Formål |
Udredning af børn og voksne med hørevanskeligheder trods normal audiometri. |
Definition af begreber |
APD (cAPD): Auditory Processing Disorder. Centralt betinget vanskelighed ved at bearbejde lydindtryk, hvilket giver høreproblemer trods normal funktion af de perifere hørebaner (mellemøre, indre øre og hørenerver). |
Begreberne APD og cAPD (Central Auditory Processing Disorder) anvendes synonymt i litteraturen. |
DS: Skelneevne |
DSN: Skelneevne i frit felt i baggrundsstøj |
ABR: Auditory brainstem response (hjernestammeaudiometri). |
PPR: Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning |
|
Auditory Processing Disorder |
Definition: |
APD er en forstyrrelse i perceptionen af et normalt auditivt input, som giver sig udslag i vanskeligheder på et eller flere af følgende områder:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
APD er en teoretisk konstruktion, og man kan altså ikke pege på én bestemt strukturel defekt. |
APD forekommer ved 2-3% af børn under 14 år, og nogle anfører, at det kan forekomme så ofte som 5% blandt personer over 14 år. Der foreligger dog ikke konsensus om hvilket test-batteri der anvendes eller hvilke værdier der anses som diagnostiske, hvorfor opgørelser af prævalensen har stor variation. Ikke desto mindre har fokus i udredning og behandling været på børn, da APD giver store vanskeligheder i forbindelse med skolegang. Dette gør sig stadig gældende. |
|
Der findes 3 overordnede undergrupper af APD: |
|
Senmodning af de centrale hørebaner uden andre kendte skader eller risikofaktorer |
|
Efter neurologisk skade. Det kan være deciderede hjerneskader, tumores, apopleksi, men også ”Mild Traumatic Brain Injury”, dvs. hjernerystelse eller gentagne mindre hovedtraumer |
|
Som følge af perifer høreskade, hvor tilstanden kan persistere længe efter hørenedsættelsen er korrigeret (fx kronisk otitis media, otosklerose) |
Årsager |
Skader på centralnervesystemet/Senmodning |
Tidligt høretab |
Genetiske forhold (der er dog endnu ikke fundet gener, der udelukkende giver APD)
|
Endvidere kan en serøs eller kronisk otit i den tidlige barnealder give anledning til et APD lignende billede, som først forsvinder 2-3 år efter reetableringen af normal hørelse. |
|
Bemærk: Da APD hos børn oftest skyldes sen/forsinket modning/udvikling af de centrale hørebaner og synapsedannelser kræves der en vis alder af barnet før der kan være tale om APD. Med andre ord: De auditive processeringsfunktioner, som er involveret skal have haft mulighed for at udvikles. Hvad der således ville kunne være udtryk for APD hos et større barn er altså en del af den normale udvikling hos mindre børn – processeringsfunktionerne er ikke fuldt udviklede fra fødslen og de udvikles endda ind i den sene ungdomsalder. |
Auditiv processering foregår hos den normalt fungerende dels som ”bottom up”, hvor delelementer i lyde samles til en meningsfuld enhed, og dels ”top down”, hvor delelementer i et lydbillede kan identificeres ud fra en helhed. |
|
Symptomer |
Hovedsymptomerne ved APD er: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Derudover er der en række mere diffuse symptomer, som dog ofte er det, som patient, forældre og lærere har bemærket: |
|
|
|
|
|
|
|
|
Disse ”diffuse” symptomer er egentlig afledte reaktioner på hovedsymptomerne. |
Der ses endvidere en overhyppighed af ordblindhed blandt APD-patienter (op til 25%). Ordblindhed som eneste symptom giver ikke anledning til udredning for APD. |
|
Udredning |
Patienter mistænkt for APD henvises ofte gennem PPR, hvis der er tale om børn. Praktiserende otologer har dog også henvisningsret, og derfor kan patienterne også være henvist fra de praktiserende otologer. |
Hvis PPR har været involveret er der oftest lavet et grundigt forarbejde, hvor dagligdagen i skolen og den egentlige problemstilling er belyst. Ydermere har PPR sædvanligvis gjort sig overvejelser om differentialdiagnoser og konkurrerende samtidige problemer. Henvisningerne fra de praktiserende otologer er i sagens natur noget mere sparsomme i forhold til baggrundsoplysninger. |
Voksne patienter henvises typisk fra Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISHD) eller praktiserende otologer. |
Der kan dog også ses henvisninger fra andre samarbejdspartnere, fx Hjerneskadecentret. |
Test-batteriet der anvendes kan oftest først gennemføres fra barnet er 7-8år. |
|
Patienter mistænkt for APD udredes med: |
• Grundig anamneseoptagelse med fokus på de specifikke hørevanskeligheder. Det skal her også forsøges afklaret, om der er tilsvarende problemer i situationer, der ikke involverer hørelsen (det kan fx være, hvis patienten har svært ved at høre, hvad der bliver sagt i baggrundsstøj, men også har svært ved at klare en visuel opgave (læsning, regning mm.) i tilsvarende baggrundsstøj).
