Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Smertevurdering og behandling af børn 28 dage-16 år

Indholdsfortegnelse

Smertevurdering og behandling af børn 28 dage-16 år1

Indholdsfortegnelse1

Formål og indhold1

Screening for smerter ved den indledende vurdering2

Dokumentation screening2

Systematisk smertevurdering2

FLACC (28 dage -5 år og udviklingshæmmede uden sprog)3

VAS (de yngste af 5 - < 16 år)4

NRS (de ældste af 5 - < 16 år)4

Ansvarsfordeling5

Behandlingsplan5

Non farmakologisk smertebehandling5

Procedurerelaterede smerter6

Inddragelse af og information til patient7

Dokumentation7

Smertevurdering7

Behandlingsplan7

Information til patient og pårørende7

Ansvar og organisering7

Referencer7

 

Formål og indhold

At kvalificere grundlaget for smertebehandling ved at:

 

  • ▪ Alle patienter med smerter identificeres

  • ▪ Sikre ensartet grundlag for vurdering og revurdering af smerter

  • ▪ Sikre systematisk dokumentation af smerter

  • ▪ Sikre patientinddragelse i vurdering af smerter[1]

  • ▪ Sikre at information til patienten dokumenteres

Definition smerte

Smerte er en ubehagelig og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel, eller truende vævs beskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til sådan en beskadigelse.

  • • Akut smerte er en smerte der opstår pludseligt i forbindelse med skader eller kirurgi og som kan behandles.

  • • Kronisk ikke-malign smerte er en smerte der vedvarer udover en måned for forventet smertefrihed.

 

Ref. IASP (The International Association for the Study of Pain)
 

Målgruppe

Læger, plejepersonale, fysioterapeuter og jordmødre.

 

Pt gruppe

Vejledningen omfatter såvel indlagte som ambulante patienter

 

Screening for smerter ved den indledende vurdering

  • ▪ Alle patienter skal ved den indledende vurdering udspørges om de har smerter

  • ▪ Patienter, herunder børn, der ikke sprogligt kan udtrykke oplevelse af smerte, vurderes ved en anamnese fra forældre/pårørende m.v. og ved adfærdsobservation

  • ▪ Hvis patienten bekræfter at have smerter, skal der foretages en systematisk smertevurdering. Den tilpasses patientens aktuelle tilstand og den udløsende årsag til patientens smerter

 

Dokumentation screening

Resultatet (ja – nej – uoplyst) dokumenteres i patientens journal i forbindelse med den indledende vurdering

 

  • • Indenfor 24 timer for indlagte patienter

  • • Som led i journaloptagelse for ambulante patienter

 

Systematisk smertevurdering

Hvis patienten giver udtryk for at have smerter, eller der forventes smerter som følge af diagnose eller tilstand, skal der udføres en smertevurdering. Vurdering af patientens smerter kan have betydning for diagnosticering af patientens sygdom og er grundlaget for valg af smertebehandling, om smertebehandling skal initieres, om aktuelle behandlingsplan er sufficient eller evt. skal reguleres. Vurderingen skal derfor afsluttes med en smertebehandlingsplan.

 

Har patienten uudholdelige smerter og ikke kan koncentrere sig om at anvende en skala, gives umiddelbart smertebehandling.

 

Patientens eget udsagn er den mest pålidelige indikator for smerteintensiteten.

Smertevurdering omfatter:

  • • Lokalisering af smerten

  • • Intensitet - anvend Visuel Analog Skala (VAS)

  • • Karakter (f.eks. jagende, stikkende, brændende, eller udstrålende)

  • • Varighed og evt. mønster (konstant, periodisk, hyppighed)

  • • Faktorer der udløser, forstærker, lindrer (spørg til patientens erfaringer med smerter og afledningsmetoder)

  • • Faktorer som sult, træthed, ked-af-det-hed, angst og utryghed kan påvirke smertevurdering og skal medtages i samlede vurdering

  • • Effekt at evt. smertebehandling

Redskaber til vurdering af smerter

Der anvendes forskellige redskaber til vurdering af smerter afhængigt af alder og udviklingsniveau

 

  • • Ved børn med alder 28 dage - 5 år anvendes FLACC

  • • Ved børn og unge der er udviklingshæmmede og uden verbalt sprog anvendes FLACC

  • • Ved børn og unge fra 5 år til < 16 år anvendes VAS med ansigter og numre

  • • Ved præmature børn 0-28 dage anvendes Comfort neo. (link til COMFORT neo)

 

FLACC (28 dage -5 år og udviklingshæmmede uden sprog)

FLACC (Face, Legs, Activity, Cry, Consolability) anvendes til børn fra 28 dage - ca. 5 år (til de har sprog og evne til NRS, VAS) og til børn uden sprog.

Det er et redskab, hvor man vurderer smerteniveauet efter barnets adfærd. Der er 5 parametre, oversat til dansk; Ansigtsudtryk, ben, aktivitet, gråd og "trøstbarhed". Hvert parameter udløser 0, 1 eller 2 point, hvilket resulterer i en samlet score mellem 0-10 point.

