Suprapubisk kateter - Topkateter

Formål

At anvendelse af permanent blærekateter foregår ensartet og lever op til de hygiejniske retningslinjer og nationale standarder.

Definition af begreber

Der skelnes mellem korttids- (≤ 3 uger) og langtidsbehandling (> 3 uger).

Beskrivelse

Permanent kateter (transurethralt eller suprapubisk) anlægges kun, når der er medicinsk indikation for det, og det skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede. Bliver kateterbehandlingen langtids, kan der lægges et suprapubisk blærekateter, da det kan give færre komplikationer. Se i øvrigt Urinvejsdrænage (5.5)

Når mikroorganismer er trængt ind i blæren, sætter de sig på kateteroverfladen og udvikler kolonier. De danner en biofilm bestående af mikroorganismer, der er omgivet af et organisk stof (polysaccarid). Bakterierne i biofilmen er beskyttet mod antibiotika, og det er en af årsagerne til, at det i realiteten er umuligt at behandle en infektion, når der er KAD.

Permanent kateter lægges ikke af plejemæssige grunde – heller ikke til tunge og plejekrævende patienter – her anvendes SIK (steril intermitterende kateterisation). Kun i absolut undtagelses-tilfælde (f.eks. terminale patienter), kan permanent kateter lægges af etiske grunde.

Indikationer for permanent kateter

OBS topkateter bør ikke anvendes til patienter med blærecancer pga. risiko for spredning via indstikskanalen

• • Akut obstruktion af nedre urinveje, hvor SIK ikke er muligt

• • Kraftig blødning fra urinvejene

• • Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisationer

• • Kritisk diuresemåling hos intensive patienter

• • Peroperativt og umiddelbart postoperativt ved langvarige indgreb, som kræver blæretomhed

• • Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

Indikationer for suprapubisk kateter frem for uretralt kateter

• • Når der er opstået urethrale komplikationer i forbindelse med transurethralt kateter, striktur eller infektion tilhørende urethra.

• • Kan nedsætte risiko for urinvejsinfektion fx ved kvinder pga. den korte afstand mellem endetarm og urinrør

• • Ved svær mobilisering ifm. kateterpleje af immobil patient

• • At kørestolsbrugere fx kan opnå større frihed/større uafhængighed ved, at kunne åbne ventil/ tømme pose selv.

Fordele ved suprapubisk kateter

• • Kan give færre komplikationer end et urethral-kateter - infektionsrisikoen er generelt væsentlig nedsat ved korttidsdrænage.

• • Er ofte en mere behagelig løsning for patienten.

• • Patienten kan have et normalt seksualliv med suprapubisk kateter.

• • Kvinder undgår at sidde på kateteret.

• • Demente accepterer ofte bedre et suprapubisk kateter.

• • Kan let fikseres til huden, så træk i kateteret undgås.

• • Er nemt at passe i forhold til hygiejne

• • Mulighed for at se, om spontan vandladning kan etableres fx efter prostatakirurgi. Kateteret påsættes ventil

Anlæggelse af suprapubisk kateter

• • Henvisning sendes til urinvejskirurgisk ambulatorium. Visitering til topkateter vil herefter foregå ved dialog med patient og evt. hjemmespl. /plejepersonale

• • Suprapubisk kateter anlægges i lokalbedøvelse –det foregår ambulant.

• • Der skal pauseres med evt. AK- behandling

• • Anlæggelse af suprapubisk kateter forudsætter en blærevolumen på ≥ 300 ml. for, at kunne lokalisere blæren ved ultralydsscanning. Der aftales af klemnings regime ifm. visitering til topkateter

• • Ved akut behov eller blærevolumen på < 300 ml anlægges et nefrostomi kateter ultralydsvejledt i Billeddiagnostisk Afdeling

Forholdsregler ved permanent kateter

Pleje af suprapubisk kateter

Umiddelbart efter anlæggelse observeres indstiksstedet for blødning, ofte vil der være tale om skygge gennemsivning af forbindingen, dette er normalt.

Kateter-fiksering

Kateteret må ikke kunne glide frem og tilbage i indstikskanalen, da dette fremmer bakteriers indtrængen. Kateteret fikseres med hudvenlig tape

Dagligt tilsyn og pleje

• • Efter anlæggelsen fikseres kateteret med en steril forbinding

• • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

• • Forbinding skal skiftes, når den er løs, våd eller forurenet

• • Når sårkanterne er helet, behøver der ikke længere være forbinding over indstiksstedet,

forbindingen kan ofte fjernes dagen efter.

• • Indstiksstedet observeres for komplikationer:
  - risiko for infektion er størst de første uger
  - i perioder kan man se større eller mindre mængder af sekretion fra indstiksstedet, dette er meget individuelt og er for det meste uden risiko, med mindre der ses infektionstegn

• • Hypergranulation ved indstiksstedet kan ses i perioder. Det er ufarligt, men kan være generende ved kateter- og forbindsskift (bløder lidt). Det kan evt. smøres med binyrebark-hormon creme.

• • Afvaskning omkring kateteret foretages med vand og sæbe, evt. i forbindelse med brusebad

Urinposens placering

• • Urinposen placeres under eller svarende til urinblærens niveau – dog maximalt 50 cm , da der kan opstå en sugevirkning.

• • Urinposen fikseres så træk på kateteret undgås f.eks.: ét-bens-buks.

• • Om natten sættes en pose med lang slange på “dagsposen” via ventilen i bunden.

