigt, at patienten føler sig godt afslappet og smertedækket
• VAS-score kan evt. benyttes
• Vigtigt at informere lægen ved BT-ændringer eller anden ændring i patientens tilstand
• Lægen orienteres løbende om ændringer i patientens tilstand. Den smertestillende medicin gives i samarbejde med den behandlende læge
Efter proceduren
• Ved anvendelse af sheaths på 8,5 eller derover komprimeres indstiksstedet min. 15 minutter, ellers kun 10 min.
• Patienten informeres om, at han må spise og drikke med det samme og at han skal være TL i 3 timer medmindre der er brugt sheaths under 8,5 french eller lukket med ProGlide sutur, hvor det i stedet vil være TL i 2 timer. Se notat fra sygeplejersken på rummet
• Patienten skal ligge stille i sengen med hovedet i puden og begge ben i ro. Må få hovedet eleveret en smule vha. fjernbetjeningen til sengen
• Patienten informeres om resultatet af lægen
• Patienten kører i afd. S1 eller dagsafsnittet uden følge. Hvis pt. har fået lavet DC-konvertering, og der endnu ikke er gået 30 min. følges patienten i afdelingen af en sygeplejerske
• Sedering-/observationsskema lægges i journal
Teknikfunktion
• Alt teknisk udstyr tændes i forrummet og i på stuen;
• Forrum: Der skal tændes for; PRUKA, røntgen, CARTO og stimulatoren
• Stockert tændes efter vejledning
• Der skal lægges navn ind i PRUKA, røntgen og CARTO, og evt. CD-rom med patientens CT-scanning lægges ind i CARTO
• Stimulatoren indstilles til at kunne pace med 600 ms, husk altid at tjekke, at der kan paces
• Følgende papirer gøres klar; ablationsprotokol, medicin- /observationsskema. Det sættes en patientlabel i registreringsmappen
• Assistere sterilsygeplejersken med udpakning
• Der laves inden dagens første procedurer det antal Heparinvand der er brug for til dagens procedurer: Der tilsættes 1250 IE Heparin til 250 ml NaCl.
• Sikre at CARTO-magneten er korrekt placeret under lejet
• Placere elektrodekablerne i diverse bokse for enden af lejet (se vejledning)
• Viser skærmbilledet med CARTO-pads lokationerne, så patient-sygeplejersken kan placere dem korrekt
• Under proceduren er tekniksygeplejersken ansvarlig for at betjene det tekniske udstyr
• Foretage Time Out inden procedurestart og dokumentere dette på ablationsskemaet. Ablationsskema lægges i journal ved endt procedure
• ”Save”- knappen aktiveres, hele proceduren gemmes
• Sende røntgenbilleder i PACS
Sterilfunktion
• Det er sterilfunktionen der finder de sterile remedier frem inden, vedkommende går i steril vask
• Til en AFLI-ablation er det meget forskelligt, hvad den enkelte læge anvender af udstyr. Tjek opslag i mappe på rummet over de forskellige procedurer.
• Hvad der skal bruges, er nogle gange afhængig af den enkelte læge, og det er en god ide at vente med at pakke alt ud, indtil man ved, hvem der kommer på stuen på dagen
• Generelt gælder det altid, at der ingen katetre pakkes ud før der er lagt sheaths
• Når alt sterilt arbejde er overstået for sygeplejersken, kan vedkommende gå af vask og scanne remedier/udstyr, fylde op på stuen ved behov og hvis personalesammensætningen tillader det, evt. finde frem og gøre klar til næste procedure
Modtagelse af patienten postoperativt –ved atrieflimren og venstresidig eller atypisk atrieflagren
• Lysken observeres for blødning og hæmatom straks efter ankomst, og herefter min. hver ½ time i de 3 timer patienten er TL. Der tages handling på evt. blødning eller hæmatom. Ved blødning komprimeres der igen min. 15 minutter
• Patienten sættes på tele ved retur i afsnittet
• Patienten må spise og drikke umiddelbart efter proceduren
• Patienten er TL 3 timer postoperativ medmindre der er anlagt ProGlide. Se skrivelse fra sygeplejersken på rummet efter endt procedure
• Fodpuls
• Blodtryk kontrolleres ved ankomst og efter en halv time
• Obs rygsmerter
• Obs brystsmerter
• Obs esophagusskade -> brystsmerter, feber og evt. synkebesvær
• Obs tegn på tamponade, bliver patienten kold perifert, dyspnøisk, hæmodynamisk påvirket, urolig og evt. cerebralt påvirket skal der reageres straks herpå og bagvagt tilkaldes med henblik på akut ekko
• Obs cerebral status postoperativt, og tegn på emboli i forbindelse med proceduren
Sygepleje til patientforløb for radiofrekvensablation af atrieflagren, WPW og AVNRT
Modtagelse
Patienter er vurderet af en elektrofysiolog forud for indlæggelsen, men har ikke nødvendigvis
talt med denne.