|
|
|
|
Hvis der findes normal audiometri og anamnesen giver mistanke om APD, skal der planlægges APD test ved én af afdelingens audiologopæder. |
APD testen er baseret på et standardiseret testbatteri, hvor der testes: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Herved testes de forskellige dele af den centrale processering i form af dichotisk lytteevne, evnen til at danne mening ud fra dårlige akustiske signaler, den temporale integration og den interaurale integration. |
Testen er afhængig af dels normal perifer hørelse og dels at patienten kan koncentrere sig tilstrækkeligt. Det kan derfor ikke lade sig gøre at teste samme dag som audiometri og lægeundersøgelse udføres . |
Hvis resultaterne i to delelementer af testen ligger udenfor normalområdet er resultatet statistisk signifikant, og diagnosen APD (DH93.3B) kan stilles. Hvis kun ét resultat ligger udenfor normalområdet kan man således ikke med sikkerhed afkræfte diagnosen APD, men diagnosen kan heller ikke med sikkerhed bekræftes, og diagnosen vil således være APD obs. pro. (DZ03.3 + DH93.3B). Hvis der ikke er tvivl om testens udfald kan diagnosen APD stilles ved den test-udførende audiologopæd, der informere forældrene. For de voksne patienter gælder det at de kontaktes af læge på audiologisk afdeling og oplyses om test-resultatet. |
Hvis diagnoserne APD eller APD obs. pro stilles, indkaldes barnet efter ét år til kontrol APD-test. |
|
Differentialdiagnoser |
Det er væsentligt at man i udredningen af APD er opmærksom på differentialdiagnoser, som kan have lignende eller overlappende symptomatologi. Det er ikke audiologens opgave at udrede differentialdiagnoserne. Audiologen bør i epikrisen anføre, hvis det findes relevant, at egen læge eller PPR udreder eventuelle differentialdiagnoser. |
I forbindelse med overvejelser om differentialdiagnoser er det selvfølgelig klart, at patienten godt kan fejle flere ting samtidig. |
|
Hyppige differentialdiagnoser kan være: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Behandling |
Behandling af APD hos børn foregår gennem PPR. PPR har mulighed for at lave en længere observation af barnet og de specifikke problemer i hverdagen, og dermed målrette indsatsen specifikt overfor det enkelte barn. |
Hos voksne foregår behandlingen i samarbejde mellem audiologisk afdeling og Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISHD). |
|
Behandlingen kan bestå af forskellige delelementer, afhængigt af de aktuelle problemer. |
Behandlingen består i: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Komplikationer |
Ved manglende diagnose og behandling er der risiko for, at barnet opfattes som uopmærksom eller som havende generelle indlæringsvanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser. Dette kan få indflydelse på barnets sociale tilpasning og faglige niveau i forbindelse med skole og videreuddannelse. |
|
Målgruppe |
Børn og voksne med hørevanskeligheder trods normal audiometri |
Referencer |
https://www.thebsa.org.uk/wp-content/uploads/2011/04/Current-APD-Management-2.pdf |
https://www.thebsa.org.uk/wp-content/uploads/2018/02/Position-Statement-and-Practice-Guidance-APD-2018.pdf |
http://www.phon.ucl.ac.uk/courses/spsci/audper/ASHA%202005%20CAPD%20statement.pdf |
http://www.asha.org/public/hearing/Understanding-Auditory-Processing-Disorders-in-Children/ |
https://audiology-web.s3.amazonaws.com/migrated/CAPD%20Guidelines%208-2010.pdf_539952af956c79.73897613.pdf |
www.apd.dk |
http://www.meshguides.org/guides/node/1432?n=1398 |