Rotator-cuff ruptur

Formål

At sikre korrekt og ensartet behandling af rotator cuff rupturer.

Definition af begreber

Rotator cuff ruptur betyder, at der er sket en bristning af senevæv i skuldermanchetten. Det ses hyppigst i supraspinatus og infraspinatus og sjældnere i subscapularis og teres minor.

Bristningen kan inddeles efter udbredning. En komplet ruptur omfatter hele den pågældende sene i bredden, og bristningen går igennem hele senens tykkelse. En ikke-komplet (partiel) læsion kan ske enten igennem hele senens tykkelse men kun i en del af senens bredde eller kun igennem en del af senens tykkelse. Læsioner, der går igennem hele senens tykkelse, kaldes også gennemgående, men de behøver altså ikke at omfatte hele senen i bredden.

Ved den komplette ruptur kan senen trække sig tilbage, fordi musklen fortsat er aktiv, og der kan opstå muskelsvind svarende til den pågældende muskel.

Rupturer kan være traumatiske, dvs. opstået i en sund sene efter en større enkeltstående påvirkning (fx ved at man falder) eller degenerative, dvs. opstået uden nogen særlig fysisk påvirkning i en sene, som på forhånd er svækket. Rupturer har ofte både et traumatisk og et degenerativt aspekt.

Beskrivelse

Symptomer:

Hovedsymptomerne er smerter og nedsat funktion i den pågældende muskel / de pågældende muskler. Ved komplet ruptur er der ophævet/nedsat kraft i den pågældende muskel (supraspinatus: Abduktion, infraspinatus: Udadrotation, subscapularis: Indadrotation, teres minor: Udadrotation med armen i vandret). Nedsat bevægelse/kraft (især abduktion) kan dog skyldes smerter og ses også ved impingementsyndrom/rotator cuff syndrom.

Anamnese:

Traumemekanisme (ofte fald som søges afbødet), ved forudbestående degenerativ lidelse er træk i armen nok. Forudbestående skuldersmerter.

Klinisk undersøgelse:

NEDSAT AKTIV BEVÆGELIGHED OG KRAFTNEDSÆTTELSE: Supraspinatus: Abduktion, subscapularis: Indadrotation, infraspinatus/teres minor: Udadrotation. Direkte ømhed, indirekte ømhed, atrofi af supraspinatus tyder på forudbestående langvarig degenerativ cuff-lidelse, ofte karakteristisk mindre sugillation fortil nær sulcus bicipitalis ved akut cuff-ruptur.

Differentialdiagnoser:

Fraktur: Indirekte ømhed.
Skulderluksation: Fejlstilling. Pas på posterior luksation; Patienten kan heller ikke passivt udadrotere.
Capsulitis (frossen skulder): Intet eller ældre traume.
Artrose/artrit: Intet traume, røntgenologiske forandringer.

Billeddiagnostik:

Altid røntgenundersøgelse af skulder i A/P og sideplan, evt. inkl. outlet-view, sidstnævnte bestilles altid ved henviste patienter (”impingement”-optagelse).

UL skulder: Udføres af skulderlægerne i ambulatoriet systematisk og indeholder beskrivelse af rotator cuff, bicepssene og bursa.

MR-scanning af skulder: Kan komme på tale, specielt ved ældre ruptur mhp. fedtdegeneration af cuff-muskulaturen.

Procedure i skadestuen:

Ved relevant traume optages røntgen mhp. udelukkelse af fraktur og luksation.

Patienter, hos hvem der foreligger relevant traume, og som har væsentlig nedsat kraft og/eller bevægelighed, bør følges op med kontrol efter 2-4 uger hos egen læge. Hvis der fortsat er nedsat kraft og/eller bevægelighed, bør patienten henvises til ortopædkirurgisk afdeling med henblik på vurdering af evt. operationskrævende rotator cuff-læsion.

Operation:

Akut cuff-ruptur opereres som hovedregel. Der anvendes åben eller artroskopisk teknik med suturankre og/eller osteosuturer, såfremt der er tale om sundt senevæv - og senerne kan mobiliseres, humerus ikke er oprykket, samt at der ikke foreligger cuff-artropati. Oftest foretages bicepstenodese eller bicepstenotomi.

Efterbehandling:

Referencer

Patientinformationsmateriale hos skulderambulatoriet hos Ortopædkirurgi, Farsø

Sundhedsstyrelsen (National Klinisk Retningslinje):

NKR: Behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen (impingement syndrom / rotator-cuff syndrom)