Journalskrivende læge skriver journal, sørger for at medicin lægges i EPJ.
Atrieflagren-patienter skal være i antikoagulationsbehandling med enten Marevan eller NOAC. Se venligst afsnit omkring AK-behandling nedenfor.
Journalskrivende læge informerer patienten om proceduren og risici.
Patienten skal have lavet en ekko inden proceduren (Der er ingen forældelsesfrist).
Risikoen for alvorlige komplikationer er 1-2 %. Mulige komplikationer omfatter:
Modtagersygeplejerske
• Informerer om indlæggelsesforløbet, proceduren og følger op på informationerne, samt gør patienten klar til RFA den efterfølgende dag
• Blodprøver ligger i profil i LABKA og er forudbestilt af sekretær. Disse svar vurderes af sygeplejersken, og hun kontakter læge ved observation af skæve værdier
• BAC-test skal være klar på proceduredagen
• Temp., højde, vægt og blodtryk skal være taget på forundersøgelsesdagen og sygeplejersken skal reagere på afvigende værdier
• Patienten skal raseres ved forundersøgelsen efter nedenstående tegning. Dette skal gøres af sygeplejersken. Ved mandagspatienterne må det gøres på proceduredagen. Obs! WPW-patienter med meget hår på brystet, skal raseres som ved AFLI
• Tale med patienten om evt. lejringsproblemer, og om der er tiltag, vi kan gøre inden proceduren
• Vurdere patientens cerebrale status præoperativt, idet vi skal være opmærksomme på evt. ændring af cerebral status efter RFA
Når alle forberedelser til RFA er afklaret går patienten på orlov til næste dags morgen.
Alternativ til orlov kan patienthotellet overvejes. Patient som er nr. 1 møder typisk kl. 07.30. For patienter der er i Marevan-behandling, skal der tages ny POCT INR.
Aftaler med patienten inden han går på orlov
• tage bad hjemmefra på proceduredagen
• måle temp. hjemme, hvis de selv har mulighed herfor
• aftale hvilken morgenmedicin patienten tager hjemmefra på proceduredagen (almindeligvis undlades diuretika, antidiabetika, NOAC, og efter lægens ordinationer kan antiarytmika være pauseret)
• Patienten skal være 6 timers fastende (Fasteregler for kardiologiske undersøgelser) for fast føde og mælkeprodukter, og 2 timer for væske. Patienten kan med fordel tage noget vand eller saft når han står op om morgenen sammen med sin medicin
AFLA:
WPW/AVNRT/FAT/EAT/VES:
Angående AK behandling hos atrieflagren patienter
Marevan: INR skal have ligget mellem 2-3 minimum i 4 uger forud for indlæggelsen. Der skal
foreligge ugentlige målinger, som patienten skal medbringe ved forundersøgelsen.
På undersøgelsesdagen skal INR være ≤ 3 og der skal foreligge INR.
Hvis INR ikke ligger mellem 2-3 på forundersøgelsesdagen konfereres behandlingen med
journalskrivende læge, som træffer beslutning om videre behandling.
Hvis der er behov for at give Konakion, skal INR kontrolleres samme dag, for med sikkerhed at
nå behandlingsmålet inden proceduren.
Pradaxa, Xaralto, Lixiana og Eliquis (NOAC): Ved NOAC-behandling skal man sikre sig, at patienten har indtaget medicinen i 3 uger. Det er meget vigtigt, at der ikke er glemt en tablet og patienten må ikke tage Pradaxa, Xaralto, Lixiana eller Eliquis om morgenen på proceduredagen. Aftendosis dagen før indgrebet indtages som vanligt. NOAC-behandlingen genoptages samme aften efter RFA.
