Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Dropfinger

Formål

Angiver retningslinjer for diagnostik og behandling af patienter med dropfinger.

Definition af begreber

Instruksen beskriver diagnostik og behandling af dropfingerlæsioner. Dropfinger er en tilstand med diskontinuitet mellem ekstensorsenen og phalanx distalis.

Ekstensorsenernes forløb inddeles i zoner i henhold til nedenstående. Instruksen omfatter læsioner i zone 1 og 2.

Dropfingerskinne: kan være en “malletskinne” = Stack-skinne eller en Carstam-skinne, som holder yderleddet strakt.

 

http://pri.rn.dk/pri/O/_layouts/SLIPWeb/Blob.ashx?topicid=b1089d479efd46dd002577b500395376&name=topic1_img0001.jpeg

Anvendte forkortelser

DIP: Distale interfalangealled

PIP: Proksimale interfalangealled

MCP: Metacarpofalangealled

 

Beskrivelse

Målgruppe

Alle ansatte i Ortopædkirurgisk Afdeling, der deltager i behandling eller vejledning af denne patientgruppe.

 

Zone I

Ætiologi

Skaden opstår som regel i forbindelse med forsøg til forceret fleksion af et strakt yderled. Hyperekstensionstraumer og åbne læsioner forekommer ligeledes. Det er oftest de 3 ulnare fingerstråler på den dominante hånd som rammes.

Diagnostik

Ved lukkede læsioner søger patienterne behandling grundet manglende evne til at strække yderleddet. Det er ikke usædvanligt at der er en forsinkelse mellem skadetidspunkt og første lægekontakt. En røntgenundersøgelse af fingeren er nødvendig for at klarlægge om der er ledsagende fraktur.

Læsionen opdeles i 4 typer

  • • Type 1: Ruptur / Avulsion (lukket læsion)

  • • Type 2: Laceration med diskontinuitet af senen

  • • Type 3: Dyb læsion med substanstab af senen

  • • Type 4: Transepifyseal læsion hos børn. Intraartikulær fraktur med subluksation af phalanx distalis

Behandling

Type 1

Dropfingerskinne kontinuerligt i 6 uger + yderligere 2 uger som natskinne. Gradvis øget fleksion efter 6 uger. Kun DIP-leddet immobiliseres – ingen hyperekstension!

Det er vigtigt at informere patienterne om, at skinne ikke må fjernes de første 6 uger. Såfremt skinnen undtagelsesvis må fjernes, skal yderleddet holdes strakt i mellemtiden. En enkelt bøjning indebærer som regel, at behandlingen må startes forfra.

Der er ingen forskel i slutresultatet, alt efter om den konservative behandling startes akut eller efter flere uger.

Type 2

Sutur af hud/senen med ikke-resorberbar sutur. Immobilisering som ved type 1.

Type 3

Operativ behandling med hudplastik for at opnå bløddelsdækning. Akut eller sen rekonstruktion af senen. Eventuel artrodese af leddet.

Type 4

Børn: Lukket reposition og immobilisering i 3 uger.

Voksne: Engagement af ledfladen på phalanx distalis er ikke ensbetydende med operationsindikation. Eneste absolutte indikation for et indgreb er palmar subluksation af yderstykket. Der er beskrevet talrige operationsteknikker.

Ergoterapeutisk efterbehandling

Se PRI-instruks fra Ergoterapien: Ergoterapi til patienter med ekstensorsenelæsioner i zone I-II på 2. til 5. finger.

Zone 2

Der er som regel tale om en åben læsion. Behandles derfor oftest med sutur og efterfølgende 6 ugers immobilisering + 2 ugers natskinne. Ved < 50 % læsion af senen kan man nøjes med immobilisering i 5 - 7 dage.

Komplikationer

Maceration af huden og forbigående negleforandringer kan optræde efter konservativ behandling med en skinne. I modsætning hertil er komplikationerne til kirurgisk behandling oftere forekommende og kroniske. Infektioner og negledeformiteter er blandt de beskrevne postoperative komplikationer. Mange patienter har vedvarende strækkedefekt af yderleddet efter afsluttet immobilisering. Ved et betydeligt deficit kan behandlingsperioden forlænges. Der er som regel ikke grund til kirurgisk intervention. De fleste patienter vænner sig til status med tiden. Der er desuden en tendens til spontan forbedring i månederne efter behandlingsophør.

Referencer

Newport ML. Extensor Tendon Injuries in the Hand. J Am Acad Orthop Surg 1997;5:59-66

Leinberry C. Mallet Finger Injuries. Journal of handsurger. 2009;34A:1715-17

Finical SJ, Johnson CH. Mallet finger treatment. Operative Techniques in Plastic and Reconstructive Surgery 2000; Vol 7, No 1:10-15