Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hepatitis B virus og graviditet

 

Formål

Instruktion i screening, visitation, diagnostik og behandling af ovenstående.

 

Definition af begreber

 

 

Beskrivelse

Alle gravide tilbydes screening for hepatitis B i forbindelse med første graviditetsundersøgelse hos egen læge.
Klinisk Immunologisk afdeling udfører undersøgelsen på den blodprøve, der sendes ind til blodtypebestemmelse.
Ved positiv screeningstest udfører Klinisk Immunologisk afdeling konfirmative tests.
Svar sendes til egen læge og til fødested.
Der forventes 100 positive fund pr. år i Danmark (0,1-0,2 %).
Ønsker kvinden ikke testen udført, skal det fremgå af rekvisitionssedlen under feltet: Særlige oplysninger.

Endemiske områder:

Lavendemiske områder: < 2 % bærere.

Skandinavien

Vesteuropa

Nordamerika

Australien

 

Mellemendemiske områder: 2 – 7 % bærere.

Østeuropa

Tidligere Sovjet

Middelhavslande

Japan

Sydvestasien

Mellem- og Sydamerika

 

Højendemiske områder: > 7 % bærere.

Grønland

Sydøstasien

Afrika

Tropisk Sydamerika

Kina

 

Smitteveje:
Hepatitis B virus smitter parenteralt, seksuelt og vertikalt fra mor til barn.
HBsAg positive personer er smitsomme.
Mest smitsomme er personer, der også er HBeAg positive.
 


Risikogrupper:
Følgende gravide bør screenes for HBsAg mhp. vaccination af barnet efter fødslen:

1.

Stofmisbrugere (nuværende eller tidligere).

2.

Kvinder fra mellem- og højendemiske områder.

3.

Kvinder, der har haft seksuel kontakt med HBsAg-bærere:
Stofmisbrugere
Biseksuelle mænd
Mænd fra ovennævnte geografiske områder
Hæmofile patienter.

4.

Kvinder der har været udsat for erhvervsmæssig eksposition dvs.:
Læger i kirurgiske specialer, jordemødre, patologer, tandlæger, laboranter.


Diagnostik:

1.

Påvisning af HBsAg i serum.
Såfremt HBsAg er positiv bestemmer laboratoriet automatisk HBeAg.
Gravide der kun er HBsAg positive og uden kliniske symptomer på hepatitis behøver ikke yderligere udredning.
Såfremt patienten er HBsAg og/eller HBeAg positiv henvises hun til yderligere udredning på medicinsk afdeling.

2.

Udredning ved klinisk tegn på hepatit: Kvinden henvises til medicinsk afdeling.

 

Risiko for moderen:
Såfremt moderen ikke har betydende aktiv leversygdom, er der ingen speciel risiko.



Risiko for barnet:

70 – 90 % af børn født af HBsAg og HBeAg positive mødre smittes. 90 % af børnene bliver kroniske bærere med en risiko på 25 % for at udvikle cirrose og dermed risiko for primært hepatocellulært karcinom.
Det skønnes at 5 – 10 % af smittede børn smittes in utero. Resten smittes under fødslen eller i perioden umiddelbart efter fødslen.
 


Profylakse:

 

1.

Vaccination af gravide:

Hepatitis B vaccination af gravide bør sædvanligvis undgås.
Gravide kvinder, som har seksuel kontakt eller husstandskontakt med kronisk HBsAg bærere, men som ikke selv er smittede (dvs. er HBsAg-negative og HBs-negative), tilrådes dog vaccination også i graviditeten. Vaccination i denne situation kan ikke regnes for 100% effektiv med hensyn til beskyttelse af barnet. De vaccinerede bør alligevel undersøges
for HBsAg i slutningen af graviditeten.
Hvis moderen på trods af vaccination er blevet HBsAg-positiv, bør barnet immuniseres som nævnt nedenfor.

 

2.

Undersøgelse og vaccination af den øvrige husstand:

Familiemedlemmer til HBsAg/HbeAg positive skal screenes for hepatit B infektion.
Ikke-immune familiemedlemmer bør vaccineres. Dette skal foregå via egen læge.

 

3.

Nyfødte:

Såfremt kvinden er HBsAg/HBeAg-positiv, skal immunisering af barnet indledes umiddelbart efter fødslen.
Det samme gælder, hvis et medlem af husstanden er HbsAg/HbeAg positiv.
Såfremt moderens HBsAg-status er ukendt tages blodprøve på moderen næste dag. Først herefter stillingtagen til vaccination.
Der gives:

 

a.

Vedr. børn der i børnevaccinationen tillige modtager den midlertidige vaccine for Hepatitis B

Lige efter fødsel:

Hepatitis B immunglobulin 1 ml 200 IE/ml intramuskulært lateralt på det ene lårs forside. Der skal herefter ikke gives mere hepatitis B immunoglobulin.

1 dosis hepatitis-B vaccine.
Engerix-B 20 μg/ml. Der gives 10 μg (= 0,5 ml) i.m. lateralt på det andet lårs forside.

2., 3. 4. og 5. dosis Hepatitis B vaccine gives 1 måned, 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder senere.
Dosis er hver gang 0,5 ml intramuskulært. Gives hos egen læge.

 

b.

Vedr. børn der i børnevaccinationen ikke modtager den midlertidige vaccine for Hepatitis B

Lige efter fødsel:

Hepatitis B immunglobulin 1 ml 200 IE/ml intramuskulært lateralt på det ene lårs forside. Der skal herefter ikke gives mere hepatitis B immunoglobulin.

1 dosis hepatitis-B vaccine.
Engerix-B 20 μg/ml. Der gives 10 μg (= 0,5 ml) i.m. lateralt på det andet lårs forside.

2., 3. og 4. dosis Hepatitis B vaccine gives 1 måned, 2 måneder og 12 måneder senere.
Dosis er hver gang 0,5 ml intramuskulært. Gives hos egen læge.

 

Børn født af mødre med kronisk hepatitis B skal testes for antistof-respons 1-2 måneder efter afsluttet vaccinationsserie med henblik på undersøgelse for anslag for at vurdere om der er indikation for yderligere vaccination.


Hepatitis B immunglobulin og Engerix-vaccine skal forefindes i afdelingens køleskab:
- Begrænset holdbarhed.
- Nyt kan bestilles på apoteket.
- Se endvidere lægemiddelkataloget.
Mødre med hepatitis-B (HBsAg-positive) må amme.

 

Blanket ”Immunisering af barn født af HBsAg-positiv mor” (bilag 1) Blanketten udfyldes elektronisk og sendes direkte til sygdomsanmeldelse@ssi.dk

Der udleveres informationsmateriale til forældrene (bilag 2)


Diagnosekoder:

B16.9 Hepatitis B acuta viralis uden specifikation.

 

 

Referencer