• • Hos sengeliggende patienter, hænges urinposen på et stativ på sengekanten.
  I sideleje placeres posen altid foran patienten.

Sivning gennem urethra

Kan skyldes afklemning af kateterslange evt. ved brug af ventil / blærekontraktioner og/eller inkrustationer/tilstopning af kateteret.

• • Kontrollér at væskemængden i ballonen ikke overstiger 5 ml.

• • Hvis kateteret er af klemt afhjælpes dette/ ventil åbnes.

• • Ved tilstopning skiftes kateteret.

• • Hjælper ovenstående ikke, kan det behandles med anticolinergica eller botox

Blæreskylning

• • Skylning af blære og kateter bør undgås og må kun forekomme på medicinsk indikation:
  - blærespasmer, sivning, dårlig eller manglende funktion, blødning.

• • Skylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald, der disponerer til grumset urin, blæreirritation, kateterstop og symptomatisk infektion.

• • Skylning udføres aseptisk med anvendelse af sterile engangs-handsker og sterile utensilier eller non touch teknik.

• • Katetersamlingen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet (med 70-85 % ethanol) før og efter skylning.

• • Der skylles med 50-100 ml. tempereret sterilt saltvand ad gangen, til blæren er ren.

• • Alternativt kan der skylles med kateterhjælpemidler fx Urotainer/ Polyhexanid, der har til formål at opløse enkrustrationer eller hindre tilstopning forårsaget af vattet/ tyktflydende urin. Læs produktanvisning.

• • Kateterskylningen skal dokumenteres i patientens journal.

Kateterfjernelse

• • Forbinding og evt. sutur fjernes

• • Ved brug af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte. Sprøjten efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste væske kan løbe ud, når ballonen sammenpresses under passagen gennem kanalen

• • Indtiksstedet dækkes med steril forbinding, indtil kateterkanalen er lukket - 1-2 døgn.

• • Fjernelse af kateter skal dokumenteres i patientens journal.

• • Hvis kateteret er svært af fjerne/ sidder fast, kan der lægges gel-analgesi langs kateterslangen, vente et par min og forsøge rolig manipulation for at få kateteret løsnet.

Alternativt kan der instilleres kateterskyllemiddel der opløser enkrustrationer fx Urotainer. Se produktanvisning.

Kateterskift

Skifteinterval og valg af kateter planlægges afhængigt af patientens anamnese, tendens til tilstopning mv

Procedure:

• • Der klargøres med kateterisationssæt indeholdende gazeswaps, NaCl, 10 ml. sprøjte, sterilt stykke og sterile handsker. Kateter, glycerinsprøjte, ventil/pose, gel-analgesi, tape lægges frem.

• • Med rene handsker fjernes det gamle kateter ved at tømme kateterballonen. Der vaskes af med swaps og Nacl. om indstiksstedet med steril non-touch teknik. Handsker tages af.

• • Der lægges sterilt stykke nedenfor indstiksstedet.

• • Det nye kateter pakkes ud og vippes ud på det sterile stykke sammen med gel-analgesi, glycerin, ventil eller den rene urinpose haves inden for rækkevidde.

• • Tag sterile handsker på, læg gel på kateterspidsen samt lidt i indstikskanal og før det nye kateter ind gennem den eksisterende kanal til blæren.
  Man kan som regel mærke, når kateteret går gennem blærevægen. Sørg for at føre kateteret så langt ind, så også ballondelen er inde i blæren.

• • Urinpose/ ventil tilkobles og ballonen fyldes med 5ml. Kateteret trækkes tilbage så det rammer blærevæggen.

• • Hold øje med at der kommer urin i slangen (man kan eventuelt fylde sterilt saltvand i blæren før det gamle kateter seponeres)

• • Huden omkring indstiksstedet aftørres. Kateteret fikseres med tape.

• • Skift af kateter skal dokumenteres i patientens journal.

• • Hvis det er svært at genplacere det nye kateter i blæren, kan det skyldes forskydning af muskellag eller at indstikskanalen ikke er lige. Her er det en god idé, at tage et sterilt hydrofilt coatet kvinde kateter i den samme størrelse/ ch for på den måde, at søge vejen ind med et stivere kateter. Når engangskateteret fjernes, skal silikonekateteret straks lægges ind.

Urinvejsinfektion

Det er en almindelig komplikation, at have bakterier i urinen ved kateter behandling og bakteriuri skal ikke behandles med mindre den er symptomgivende.

Når patienten kommer i medicinsk behandling, skiftes kateteret på 2. dagen, for at undgå kontaminering af biofilm fra blæren på det nye kateter.

Urinen kontroldyrkes en uge efter endt medicinsk behandling.

Dokumentation

Ved anlæggelse af blærekateter skal det dokumenteres i patientens journal. Ved ambulant besøg skal det fremgå af læge/sygepleje notat. Hvis det er en indlagt patient skal det endvidere registreres i patientjournalen.

Ved fortsat behov for permanent kateter ved udskrivelsen med behov for pleje fra hjemmepleje, beskrives anlæggelsen og plan i e-brev. Ved udfyldelse af papir kateterjournal, noteres dette i e-brev, og medfølger patienten.

Se yderligere i instruksen Kateterjournal.

Referencer

Reference fra PRI:

• • Urinvejsdrænage (5.5)

• • Korttids og langtids suprapubisk blærekateter (5.5.4).
   

Dansk Standard: DS 2451-6 (2012-10-01)

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer