Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Information vedrørende bestråling

 

Hvad er en røntgenundersøgelse?

En røntgenundersøgelse giver detaljerede billeder af skelet og bløddele i kroppen. Nogle undersøgelser kræver specielle forberedelser, som f.eks. udrensning af tarmene.

 

Hvad er røntgenstråling?

Røntgenstråling dannes i røntgenrør. Strålingen er elektromagnetiske bølger ligesom alm. lys, men har en kortere bølgelængde, så det ikke kan opfattes af det menneskelige øje.
Den korte bølgelængde bevirker, at røntgenstrålingen trænger gennem væv, som er uigennemtrængeligt for almindeligt lys.

For at få et afgrænset strålefelt anvendes blændere i apparaturet. De afskærmer strålingen, på samme måde som en lampeskærm afskærmer lyset fra en lampe.

 

Hvordan dannes et røntgenbillede?

Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af de røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges. Bløde kropsdele som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder (absorberer) ikke meget af strålerne og fremtræder derfor som mørke skygger på billedet.

Knoglevæv vil derimod absorbere meget af strålerne og fremtræde som hvide skygger.

Simple knogleundersøgelser bruger en meget lille dosis af røntgenstråler


Er røntgenstråling farlig?

Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er meget lille.

Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.

Røntgenstråler er forbundet med en relativ lille risiko for at udvikle kræft.

Grunden til at radiografen går om bag en beskyttelsesskærm under optagelsen er, at en stråledosis der er ufarlig for personen der undersøges, kan være farlig for radiografen der laver mange røntgenbilleder dagligt og dermed samlet ville blive udsat for megen stråling.

Forældre der opholder sig i undersøgelsesrummet, når deres barn bliver undersøgt vil ofte blive bedt om at tage blyforklæde på.

 

Stråledosis

Størrelsen af stråledosis afhænger af hvilken type røntgenundersøgelse, der skal foretages. Jo mere kompliceret en undersøgelse er, desto større bliver stråledosis.

Stråledosis er et mål for den mængde energi, som kroppen absorberer ved en undersøgelse. Dosis måles i Sievert (Sv), som er en stor enhed. Derfor angives stråledosen ved røntgenundersøgelserne normalt i millisievert (mSv). 1 Sv = 1.000 mSv.

 

 

Skadelige virkninger af stråler - set i perspektiv

En dansker får i gennemsnit en stråledosis på ca. 5 mSv om året. Størstedelen kommer fra naturlige strålekilder som f.eks.:

 

Kosmisk stråling:

København/New York

 

Clipboard01

10 km o.h.o.*:

0,03 mSv

60° bredde:

ca. 4 µSv/h

ækvator:

ca. 2 µSv/h

Besætning:

< 6 mSv/år

Clipboard01

2 km o.h.o.:

 

0,9 mSv/år

 

 

Clipboard01

 

 

 

0 km o.h.o.:

 

* o.h.o.

Over havets overflade

0,3 mSv/år

 

Clipboard01

Intern stråling via

fødevarer m.v

 

0,4 mSv/år

 

Clipboard01

Indånding af radon

 

2 mSv/år

 

Clipboard01

Gammastråling fra jorden

 

0,2 - 10 mSv/år

 

 


 

Glem ikke gevinsten

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed givet en rigtig behandling, vil være større end risikoen ved en røntgenundersøgelse.

 

Husk!

  • • At vi gør en stor indsats for at holde stråledoserne så lave som muligt.

  • • Hvor det kan lade sig gøre anvender vi ultralyd eller MR skanninger i stedet for undersøgelser, hvor der bliver brugt røntgenstråler.

  • • At sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimale i forhold til ikke at få diagnosticeret en alvorlig sygdom.

  • • At fortælle, hvis der er mulighed for at du er gravid.

  • • At fortælle din læge om tidligere røntgenundersøgelser, der evt. kan overflødiggøre nye.

  • • Hvis du er bekymret over risikoen for en undersøgelse – spørg da din læge om røntgenundersøgelsen er nødvendig, og hvordan den vil gavne din behandling.

 

 

 

Kilder: Sundhed.dk & Sundhedsstyrelsen