Lact Aid

Formål

Sygeplejeinstruks i forhold til anvendelse af Lact-aid systemet, som kan bruges, hvis barnet er i stand til at sutte, men midlertidigt skal have udmalket modermælk eller modermælkserstatning som supplement til amningen.

Definition af begreber

Lact-aid er en metode til at give barnet tilskud af ekstra mad i form af udmalket modermælk eller modermælkserstatning, samtidig med at barnet sutter ved brystet så moderens mælkeproduktion også bliver stimuleret.

Beskrivelse

Lact-aid systemet anvendes hvis barnet i en kortere periode:

• • Har behov for ekstra tilskud i form af udmalket modermælk eller modermælkserstatning for eksempel på grund af at barnet er præmaturt, dysmaturt, ikterisk eller af anden årsag har behov for midlertidig tilskud.

• • Lact-aid kan bruges til børn der er i stand til at sutte og tage godt fat ved brystet.

• • Lact-aid kan gives, hvis barnet ikke vil sutte pga. manglende mælkeproduktion.

• • Lact-aid forstyrrer amningen mindre end flasken (og kop), da barnet kan få præcist, hvad det har behov for og i sit eget tempo ved brystet, og sutter så mælkeproduktionen bliver stimuleret.

• • Lact-aid er tidsbesparende, da moderen ammer og giver tilskud på én gang.

• • Lact-aid systemet giver ofte kvinden en positiv oplevelse af at hendes barn skal have ekstra mad, fordi det føles ”så rigtigt” at barnet sutter på brystet. Hun slapper af, hvilket er godt for nedløbsrefleksen og mælkeproduktionen.

Handlinger

• • Opfordre og støtte mor til at malke ud med hånd eller maskine, så barnet, hvis det er muligt, kan få hendes mælk.

• • Barnet lægges til brystet på vanlig vis. Når barnet har rigtig fat og sutter godt, ”listes” en sonde ind ved barnets mundvig. Sonden kan med fordel tapes fast på brystet over areola.

• • Til sonden er koblet en engangssprøjte (10 eller 20 ml.) uden stempel, indeholdende udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Når barnet sutter ved brystet, suger det samtidig af mælken gennem sonden. Via hævertmetoden kan man hjælpe barnet med lettere at få mælken i sig, for eksempel hvis barnet er slapt og træt på grund af ikterus eller sutter svagt på grund af at det er præmaturt.

• • En anden mulighed er at anvende engangssprøjte med stempel og afpasse indgiften efter, hvordan barnet sutter.

• • En tredje mulighed er, at sonden placeres som beskrevet ovenfor. I stedet for hævertmetoden anbringes den anden ende af sonden i en kop eller flaske med mælk. Barnet suger således mælken op, når det sutter ved brystet. Hermed regulerer barnet selv flowet. Hvis barnet bliver mæt for hurtigt til at stimulere mælkeproduktionen tilstrækkelig, kan flowet også reguleres ved at slå en knude på sonden, eller ved at koble sonden til en fyldt engangssprøjte med stemplet i, og så lade barnet trække stemplet ned, mens det sutter.

• • Når barnet har fået den mængde tilskud der er behov for, fjernes sonden forsigtigt igen og barnet kan sutte videre hos mor, indtil det selv slipper brystet.

Referencer

Sundhedsstyrelsen 2021 5. udgave 1. oplag. Amning – en håndbog for sundhedspersonale