Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Spinalstabiliserings retningslinje

 

Den nye spinalstabiliseringsretningslinje Spinal stabilisering af voksne traumepatienter i Danmark er gældende for voksne.

På Aalborg Universitetshospital er det lokalt bestemt, at retningslinjen også i visse tilfælde kan gælde for unge under 18 år. Uanset om det gælder patienter under eller over 18 år beror det altid på en lægefagligvurdering, hvorvidt patienten kommer med halskrave eller ej og hvorvidt patienten kommer gående eller liggende.

 

Cervical:

Pt. skal kun have stiv halskrave på ved GCS < 15 eller hvis pt. har neurologiske udfald.

Dette er altid vurderet af henvisende læge.

 

Pt. uden stiv halskrave må komme både stående og gående. Det er Pt. der vurderer hvad de kan være med til.

Hvis vi konstaterer fraktur skal pt. ikke nødvendigvis retur til skadestuen på skadeleje. Hvis pt. vurderer at han/hun kan gå er det tilladt.

 

Thoracal/lumbal:

Alle Pt. henvist til røntgen obs. fraktur i columna må, hvis pt. og henvisende læge vurderer det, komme gående og stående.

Hvis vi konstaterer fraktur skal pt. ikke nødvendigvis på skadeleje retur til skadestuen. Hvis pt. vurderer at han/hun kan gå er det tilladt.
 

Vi skal altid tjekke feltet ”må patienten flyttes ud af sengen” i henvisningen. Står der nej, må patienten ikke komme op at stå, men gerne flyttes fra skadeleje til røntgenleje hvis nødvendigt.
 

Det er altid den henvisende læge der har ansvaret for patienten – også imens patienten er i røntgen