På undersøgelsesdagen
• INR kontrolleres kun på undersøgelsesdagen såfremt patienten er i Marevan-behandling
• Patienten er fastende som beskrevet
• Har været i bad og fået rent tøj
• Temperatur er kontrolleret
• Ingen makeup eller neglelak
• Der anlægges en venflon - højre hånd (Så stor som muligt)
• Som præmedicin gives 1 gr. Pamol
• Vanlig medicin
Hvis patienten har en pacemaker eller mekanisk aorta-/mitralklap, opsættes antibiotika (Præmedicinering ved elektrofysiologiske indgreb) sammen med præmedicin.
Særligt ved diabetikere
Efter proceduren
• Patienten skal være telemetriovervåget i minimum 6 timer efter RFA. Herefter kan de som udgangspunkt udskrives, medmindre andet er besluttet af operatør. Epikrisen gennemlæses inden udskrivelse
• Patienten skal være TL i 2-3 timer
• Patienten må spise og drikke umiddelbart efter proceduren
• Medicinsk behandling gennemgås ved udskrivelse. Hvis patienten er i antikoagulationsbehandling fortsættes almindeligvis med denne, såfremt kriterierne er opfyldt, dog minimum 3 uger efter proceduren
• Er der ablateret på venstresidige kamre skal der gives Magnyl i en måned efter proceduren, medmindre patienten er i AK-behandling. Patienten skal evt. overnatte på S1
• Der tages et ekg, samt kontrol af BT og temp.
• Lysken observeres og der påsættes et nyt plaster, fodpuls kontrolleres
• Almindeligvis er der ingen ambulante kontroller
• Ved recidiv skal patienten kontakte egen læge. (Da succesraten ved behandling af disse arytmier er meget høj)
• Obs tegn på tamponade, bliver patienten kold perifert, dyspnøisk, hæmodynamisk påvirket, urolig og evt. cerebralt påvirket skal der reageres herpå og bagvagt tilkaldes med henblik på akut ekko
• Obs cerebral status postoperativ, og tegn på emboli i forbindelse med proceduren
Informeres om fysiske forholdsregler:
Målet er at undgå problemer med lysken:
• Sygemelding 4-7 dage efter proceduren, afhængig af hvor fysisk krævende arbejdet er
• Bilkørsel frarådes 2 dage efter proceduren
• Undgå tunge løft i 2 dage, max 4 kg
• Undgå krævende sport i 3-4 uger
• Ingen svømmehal/karbad i to uger
Får patienten problemer med hæmatomdannelse, blødning eller smerter i benet efter udskrivelse skal de kontakte læge eller ringe og tale med Kardiologisk Afsnit S1.
Rasering til RFA af AFLA, WPW og AVNRT
Radiofrekvensablation PSVT (AVNRT, WPW, AFLA) i Kardiologisk Laboratorium
Patientfunktion
Teknikfunktion
Sterilfunktion
Patientfunktion
Før proceduren
• Læs henvisning og relevant information om patienten i NordEPJ
• Test af udstyr: Defibrillator, ilt og sug
• Klargør lejet og find relevante remedier frem til monitorering af patienten m.m.
• Klargør NaCl-drop og relevant medicin
• Modtag og identificer patienten
• Identifikation af patienten dokumenteres på ablationsskemaet. Det er vigtigt at patienten er velinformeret om behandlingen og om vigtigheden af at ligge stille under proceduren
• CARTO-pads placeres på ryg og thorax. Der tilkobles grønne ledninger til pads på ryggen, og gule ledninger til pads på thorax. CARTO-pads skal placeres indenfor et afgrænset område, som kan ses på CARTO-skærmen. DC-pads skal placeres svarende til atriernes placering, dvs. midt på thorax og tilsvarende midt bag på ryggen (se tegning på væggen)
• Lysken klargøres i begge sider
• Patienten monitoreres med 12-aflednings ekg, BT-manchet, saturationsmåler og nasal ilt ved behov
• Neutralplade sættes på højre side af thorax lige under armhulen og forbindes til Stockert
• Patienten lejres godt, vær opmærksom på at benene ikke eleveres før efter venepunktur
• Hvis patienten har brug for pude under benene, kan det tilbydes, når alle sheaths er anlagt
• Højre arm lejres på ”slikkepind” og venstre arm i skål
• Venflon kontrolleres og NaCl iso 500 ml sættes op
• Patienten tilbydes at lytte til musik
• Inf. Isoprenalin klargøres inden proceduren (se blandingsvejledning, gælder ikke til AFLA-patienter)
Under proceduren
• Ved procedurer i venstre atrie gælder opgaver med inj. Heparin, ACT-måling mm. Som beskrevet ved AFLI
• Pga. undersøgelsens karakter og risiko for displacering af katetre, bør samtale med patienten under proceduren mindskes så meget som muligt
• Der skal være ro på stuen, når selve diagnosticeringen og behandlingen foregår
• Ved AFLA-ablation skal der i god tid gives i.v. smertestillende som ved AFLI-procedurer - føres på observationsskema, hvor BT og saturation også noteres
• Det er vigtigt, at patienten føler sig godt afslappet og smertedækket
• VAS-score kan evt. benyttes
• Vigtigt at informere lægen ved BT-ændringer eller anden ændring i patientens tilstand
• Lægen orienteres løbende om ændringer i patientens tilstand. Den smertestillende medicin gives i samarbejde med den behandlende læge
Efter proceduren
• Ved anvendelse af sheaths på 8,5 french eller derover komprimeres indstiksstedet min. 15 minutter, ellers kun 10 min.
