Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Markering af instrumenter

Formål

At kunne genkende det specifikke instrument og sikre, at instrumenter pakkes til de rigtige steder.

Ansvar

Alt personale i sterilcentralen har ansvaret for overholdelse af instruksen. Det er den afsnitsledende sygeplejerskes ansvar, at instruksen vedligeholdes og opdateres.

Definition af begreber

Ingen.

Beskrivelse

Det er den drift – og koordinator ansvarlige sygeplejerske i sterilcentralen, der er ansvarlig for udstyr til markering af instrumenter.

Boksen med navn P-touch Editor pc ved siden af printeren tændes, og på PC-skrivebordet åbnes P-touch Editor.

I det hvide felt skrives det, der skal markeres på instrumentet.

Tekststørrelsen kan ændres i venstre side af skærmbilledet, så det passer til det enkelte instrument (for eksempel til saks passer skriftstørrelse 12). Kommer teksten udenfor det hvide område, kan den flyttes ved at sætte musepilen i den graverede ramme og holde venstre musetast nede.

Der printes en strimmel ud.

Ude i det urene rum tages engangshandsker på.

Filtstykket på enden af håndtaget vædes med 1 ml Elektrolyt BE1.

Instrumentet, der skal markeres, placeres på kontaktpladen.

Strimlen, der er udskrevet på P-touch, lægges med den blanke side ned mod instrumentet.

Filtstykket på håndtaget presses mod strimlen, indtil apparat efter cirka 3 – 4 sekunder indikerer med et bip, at ætsning er færdig. Dette skal eventuelt gentages, hvis teksten på strimlen ikke er gennemvædet, eller man kan se på instrumentet, at teksten ikke er tydelig.

Under ætsningen må kontaktplade og instrument ikke berøres.

En serviet vædes med Neutralyt BN2, og det ætsede skrift på instrumentet tørres over.

Efter endt markering fjernes filtstykket, og håndtaget skylles med vand.

Der klippes og påsættes et nyt stykke filt (cirka 3 x 5 cm) med et elastik, så den er klar til brug næste gang.

Referencer

Firmamanual findes i teknisk afdeling i arkivskab – FS-nummeret på maskinen medbringes, så en teknisk medarbejder kan finde det arkivnummer, som manualen skal findes under.