 

FLACC smertescore 28 dage-5 år

Point

0

1

2

Ansigtsudtryk

Upåvirket

Afslappet

Bekymret

Indadvendt

Hyppigt til konstant dirren omkring munden, sammenbidt

Ben

Normal position Afslappet

Øget tonus

Trækker benene op under sig Sparker

Aktivitet

 

Normal stilling. Ligger roligt. Bevæger sig lidt

Vrider sig

Kan ikke finde ro

Kaster sig rundt

Stiv, Går i bro

Gråd

Græder ikke

Vågen eller sovende

Klynker

Klager sig af og til

Græder uafbrudt, skriger Klager sig hyppigt

Trøstbarhed

Tilfreds, afslappet

Kan beroliges/afledes ved berøring og snak

Vanskelig at trøste

Utrøstelig

 

Instruktion for FLACC

 

Vågen patient observeres i mindst 1-3 minutter

 

  • • Observer ben og krop utildækket

  • • Læg patienten godt til rette, eller observer aktivitet

  • • Vurder kroppens anspændthed og tonus

Sovende patient observeres i mindst 5 minutter

  • • Observer ben og krop utildækket

  • • Hvis det er muligt, læg patienten godt til rette

  • • Vurder kroppens anspændthed og tonus

Smertescore dokumenteres i EPJ.

  • • Ved smertescore ≥3 i hvile stillingtagen til evt. behandlingsplan/revurdering af behandling.

  • • Ved smertescore ≥ 5 i aktivitet stillingtagen til evt. behandlingsplan/revurdering af behandling.

VAS (de yngste af 5 - < 16 år) 

VAS (Visuel Analog Skala) Wong-Baker-typen. Anvendes til børn fra 5 - <16 år. Det er en visuel skala som består af 6 ansigter. Sammen med barnet gennemgår sygeplejersken ansigterne og vurderer hvilket ansigt, der passer bedst til smerteoplevelsen. På den numeriske skala aflæser sygeplejersken smerteværdien.

 

 

 

 

 

 

 

Smertescore dokumenteres i EPJ. Ved score > 2-3 stillingtagen til evt. behandlingsplan/revurdering af behandling.

NRS (de ældste af 5 - < 16 år) 

NRS (Numerisk Rang Skala) Anvendes til større børn og unge, der med tal kan angive smerteniveau. Barnet/den unge instrueres ved at skulle angive et tal for sin smerte ved at nævne et tal mellem 0 og 10, hvor "0" er ingen smerte og "10" er den værst tænkelige smerte. Skalaen har 11 punkter inklusiv 0.

 

I_____I_____I_____I_____I_____I_____I_____I_____I_____I_____I

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

 

Smertescore dokumenteres i EPJ. Samlet score svarer til:

 

    1. 0-2 = Ingen smerte, man kan gøre som man plejer uden at tænke på det gør ondt.

    1. 3-4 = Lidt smerte, man kan gøre som man plejer men må indimellem stoppe op, fordi det gør ondt.

    1. 5-6 = Ondt, man har lyst til at sidde stille fordi det gør ondt.

    1. 7-9 = ret ondt, man tænker på, at det gør ondt hele tiden.

10 = Meget ondt, man har lyst til at græde, fordi det gør ondt. Man kan ikke holde det ud.

 

Smertescore dokumenteres i EPJ. Ved score > 2-3 stillingtagen til evt. behandlingsplan/revurdering af behandling.

 

Hyppighed for smertevurdering:

  • • Patienter. der er mistænkt for at have smerter, har smerter, er nyopererede eller er i medikamentel smertebehandling scores mindst hver 4-6. time.

  • • Der smertescores evt. før og ved mistanke om smerte efter smertevoldende procedure.

  • • Der smertescores før smertestillende medikamentel behandling og igen når medicinen forventes at have maksimal effekt.

  • • Der smertescores når der gives nonfarmakologisk smertebehandling (støtte og hjælp til mestring jf. NIDCAP og/eller sukkervand)

 

Ansvarsfordeling
Lægen er ansvarlig for at der foreligger plan for smertebehandling og evaluering af denne. Den indledende
smertevurdering af patienten foretages i et samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Smertevurdering under behandling, før og efter indgift af analgetika foretages primært af sygeplejersken.

 

Behandlingsplan

Plan for behandling af patientens smerter indgår i den samlede udrednings- og behandlingsplan og foreligger indenfor 24 timer.

 

Behandlingsmål for smertebehandlingen

Fastsættes individuelt med det sigte enten at gøre patienten smertefri eller reducere smerten til et for patienten acceptabelt niveau. Vejledende niveau 2-3 på FLACC/VAS, men der kan være store individuelle variationer på acceptabelt niveau. Ved mistanke om suboptimal effekt af behandling konfereres med læge.

 

Ved stærke akutte smerter, som ikke kan lindres sufficient, involveres evt. anæstesiolog.

 

Tidsinterval for revurdering

Når patienten har nået et acceptabelt og stabilt smerteniveau, bør smertevurdering hos patienter med akutte smerter gennemføres mindst én gang i hver vagt.

 

Non farmakologisk smertebehandling

Undgå at udløse unødvendig smerte pga. fx uhensigtsmæssig lejring, uforsigtig pleje og håndtering.

Non farmakologiske metoder er væsentlige redskaber i smertebehandlingen af børn og bør supplere den farmakologiske behandling.

  • • Forældres tilstedeværelse med opmuntring af forældrene til at tage del i den smertelindrende og mestringsstøttende pleje til barnet.

  • • Skab trygge rammer. Fremskaf om muligt barnets yndlingsting som f.eks. sut og sutteklud eller yndlingslegetøj.

  • • Hjælp barnet med at stille spørgsmål og udtrykke følelser.

  • • Aftal mestringsstrategi med barnet og forældrene (fantasirejse, vejrtrækningskontrol, distraktion/afledning med sang, at tælle, rim og remser, blæse sæbebobler, bog, legetøj m.m.)

  • • Giv evt. barnet mulighed for kontrol.

  • • Giv barnet en tidshorisont for, hvor længe den smertefulde oplevelse varer, hvis det er muligt ("når vi sammen har talt langsomt til 20", "i morgen gør såret mindre ondt og i overmorgen gør det næsten ikke ondt mere")

  • • Aktivering (giv barnet opgaver - pak plasteret op)

  • • Informer simpelt og præcist. Mundtlig information kan evt. kombineres med visuel information (billeder, demonstration på dukker etc.)

  • • Brug klovnen

  • • Massage og afslapning kan anvendes som smertelindrende intervention

  • • Oral sucrose (saccharose)/amning anvendes som smertelindring og afledning til børn i de første levemåneder. Link: sukkervand

  • • Psykolog kan anvendes i udrednings- mestrings og behandlingsøjemed. (Link til psykologens tilbud)

  • • Fysioterapeut kan anvendes i udrednings- mestrings og behandlingsøjemed. (Link til fysioterapeutens tilbud)

 

Procedurerelaterede smerter

Behandling af smerter i relation til stikprocedurer (blodprøvetagning, venflonanlæggelse, lumbalpunktur m.v.) og andre procedurerelaterede smerter skal altid gennemføres i det omfang det er muligt. Forud for enhver procedure skal altid foreligge plan for smertelindring.

EMLA skal altid anvendes i det omfang det er muligt, til børn over 11 måneder og kan efter lægevurdering anvendes til alle børn (over 37 gestationsuge). Dosering af emlacremen varierer afhængigt af barnets alder. Link: smertebehandling

Sucrose (saccharose)/amning kan anvendes til lindring af procedure-relaterede smerter hos spædbørn. Succrose kan anvendes til børn over 4-6 uger som afledning, men har ikke samme sikre effekt som hos det spædebarn under ca. 4-6 uger. Link: smertebehandling

Lattergas ….. Link: smertebehandling

 

Dormicum …… Link: smertebehandling

 

Inddragelse af og information til patient

For at patienten hurtigst muligt kan opnå smertefrihed eller en, for patienten, acceptabel smerteintensitet, er det vigtigt at patienten introduceres til brug af smertescoringsredskab og medinddrages i behandlingen af smerterne. Der kan være særlige personlige, kulturelle og religiøse overbevisninger som må indgå i plan for smertebehandling.

 

Det er vigtigt at:

  • ▪ Patient og pårørende informeres om plan for smertebehandling og revurdering af smerterne

  • ▪ Patient og pårørende inddrages i observation og behandling af smerter og særligt om, hvordan evt. kan bidrage til at mindske smerterne.

  • ▪ Patient og pårørende selv kan varetage smertebehandlingen efter udskrivelse.

 

Dokumentation

Smertevurdering

Resultat af smertevurderingen noteres i epj/smerteskema. Problematikken beskrives i patientens journal og problematiseres/uddybes evt. i sygeplejejournal.

 

Behandlingsplan

Mål for smertebehandling, tidsinterval for revurdering af smerteintensitet og effekt af smertebehandlingen, dokumenteres i patientjournalen/smerteskema.

 

Information til patient og pårørende

Det dokumenteres i journalen, når patienten og evt. pårørende er informeret om plan for behandling af smerter.

 

Ansvar og organisering

Klinik, afdelingsledelser har ansvaret for, at vejledningen efterleves samt for:

  • ▪ At der udarbejdes evt. lokale instrukser for smertevurdering og dokumentation af smertevurdering og revurdering.

  • ▪ At afdelingens personale er uddannet i udførelse og dokumentation af smertevurdering

 

Referencer

www.centerforkliniskeretningslinjer.dk ”Vurdering af børns smerter 28dage-18 år”

 

Nursing RCo. The recognition and assessment of acute pain in children.

Update of full guideline. In; 2009

 

A Systematic Review of Faces Scales for the Self-report of pain Intensity in Children.

Deborah Tomlinson, Carl von Baeyer, Jennifer N. Stinson, Lillian Sung.

Pediatrics 2010.

 

http://www.ikas.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSygehuse+2.+verson%2f2-version-af-Akkrediteringsstandarder-for-sygehus-.pdf

 

http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/Håndbog-i-DDKM-for-sygehuse--1.-version.aspx