Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Suprapubisk kateter - Topkateter

Formål

At anvendelse af permanent blærekateter foregår ensartet og lever op til de hygiejniske retningslinjer og nationale standarder.

Definition af begreber

Der skelnes mellem korttids- (≤ 3 uger) og langtidsbehandling (> 3 uger).

Beskrivelse

Permanent kateter (transurethralt eller suprapubisk) anlægges kun, når der er medicinsk indikation for det, og det skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede. Bliver kateterbehandlingen langtids, bør der lægges et suprapubisk blærekateter, da det giver færre komplikationer. Se i øvrigt Urinvejsdrænage (5.5)

Når mikroorganismer er trængt ind i blæren, sætter de sig på kateteroverfladen og udvikler kolonier. De danner en biofilm bestående af mikroorganismer, der er omgivet af et organisk stof (polysaccarid). Bakterierne i biofilmen er beskyttet mod antibiotika, og det er en af årsagerne til, at det i realiteten er umuligt at behandle en infektion, når der er KAD.

Permanent kateter lægges ikke af plejemæssige grunde – heller ikke til tunge og plejekrævende patienter – her anvendes SIK (steril intermitterende kateterisation). Kun i absolut undtagelses-tilfælde (f.eks. terminale patienter), kan permanent kateter lægges af etiske grunde.

Indikationer for permanent kateter

  • • Akut obstruktion af nedre urinveje, hvor SIK ikke er muligt

  • • Kraftig blødning fra urinvejene

  • • Neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisationer

  • • Kritisk diuresemåling hos intensive patienter

  • • Peroperativt og umiddelbart postoperativt ved langvarige indgreb, som kræver blæretomhed

  • • Hos patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.

Indikationer for suprapubisk kateter

  • • Hvis det ikke er absolut påkrævet med et urethral-kateter.

  • • For at forebygge urethrale komplikationer.

  • • Når der er opstået urethrale komplikationer i forbindelse med transurethralt kateter.

OBS.: bør ikke anvendes v/patienter med blærecancer pga. risiko for spredning via indstikskanalen

Dokumentation

Ved anlæggelse af blærekateter skal det dokumenteres i patientens journal i Clinical Suite under: Observationer > Invasive og noninvasive adgange > suprapubisk kateter.

Ved fortsat behov for permanent kateter ved udskrivelsen udfærdiges en kateterjournal (papir), alternativt beskrives anlæggelsen og opfølgningen i TSM. Ved papir kateterjournal noteres dette i TSM, at den medfølger patienten.

Se yderligere i instruksen Kateterjournal.

Fordele ved suprapubisk kateter

  • • Giver færre komplikationer end et urethral-kateter - infektionsrisikoen er væsentlig nedsat ved korttidsdrænage.

  • • Er ofte en mere behagelig løsning for patienten.

  • • Patienten kan have et normalt sexualliv med suprapubisk kateter.

  • • Kvinder undgår at sidde på kateteret.

  • • Demente accepterer ofte bedre et suprapubisk kateter.

  • • Kan let fikseres til huden, så træk i kateteret undgås.

  • • Er nemt at passe i forhold til hygiejnen.

  • • Mulighed for (v/afklemning) at se, om spontan vandladning kan etableres.

Anlæggelse af suprapubisk kateter

  • • Henvisning sendes til: Kompetencecenter for Vandladningsforstyrrelser og Urologi mhp. tilsyn.

  • • Suprapubisk kateter anlægges i lokalbedøvelse – foregår ambulant.

  • • Anlæggelse af suprapubisk kateter forudsætter en blærevolumen på ≥ 300 ml.

  • • Ved akut behov eller blærevolumen på < 300 ml anlægges et nefrostomi kateter ultralydsvejledt i Billeddiagnostisk Afdeling, Hjørring.

 

Forholdsregler ved permanent kateter

 

 

Kortids-behandling ≤ 3 uger

 

Langtids-behandling > 3 uger

Valg af kateter

100% silikone-katetre

100% silikone-katetre

Mindst mulig kateterstørrelse, for at sikre sufficient drænage

Drænagesystem

Sterilt, lukket system med bundaf-tapning, som kun må brydes ved kateterdysfunktion.

Kateterventil og/eller usterilt lukket system. Der kan anvendes afklemnings-regime ved de fleste patienter.

Tømning af urinpose

Posen tømmes i ren beholder, når den er ¾ fyldt. Bundventilen tørres af med rent, sugende papir.

Posen tømmes i ren beholder, når den er ¾ fyldt. Bundventilen tørres af med rent, sugende papir. Bruges der ikke pose, udtømmes urinen direkte i toilettet.

Skift af urinpose/ventil

Urinposen skiftes KUN, hvis skift af kateter eller blæreskylning er nødvendig.

Skiftes efter behov - mindst én gang/uge.

Natpose skiftes dagligt.

 

Urinprøvetagning

Membran på slangen afsprittes.

Urin udtages med steril sprøjte og overføres til urinprøveglas.

Der sættes ny urinpose/ventil på, hvorfra urin udtømmes til prøveforsendelse.

Kateterballon

Der skal være 5 ml væske i ballonen. Såfremt det er glycerin, er kontrol ikke nødvendig! Såfremt det er sterilt saltvand eller sterilt vand, skal dette kontrolleres x 1 ugentligt, da kateterballonen er semipermeabel. Den manglende væske erstattes.

Som korttids-behandling.

Såfremt der er glycerin i ballonen, kontrolleres mængden hver 6. uge.

 

Skift af kateter

Skal IKKE skiftes.

Kun på medicinsk indikation f.eks. behandlingskrævende urinvejsinfektion, displacering eller obstruktion.

Første skift efter senest 6 uger herefter individuelt fra 6-12 uger.

Skiftes også på medicinsk indikation f.eks. displacering, obstruktion eller behandlingskrævende urinvejs-infektion (kateteret skiftes på 2. dagen efter iværksat antibiotisk behandling).

Pleje af suprapubisk kateter

Umiddelbart efter anlæggelse observeres indstiksstedet for blødning, ofte vil der være tale om skygge gennemsivning af forbindingen, dette er normalt.

Dagligt tilsyn og pleje

  • • Efter anlæggelsen fikseres kateteret med en steril forbinding

  • • Ved manglende funktion afhjælpes dette umiddelbart

  • • Forbinding skal skiftes, når den er løs, våd eller forurenet

  • • Når sårkanterne er helet, behøver der ikke længere være forbinding over indstiksstedet,

forbindingen kan ofte fjernes dagen efter.

  • • Indstiksstedet observeres for komplikationer:
    - risiko for infektion er størst de første uger
    - i perioder kan man se større eller mindre mængder af sekretion fra indstiksstedet, dette er meget individuelt og er for det meste uden risiko, med mindre der ses infektionstegn

  • • Hypergranulation: kan ses i perioder ved indstiksstedet. Det er ufarligt, men kan være generende ved kateter- og forbindsskift (bløder lidt). Kan evt. smøres med binyrebark-hormon creme.

  • • Afvaskning omkring kateteret foretages med vand og sæbe, evt. i forbindelse med brusebad

Kateter-fiksering

  • • Kateteret må ikke kunne glide frem og tilbage i indstikskanalen, da dette fremmer bakteriers indtrængen.

  • • Kateteret fastholdes med nettrusser eller anden stramtsiddende trusse.

Urinposens placering

  • • Urinposen placeres under eller svarende til urinblærens niveau – dog maximalt 50 cm , da der kan opstå en sugevirkning.

  • • Urinposen fikseres så træk på kateteret undgås f.eks.: ét-bens-buks.

  • • Om natten sættes en pose med lang slange på “dagsposen” via ventilen i bunden.

  • • Hos sengeliggende patienter, hænges urinposen på et stativ på sengekanten.
    I sideleje placeres posen altid foran patienten.

Sivning gennem urethra

Kan skyldes blærekontraktioner og/eller inkrustationer/tilstopning af kateteret.

  • • Kontrollér at væskemængden i ballonen ikke overstiger 5 ml.

  • • Hvis kateteret er afklemt, undlades dette forsøgsvis.

  • • Ved tilstopning skiftes kateteret.

  • • Hjælper ovenstående ikke, kan det behandles med anticolinergica.

 

Blæreskylning

  • • Skylning af blære og kateter bør undgås og må kun forekomme på medicinsk indikation:
    - blærespasmer, sivning, dårlig eller manglende funktion, blødning.

  • • Skylning har til formål at modvirke dannelse af bundfald, der disponerer til grumset urin, blæreirritation, kateterstop og symptomatisk infektion.

  • • Skylning udføres aseptisk med anvendelse af sterile engangs-handsker og sterile utensilier eller non touch teknik.

  • • Katetersamlingen desinficeres udvendigt med desinfektionsserviet (med 70-85 % ethanol) før og efter skylning.

  • • Der skylles med 50-100 ml. tempereret sterilt saltvand ad gangen, til blæren er ren.

  • • Ny steril pose skal tilkobles, når skylningen er afsluttet.
    Ved langtidsbehandling tilkobles nyt drænagesystem.

  • • Kateterskylningen skal dokumenteres i patientens journal

 

Kateterfjernelse

  • • Forbinding og evt. sutur fjernes

  • • Ved brug af ballonkateter skal det sikres, at ballonen er tømt. Ballonen skal tømmes ved hjælp af en sprøjte. Sprøjten efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste væske kan løbe ud, når ballonen sammenpresses under passagen gennem kanalen

  • • Indtiksstedet dækkes med steril forbinding, indtil kateterkanalen er lukket - 1-2 døgn.

  • • Fjernelse af kateter skal dokumenteres i patientens journal.

Kateterskift

Skifteinterval og valg af kateter fremgår af patientens kateterjournal.

Procedure:

  • • Et par krøller med vaskecreme, lunkent sæbevand eller lignende stilles frem til afvaskning omkring indstiksstedet.

  • • Det nye kateter pakkes ud, og lidt Instillagel lægges på indersiden af kateter-emballagen.

  • • Med rene handsker tømmes ballonen på det gamle kateter langsomt, så al væsken kommer ud, sprøjten efterlades derefter i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, herefter trækkes kateteret ud.
    Der kan være en del modstand (specielt hos patienter, som hurtigt danner inkrustationer i kateterlumen.)

  • • Vask omkring indstiksstedet og kom gel i kanalen.

  • • Tag sterile handsker på og før det nye kateter (med lidt gel på spidsen) ind gennem den eksisterende kanal til blæren.
    Man kan som regel mærke, når kateteret går gennem blærevægen. Sørg for at føre kateteret langt nok ind, så også ballondelen er inde i blæren.

  • • Ren urinpose tilkobles og ballonen fyldes med 5ml. Kateteret trækkes tot.

  • • Hold øje med at der kommer urin i slangen (man kan eventuelt fylde sterilt saltvand i blæren før det gamle kateter seponeres)

  • • Huden omkring indstiksstedet aftørres. Tør forbinding kan påsættes, hvis det ønskes.

  • • Skift af kateter skal dokumenteres i patientens journal.

Urinvejsinfektion

Det er en almindelig komplikation, at have bakterier i urinen ved kateter behandling. Der

skal kun medicinsk behandles ved symptomer på urinvejsinfektion.

Når patienten kommer i medicinsk behandling, skiftes kateteret på 2. dagen.

Urinen kontroldyrkes en uge efter endt medicinsk behandling.

 

Referencer

Reference fra PRI:

  • • Urinvejsdrænage (5.5)

  • • Korttids og langtids suprapubisk blærekateter (5.5.4).
     

Suprapubisk kateter, Håndbog for spl. DSR. FS29

Dansk Standard: DS 2451-6 (2012-10-01)

Statens Serum institut: http://www.ssi.moch.dk/data/ssi-prim/lm_data/lm_2929/index.html