• Patienten informeres om, at han må spise og drikke med det samme og at han skal være TL i 3 timer medmindre der er brugt sheaths under 8,5 french, hvor det i stedet vil være TL i 2 timer. Se notat fra sygeplejersken på rummet
• Patienten skal ligge stille i sengen med hovedet i puden og begge ben i ro. Må få hovedet eleveret en smule vha. fjernbetjeningen til sengen
• Patienten informeres om resultatet af lægen
• Patienten kører i Afd. S1 eller Dagafsnittet uden følge. Hvis patienten har fået lavet DC-konvertering, og der endnu ikke er gået 30 min., følges patienten i afdelingen af en sygeplejerske
• Sederings-/observationsskema lægges i journal
Referencer
Instruks i PRI: Forebyggelse af forveksling ved kirurgiske/invasive indgreb i Kardiologisk
Laboratorium
Teknikfunktion
Før proceduren
• Alt teknisk udstyr tændes i forrummet og i på stuen;
• Forrum: Der skal tændes for; PRUKA, røntgen, CARTO og stimulatoren
• Stockert tændes efter vejledning
• Der skal lægges navn ind i PRUKA, røntgen og CARTO, og evt. CD-rom med patientens CT-scanning lægges ind i CARTO
• Stimulatoren indstilles til at kunne pace med 600 ms, husk altid at tjekke, at der kan paces
• Følgende papirer gøres klar; ablationsprotokol, medicin- /observationsskema. Det sættes en patientlabel i registreringsmappen
• Assistere sterilsygeplejersken med udpakning
• Der laves inden dagens første procedurer det antal Heparinvand der er brug for til dagens procedurer: Der tilsættes 1250 IE Heparin til 250 ml NaCl.
• Sikre at CARTO-magneten er korrekt placeret under lejet
• Placere elektrodekablerne i diverse bokse for enden af lejet (se vejledning)
• Viser skærmbilledet med CARTO-pads lokationerne, så patient-sygeplejersken kan placere dem korrekt
• Under proceduren er tekniksygeplejersken ansvarlig for at betjene det tekniske udstyr
• Foretage Time Out inden procedurestart og dokumentere dette på ablationsskemaet. Ablationsskema lægges i journal ved endt procedure
• ”Save”- knappen aktiveres, hele proceduren gemmes
• Sende røntgenbilleder i PACS
Sterilfunktion
• Det er sterilfunktionen der finder de sterile remedier frem, inden vedkommende går i steril vask
• Tjek opslag med hvilke remedier der skal findes frem til de forskellige procedurer i mappe på rummet
• Hvad der skal bruges, er nogle gange afhængig af den enkelte læge, og det er en god ide at vente med at pakke alt ud, indtil man ved, hvem der kommer på stuen på dagen
• Generelt gælder det altid, at der ingen katetre pakkes ud før der er lagt sheaths
• Når alt sterilt arbejde er overstået for sygeplejersken, kan vedkommende gå af vask og scanne remedier/udstyr, fylde op på stuen ved behov og hvis personalesammensætningen tillader det, evt. finde frem og gøre klar til næste procedure
