Enuresis (sengevædning)
Beskrivelse
Indledning
• Enuresis (nocturna) er ufrivillige vandladning om natten i en alder hvor kontinens burde være opnået. I praksis vil det sige at man først betegner tilstande som patologisk når barnet er fyldt 5 år.
• Enuresis er en almindelig sygdom med en estimeret prævalens på 5-10% ved 7 års alderen og en spontan helbredelsesrate på 15 % pr. år. Til trods for den høje helbredelsesrate persisterer sygdommen i stort omfang ind i voksenalderen, enuresis nocturna optræder således hos ca. 0.5-1% af alle voksne.
• Enuresis kan have psykosociale konsekvenser. Det at lide af enuresis er en psykisk belastning for barnet og kan medføre skyld, skam og lavt selvværd. Selvværdet genetableres ved succesfuld behandling.
• Enuresis kan forekomme i monosymptomatisk form eller i kombination med f.eks dagurininkontinens eller obstipation.
• Enuresis opfattes som en sygdom, når barnet ytrer ønske om behandling og barnet og familien er motiveret for udredning og behandling. Indtil da kan ble anvendes.
• Langt hovedparten af børnene kan færdigbehandles i almen praksis.
• Sekundær enuresis evt. med ledsagende daginkontinens og/eller afføringsforstyrrelse kan demaskere betydende sygdom og håndteres anderledes (se instruks vedr. inkontinens samt obstipation)
Definition
• Enuresis er ufrivillig vandladning i sengen om natten i en alder, hvor kontinens burde være opnået.
• Hvis barnet har været kontinent om natten i minimum 6 mdr., er der tale om sekundær enuresis.
• Hvis barnet ikke har vandladningssymptomer om dagen og ikke har været sammenhængende tør om natten i over 6 måneder er der tale om primær, monosymptomatisk enuresis..
• Enuresis kan forekomme i monosymptomatisk form eller i kombination med f.eks dagurininkontinens eller obstipation/fækal inkontinens.
Natlig polyuri kan defineres som:
Forventet blærekapacitet for alder (MVV-forventet)
• MVV-forventet = (30 X alder i år) +30) i ml
• Man taler om lille blærekapacitet, hvis MVV er < 70% af MVVforventet
Ætiologi
• Ætiologien er uafklaret, men der er et misforhold mellem blærekapacitet, den natlige urinproduktion samt evnen til at vågne, når vandladningen sker.
• Ofte har børnene enten natlig polyuri eller en lille blærekapacitet i forhold til alderen.
Udredning:
Formål:
1. At påvise årsagen til barnets enuresis og vejlede behandlingen.
2. At udelukke tilgrundliggende somatiske sygdomme og diagnosticere psykosocial komorbiditet.
Nedenstående flowskema illustrerer forslag til udredning og behandling
Behandling
Såfremt der ikke er effekt af first line behandling som beskrevet i flow-skemaet, kan der forsøges med:
• Kombinationsbehandling Minirin + Ringeapparat til både børnene med natlig polyuri og til børnene med lille blærekapacitet
• Imipramin 25 mg ved sengetid (evt. stigende til 50 mg såfremt der ikke er effekt efter 3 uger). OBS. Effekten af Imipramin kan først vurderes efter 3 ugers behandling. CAVE accidentel forgiftning. Imipramins effekt er sandsynligvis en kombination af: 1)Nedsat natlig urinproduktion, pga nedsat elektrolytudskillelse, 2) Anticholinerg effekt på blære og deraf øget blærekapacitet, samt 3) Søvnmodulerende effekt
• På mere eksperimentel basis anvendes supplerende anticholinerg behandling (Detrusitol 1,4 mg eller Ditropan 5 mg) ved sengetid. Fortrinsvis til børn med lille overaktiv blære. Kan gives i kombination med Minirin. Effekten kan først vurderes efter 3-4 uger.
• På mere eksperimentel basis (og ikke godkendt), kan ved høj natlig urinproduktion prøves Indometacin 25 mg i kombination med Minirin. Virker gennem hæmning af prostaglandin medieret natriumudskillelse
• Ringeapparat kan i enkelte kommuner lånes med mundtlig og skriftlig vejledning i sundhedsplejen; i øvrigt købes ringeapparat på www.leisner.dk, www.meq.dk (wet-stop)
Referencer
