Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

PS1 CPM – pronation/supination

Beskrivelse

Før behandling:

  • • Undersøg PROM (passive range of motion) da CPM arbejder ud fra passiv bevægelighed.

  • • Patienten skal sidde afslappet og i god siddestilling.

  • • Patienten informeres om at give tilbagemelding om smerter og ubehag.

  • • Forlader man patienten under behandling, skal denne oplyses om, hvordan apparaturet stoppes.

 

Påsætning af apparatur:

  1. Patienten spritter fingre og underarm af. Engangsvaskeklud sættes ved håndtag og overarm af hensyn til hygiejnen. Tube-strømpe anvendes på håndled og underarm. Skiftes efter behov.

  2. Patienten flekterer albue 90°.

  3. Patientens griber om hånddelen og underarm placeres på metalskinnen.

  4. Skinnen tilpasses underarmens længde.

  5. Montér albuestroppen.

  6. Placér underarmsstøtten over distale del af radius og ulna. Metalpladen skal ligge på underarmens volar side.

  7. Overarmsskålen fastgøres til overarm så højt, at det stadig er komfortabelt for patienten.

  8. Ledning tilsluttes kontakt.

 

OBS:Ledning må ikke røre gulvet.

 

Indstilling:

  • • Indstilling af den ønskede supination/pronation gøres ved at trykke ned på den lille grå knap og føre den hen til patientens bevægeudslag og derefter slippe knappen.

  • • På batteriet er vist en signatur af en lille/stor mand. Hvis maskinen skal ændre retning ved modstand mod bevægelsen vælges lille mand ved lille modstand, og stor mand ved stor modstand.

  • • Maskinen skal altid standses i position 0°.

 

 

Definition af begreber

CPM:

Continuos Passive Motion. Apparatur til kontinuerlig passiv bevægelse.

 

PS1 CPM – pronation/supination:

Apparatur til passiv mobilisering af bevægeudslag ved pronation/supination.

 

 

Formål

  • • At beskrive, hvordan PS1 CPM – pronation/supination indstilles.

  • • At beskrive, hvordan bevægeudslaget på apparatet reguleres.

  • • Fremme kvaliteten og ensartetheden af den ergoterapeutiske intervention.

  • • Ergoterapeuterne, i Kirurgisk afsnit, kender fremgangsmåden for tilpasning og indstilling af apparaturet, når denne anvendes til en patient.

 

 

Referencer

  1. 1. Artikel: CPM=Continuos Passive Motion. Af ergoterapeut Kirsten C. Pedersen

  2. 2. PS1 CPM. Underarm pronation/supination. Brugsanvisning fra Procare.